Sanne Lisborg

ET KRITISK BLIK PÅ VIRTUELLE LABORATORIERS INDREJSE I SKOLEN

Digitale læringsteknologier er i høj grad blevet del af skolens praksis. Det er derfor relevant at forhold sig til, hvordan og hvorfor disse teknologier har fundet vej til klasselokalet. Med aktørnetværksteorien (ANT) udfolder jeg historien om, hvordan en konkret læringsteknologi, virtuelle laboratorier, er blevet implementeret som en del af naturfagsundervisningen. Dette er et resultat af, at nogle aktører er lykkedes med at indrullere andre i deres handlingsprogram og promovere virtuelle laboratorier som løsningen på en revitalisering af naturfag. Det er også en historie om konkurrerende teknologiforståelser og agendaer, der udfordrer virtuelle laboratoriers rolle i skolen. Artiklen afsluttes med en diskussion af det kritiske potentiale i en aktørnetværksteoretisk teknologianalyse.

Keywords: Aktørnetværksteori, virtuelle laboratorier, digitale læringsteknologier og uddannelsespolitik

Morten Brænder og Vilhelm Stefan Holsting

ˮÉt er søkort at forstå, et andet skib at føre”

Om betydningen af praktisk militær ledelseserfaring for tidligere udsendte soldaters ledelsesværdier

Militære hierarkier associeres oftest med autoritære ledelsesværdier, en umiddelbart indlysende slutning, i betragtning af militære lederes handlingsrum: en snæver tidsramme, få informationer og risikoen for, at selv rigtige valg har ubarmhjertige konsekvenser. Undersøger vi betydningen af kommende militære lederes praksiserfaring for, hvilke værdier de vægter, træder et andet billede imidlertid frem.
I denne artikel sammenligner vi to grupper tidligere udsendte soldater, der alle er startet på officersskolerne og nu forfølger en karriere i Forsvaret. Det, der adskiller dem, er, hvorvidt de har haft et ledelsesansvar som led i deres udsendelse. Kadetter uden denne ledelseserfaring vægter autoritære ledelsesværdier over ikke-autoritære. Kadetter med en sådan ser i stedet værdierne som ligeværdige. Vi har i tidligere studier vist en stærk korrelation mellem rekrutteringsbaggrund og ledelsesværdier, også kontrolleret for køn, alder, personlighedstræk og værnstilhørsforhold. Denne undersøgelses bidrag er, at rekrutteringsbaggrundens betydning reelt kan tilskrives forskelle i føringserfaring.
Vi forklarer dette som et udslag af forskellen mellem teori og praksis: Har man været leder i praksis, abonnerer man ikke på et på forhånd fastsat værdisæt. Dette er i overensstemmelse med den gren af militærsociologien, som betragter soldaten som en “pragmatisk professionel”, samt med den ledelsesforskning, som pointerer, at gode ledere kan kombinere forskellige, tilsyneladende modstridende ledelsesværdier i deres praksis.

Keywords: Ledelsesværdier, paradoksledelse, militærsociologi, føring

Samuel P. Jones og Anne-Marie T. Beck

Pengeproblemer – veje ind og ud af gæld

Artiklen undersøger, hvordan forskellige livsbegivenheder påvirker de gældsudsattes copingstrategi, og hvilken betydning økonomisk rådgivning har for de gældsudsattes fremadrettede copingstrategier. Copingbegrebet er i en dansk sociologisk sammenhæng ofte anvendt i studier af fattigdom, hvorimod analyser af gældsudsattes copingstrategier er underbelyste. Artiklens empiriske fund bygger på 9 biografiske interviews med gældsudsatte, der har været i kontakt med en gældsrådgivningstjeneste. Artiklen afdækker, at problembaserede strategier er udbredte i de tidlige faser af et gældsforløb, men også at strategierne ofte er kortsigtede og at der er flere eksempler på reaktive følelsesbaserede strategier. Vendepunkter i gældshistorierne er kendetegnet ved en kombination af anerkendelsen af gælden som problem og en opfordring fra netværket om at søge gældsrådgivning. Rådgivningsforløbet hos den frivillige gældsrådgivningstjeneste kan bidrage til udviklingen af nye problembaserede og følelsesfokuserede copingstrategier. Rådgivningsforløbene kan give den gældsramte en rettighedsbevidsthed, styrket forhandlingskapacitet og en mere langsigtet økonomisk plan. Følelsesmæssigt kan de bidrage til at skabe ro, optimisme og i nogle tilfælde en ny problemforståelse hos de gældsudsatte. De specifikke interaktionsdynamikker mellem problem-fokuseret og følelsesfokuseret coping bør modtage mere opmærksomhed i sociologisk forskning.

Keywords: Gæld, problemfokuserede copingstrategier, følelsesfokuserede copingstrategier, rådgivning.

Marianne Brodersen, Randi Andersen, Thomas Bille

Pædagogiske omsorgskvaliteter – i kampe med tid

Ældreplejen i Danmark har i adskillige år været udfordret af rekrutterings­problemer og har samtidig været skydeskive for kritik af manglende menne­skelighed og værdighed i tilgangen til samfundets ældre borgere. De politiske bestræbelser på at modernisere ældreomsorgen har medført en stigning i an­tallet af pædagoger ansat i den kommunale ældrepleje. Artiklen undersøger, hvilken betydning det får, når en ny profession træder ind i omsorgsarbejdet med ældre. Med afsæt i et forskningsprojekt om pædagogers faglighed i mø­det med ældreplejen zoomer artiklen ind på, hvordan praksis formes og er­fares i dette dilemmafyldte møde. Analyserne trækker på feltarbejde og bely­ser, hvordan pædagogers omsorgspraksisser i ældreplejen aftegner en række efterspurgte omsorgskvaliteter, som pædagogerne samtidig må kæmpe for at realisere, blandt andet gennem et arbejde på og med tid. Artiklen belyser således muligheder og problemstillinger i forhåbningerne til en ny professi­onsgruppes bidrag i en ældrepleje, der i årevis har været domineret af NPM. Afslutningsvis stilles spørgsmålet om, hvorvidt pædagoger som relationspro­fession kan fungere som den rambuk, ledelserne ønsker at drive ind i ældre­plejen, eller om pædagogers indspil snarere kan betragtes som individualise­rede kampe for at få fagpersonlige idealer til at lykkes i en sektor, der trænger til fornyede kræfter til at forløse ideen om velfærdsstatens varme hænder og menneskelige ansigt. 

Keywords: ældrepleje, omsorg, pædagogisk arbejde, pædagogiske kvaliteter, tidsarbejde

Camilla Caspersen, Christine Nabe-Nielsen, Anne Villadsen og Lars Skov Henriksen 

Frivilligt emotionelt krævende omsorgsarbejde – Spændingsfelter og grænsearbejde i omsorgen for døende 

I en tid med stigende aldrende befolkning og manglende hænder i sundheds­sektoren italesættes frivillig organiseret omsorg oftere som en nødvendig res­source i velfærdsstatsligt regi. Allerede nu ses en stigende efterspørgsel efter frivillige indsatser som supplement til professionelles omsorgsarbejde. Med udgangspunkt i et begreb om frivilligt emotionelt krævende omsorgsarbejde undersøges Røde Kors’ Vågetjeneste som en case på en særligt udfordrende omsorgspraksis i spændingsfeltet mellem civilsamfundets og det offentliges ansvar. Vi fokuserer analytisk på spændingsfelter i forhold til vågearbejdets forskellige institutionelle krav, når grænsearbejde mellem den professiona­liserede og den frivillige omsorg udfordres i praksis. Dette tydeliggør de le­delsesmæssige udfordringer, når frivillige organisationer får et større ansvar for at kunne håndtere og støtte den frivillige omsorgspraksis. Artiklen peger på, at offentlige og frivillige aktører må diskutere, hvordan grænsearbejde håndteres situationelt i praksis, da grænser forhandles i konkrete interaktio­ner mellem professionelle og frivillige og med en større åbenhed, end det ofte antages. 

Søgeord: frivilligt arbejde, grænsearbejde, emotionelt krævende omsorgsar­bejde, Vågetjenesten, spændingsfelter, frivillig ledelse

Anne-Kirstine Mølholt 

En betinget omsorg – oplevelser af nære omsorgsrelationer hos tidligere anbragte unge

Omdrejningspunktet i denne artikel er en skelnen mellem en ubetinget, varig og familiær omsorgsrelation i forhold til en betinget og tidsmæssigt begræn­set omsorgsrelation. Det empirisk udgangspunkt er en kvalitativ forløbsun­dersøgelse foretaget fra 2014 til 2016 blandt tidligere anbragte unge i Dan­mark, der ved start af dataindsamlingen var 20 til 33 år. Artiklen trækker på forståelsen omkring et omsorgsterræn, hvor oplevelser af omsorg skabes som en vej gennem livet og definerer den fremtidige vej, der kan følges. Analyser­ne peger på, hvordan erfaringer fra fortiden flettes sammen med oplevelser i voksenlivet og definerer de unges oplevelser af omsorgsrelationer også efter at have forladt anbringelse. Det præsenteres, hvordan de fortæller om fortidens manglende primære omsorg, og hvordan disse oplevelser har betyd­ning for de ofte økonomiske ræssonementer, de bruger i forhold til at vurdere omsorgens investeringer og værdi. I artiklen fremgår det samlet set gennem de fænomenologiske analyser af de unges oplevelser af omsorg, at omsorg forstås i rammerne af at være tidsmæssigt begrænsede og betingede af en form for genydelse. 

Keywords: tidligere anbragte, omsorg, relationer, ubetinget støtte, sekundære relationer

Mikkel Giver Kjer, Mie Mølgaard Andersen og Maya Flensborg Jensen 

Engle og proletarer? – en diskursanalyse af mediernes portrættering af social- og sundhedsfagene i en rekrutterings- og omsorgskrise

I Danmark er der store udfordringer med rekruttering og fastholdelse af med­arbejdere i social- og sundhedsfagene. Nyere litteratur peger på, at årsager­ne hertil beror på ringe lønforhold og arbejdsvilkår, men også fordomme og manglende anerkendelse af fagene. Få har undersøgt, hvordan medierne – som en central del af magtens sprog – udgør en central kilde til at formgive forestillinger og forståelser af social- og sundhedsfagene og omsorgsområdet. 

Denne artikel undersøger mediernes portrættering af social- og sundhedsfa­gene i ældreplejen med udgangspunkt i en diskursivinspireret analyse af 92 nyhedsartikler fra landsdækkende aviser, fagblade og tabloidaviser publice­ret 2016-2021. 

Analysen viser, at mediernes portrættering af fagene abonnerer på en dis­kurs, der reproducerer det negative narrativ og stigma, der historisk knytter sig til omsorgsfagene. En fortælling om, at arbejdet i omsorgssektoren forbin­des med dårlige arbejdsvilkår samt beskidt arbejde og begrænsede profes­sionelle kompetencer. Analysen viser dog også, at kilderne i artiklerne bruger disse narrativer strategisk til at anspore til forandring i form af legitimering af professionen og højnelse af den offentlige anerkendelse af erhvervet. Slut­teligt diskuterer vi, hvordan dette diskursive felt rummer potentialer og ud­fordringer i forbindelse med rekruttering og fastholdelse. 

Keywords: diskurs, rekrutteringsudfordringer, omsorgskrise, medieanalyse

Hilde A. Aamodt og Alicja Olkowska

«Og husk at vi ikke har mistet omsorgen for våre barn. Den er blitt tatt fra oss» – Om hvordan foreldre som har blitt fratatt omsorgen inkluderes og ekskluderes i samfunnet

Artikkelen er et resultat av et forskningsprosjekt som studerer omsorgsovertakelser fra et foreldreperspektiv i Norge. I denne artikkelen undersøker vi hvordan mødre som er fratatt omsorgen for sine barn inkluderes og ekskluderes i samfunnet og på den måten blir gitt ulike subjektidentiteter. Identiteter den enkelte ikke nødvendigvis kjenner seg igjen i, men som like fullt kan medføre ekskludering og utestengelse fra avgjørende velferdsgoder. Det å være inkludert i barnevernets system innebærer ikke nødvendigvis å motta hjelp den enkelte opplever som hjelpsom. Heller fremstår barnevernet å være frakoblet det sosialfaglige system hvor livsbetingelser og omsorgskompetanse blir sett i en sammenheng. Heller ikke det rettslige system synes å komme disse foreldrene til unnsetning. Avslutningsvis tematiseres menneskerettighetenes mulig funksjon for foreldre som er fratatt omsorgen for sine barn. Artikkelen er forankret i Niklas Luhmanns systemteori.

Nøkkelord: barnevern, omsorgsovertakelser, inkludering, ekskludering, identitet, Niklas Luhmann, systemteori

Per H. Jensen, Peter Nielsen, Lars L. Andersen, og Jeevitha Yogachandiran Qvist

Danske arbejdspladsers personalehåndtering under Covid-19 med særligt fokus på seniorarbejdskraften

Eksisterende forskning har allerede belyst, hvordan køns-, etniske og socioøkonomiske uligheder på arbejdsmarkedet er blevet forstærket under Covid-19 pandemien. Denne artikel adskiller sig fra den eksisterende forskning derved, at fokus er på alder. Nærmere bestemt rettes blikket mod mulige aldersbetingede forskelle i arbejdsgivernes fastholdelses- og afskedigelsesmønstre under Covid-19 krisen. Teoretisk tager artiklen afsæt i de sociologiske segmenteringsteorier, og empirisk trækker vi på en arbejdspladssurvey, der er gennemført på cirka 5.000 danske arbejdspladser i perioden november 2020 til februar 2021(se SeniorArbejdsLiv.dk). De statistiske analyser viser, at arbejdspladsernes personalehåndtering og brug af støttepakker i høj grad har været betinget af arbejdspladsens økonomiske forhold, og i mindre grad de sociale forhold på arbejdspladserne. Undersøgelsen viser endvidere, at selvom støtteordningerne har fungeret som et bolværk mod afskedigelser, så har støtteordningerne ikke forhindret afskedigelser. Blandt de afskedigede har vi yderligere fundet, at der ikke er markante uligheder i de aldersbetingede afskedigelser. På 13 % af arbejdspladserne har seniorerne været overrepræsenteret blandt de afskedigede, medens de 30-54-årige har været overrepræsenteret på 25 % af virksomhederne.

Nøgleord: Covid-19, segmenteringsteorier, personaledimensionering, arbejdspladssurvey

Thit Gaarskjær Jørgensen

Om ”gode soldater” og militære maskuliniteter i Hæren

I denne artikel undersøger jeg hvilke idealer, der kendetegner ”en god soldat” i den danske Hær, og hvorvidt og hvordan disse idealer er kønnede. Gennem dokumentanalyse og informantinterviews analyserer jeg uddannelse, vurdering og udvælgelse i Hærens Basisuddannelse og Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse. Jeg finder, at særligt fysisk og mental robusthed er forbundet til maskulinitetsidealer, mens soldatens holdning og handlekraft er mere præget af tvetydighed, der inkluderer både maskuline og feminine idealer. Det fremgår også af analysen, at kvindelige soldater bruges som et negativt spejl for mandlige soldater, og således kan medvirke til at demaskulinisere de mandlige soldater, hvis ikke de præsterer bedre end de kvindelige soldater. Jeg konkluderer at Hæren socialiserer til ambivalente og nuancerede idealer for ”den gode soldat”, der peger på opbrud i kønsrelationerne.

Søgeord: maskulinitet, militær, køn, socialisering, militære maskuliniteter, værnepligt

Rune H. Scherg & Anders Ejrnæs

Ofre og utryghed – Viktimiseringens betydning for utryghed

Utryghed fylder meget i den offentlige debat og i det forebyggende arbejde. Ofre for kriminalitet er en samfundsgruppe som generelt er utrygge, men un- dersøgelser indikerer også, at ofres utryghed kan variere betydeligt. I denne artikel belyses, hvilke kriminalitetsrelaterede, individuelle, område- og sam- fundsmæssige faktorer der påvirker sammenhængen mellem udsathed for kriminalitet og utryghed. For det første er det tydeligt, at kriminalitetens al- vorlighedsgrad er central. For det andet er det usikkert om individkarakteri- stik og områdekarakteristika påvirker sammenhængen. For det tredje er det klart, at samfundsmæssige forhold også påvirker sammenhængen – således er ofre i veludbyggede velfærdsstater mindst utrygge. Fokus i det trygheds- skabende arbejde bør baseres på en differentieret tilgang – med særlig fokus på ofre for vedvarende og/eller alvorlig kriminalitet.

Nøgleord: utryghed, tryghed, sårbarhed, viktimisering, forskningsoversigt

Gunvor Christensen & Vibeke Jakobsen

En dekomponering af forskelle i sigtelsesrisiko mellem unge i og uden for udsatte boligområder

Der er en højere forekomst af sigtelser blandt unge i udsatte boligområder sammenlignet med unge uden for de udsatte boligområder. I artiklen ana- lyserer vi, om der er forskel på, hvilke risikofaktorer der gør sig gældende for unge i og uden for udsatte boligområder i forhold til at få en sigtelse. På baggrund af en regressionsanalyse konkluderer vi, at risikofaktorer for, at unge får en sigtelse er de samme, uanset om de bor i eller uden for et udsat boligområde. Ved hjælp af en dekomponeringsanalyse finder vi, at en højere forekomst af unge med sigtelser i udsatte boligområder især skyldes en sam- mensætningseffekt, givet at der er en overrepræsentation af unge med etniske minoritetsbaggrund samt af forældre med færre socioøkonomiske ressourcer. Den højere forekomst af sigtelser blandt unge i udsatte boligområder hænger således primært sammen med en større koncentration af social udsathed i de udsatte boligområder end uden for de udsatte boligområder.

Nøgleord: udsatte boligområder, kriminalitet, regresssionsanalyse, dekom- poneringsanalyse

Birgitte Romme Larsen

Mellem decentralisering og centralisering: En statslig arbejdsplads flytter fra København til Nakskov

Med interesse for udflytningen af statslige arbejdspladser fra København til provinsen baserer artiklen sig på et etnografisk casestudie af det lokale møde mellem statsinstitutionen Nota og lokalsamfundet i Nakskov på Vestlolland, hvor Nota i 2019 flyttede ind på det centrale torv i byens tidligere rådhus. I den forbindelse fokuserer artiklen særligt på de sociale og økonomiske for- ventninger og normer, som møder Nota lokalt. Ved hjælp af teori om prak- sisfællesskaber og lokaløkonomiske kredsløb viser analysen først, hvordan Nakskovs etablerede indbyggere betragter Nota som en arbejdsplads, der i dagligdagen er socialt og økonomisk forpligtet på det omgivende bysamfund gennem aktiv lokal deltagelse. Dernæst peger analysen på, hvordan Nota der- for i hverdagen må manøvrere inden for to parallelle, gensidigt modvirken- de økonomiske kredsløb, nemlig statens og det omgivende bysamfunds: det første byggende på regelfasthed og standardisering, det andet på fleksibilitet og lokal tilpasningsdygtighed. I kraft af dette fundamentale modsætnings- forhold mellem centrale statsøkonomiske regelsæt og decentrale lokaløkonomiske normsæt argumenterer artiklen for, at statens egen centraløkonomiske praksis i det daglige modarbejder den omplacerede statsinstitutions muligheder for aktivt at tage del i det modtagende bysamfunds egne lokaløkonomiske ud- vekslingspraksisser. Artiklen konkluderer dermed, at ’udflytningen af stats- lige arbejdspladser’ ofte i det konkrete lokale møde manifesterer sig som en decentralisering på centraliseringens præmis.

Nøgleord: udflytning af statslige arbejdspladser, Lolland, lokalsamfund, na- boskab, lokaløkonomiske kredsløb, centralstatslige indkøbsaftaler

Kristian Kongshøj

Folketingsvalget 2019: Grønnere holdninger blandt de unge, men også et klima- og miljøvalg på tværs af aldersgrupper

Folketingsvalget 2019 er blevet udråbt til et klimavalg, hvor holdninger til miljø og klima fik afgørende betydning for krydset. Der har samtidig været fokus på de unges rolle som særligt mobiliserede. Med udgangspunkt i YouG- ovs spørgeskema fra 2019-valget (respondenter udtrukket fra stående online- panel) undersøges, hvorvidt de unge adskilte sig tydeligt ved et valg, hvor der samtidig var større folkelig opbakning til dagsordenen end nogensinde før. Artiklen undersøger sammenhængen mellem holdninger til klima/miljø og partivalg på tværs af tre forskellige aldersgrupper (18-34, 35-64 og 65+ år). Disse diskuteres teoretisk med udgangspunkt i kohorteperspektivet og post- materialisme. Der skelnes både imellem issuesaliens og issueprioriteringer, og der kontrolleres for holdninger på andre vigtige politikområder. Selvom de unge generelt har lidt grønnere holdninger, er sammenhængen med parti- valg ikke stærkere for de unge. I stedet er billedet, at holdninger til klima og miljø spillede en betydelig rolle for den brede befolknings partivalg uanset al- dersgruppe. Der er dog en tydelig tendens til, at de yngre klima- og miljøbe- vidste vælgere fravælger Socialdemokratiet til fordel for de øvrige partier på venstrefløjen eller Radikale Venstre, mens politikområdet i højere grad synes at kunne trække vælgere til regeringspartiet blandt de ældre aldersgrupper.

Søgeord: klima, miljø, holdninger, generationer, folketingsvalg, 2019.

Malthe Rye Thomsen og Poul Poder:

Engagerede kærlighedsliv: En kvalitativ analyse af refleksive unges forelskelse, og selvidentitets- og relationsarbejde

I det nuværende samfund præges menneskers kærlighedsliv af tendenser som online dating, singlekultur og en skilsmisserate tæt på 50 %. Dette leder ifølge fremtrædende sociologer som Zygmunt Bauman og Eva Illouz til opløsningstendenser, hvor senmoderne mennesker tilsyneladende søger jegcentreret nydelse og ’frihed’ fra forpligtelser. Men samtidig drømmer de stadig om forelskelse, tosomhed og længerevarende parforhold. I denne artikel undersøger vi – med afsæt i et fem måneders feltarbejde blandt universitetsstuderende i Sydney – en gruppe unge menneskers forestillinger om kærlighed, og hvordan de handler i romantiske relationer. Vi fokuserer analytisk på to hovedtematikker: 1) Forelskelse og spænding, og 2) Udforskende selvidentitetsarbejde og forpligtende relationsarbejde i parforhold. Analysen viser, at unges kærlighedsliv kendetegnes ved en søgen og længsel efter forelskelse samtidig med et undersøgende selvarbejde og et forpligtende engagement i romantiske relationer. Artiklen udfordrer således gængse, sociologiske opløsningsfortællinger, som primært betoner unges egocentriske nydelsesorientering og episodiske involvering i romantiske eller seksuelle relationer.

Troels Schultz Larsen:

Parallelsamfundets sociologi

Hvad er et parallelsamfund? Og giver det mening sociologisk set at anvende begrebet i en dansk sammenhæng? I tysk sociologi har man over de sidste to årtier beskæftiget sig begrebsligt og empirisk med parallelsamfund og deres mulige fremkomst. I denne forskning findes flere konkrete definitioner af begrebet. Fælles for disse er, at de understreger de kollektive og institutionelle aspekter af begrebet. For at der kan tales om parallelsamfund, må der for det første være tale om en relativt homogen gruppe med en identitet konstrueret mere eller mindre i opposition til majoritetssamfundet. For det andet må der vare tale om opbygning af en relativt udbredt institutionel parallelitet socialt, økonomisk, kulturelt etc., men ikke nødvendigvis bosætningsmæssigt. Det er således en udbredt misforståelse, at parallelsamfund nødvendigvis er stedsbundne. Empirisk er der udbredt enighed om, at de boligområder, der fremhæves i medierne og politisk ikke kan betragtes som parallelsamfund. Hertil er de for heterogene kulturelt, socialt, etnisk og religiøst og uden væsentlig institutionel parallelitet. Omvendt diskvalificerer det ikke parallelsamfundsbegrebet sociologisk set hverken i en tysk eller en dansk kontekst. Således bør vi i en dansk sammenhæng tage ved lære af den tyske forskning og afvise anvendelsen af begrebet parallelsamfund om de stigmatiserede almene boligområder, men samtidig åbne for en nuanceret empirisk sociologi, baseret på klart definerede begreber, om mulige parallelsamfund og deres eventuelle fremkomst. 

Anton Sylvest Lilleør:

Auguste Comte og sociologiens grundlæggelse

Auguste Comte bliver ofte omtalt som grundlægger af sociologien, uden at det dog uddybes nærmere, hvad det vil sige. Artiklen søger at vise, i hvilken forstand man kan regne Comte blandt sociologiens grundlæggere. Comte demonstrerer på et teoretisk plan, at sociologien mangler, fordi der findes sociale fænomener, som de eksisterende videnskaber ikke kan begribe, men som kan gøres til genstand for en ny videnskab. Comte betragter det erkendende subjekt og den videnskabelige aktivitet som sådanne sociale fænomener, og det er baggrunden for, at sociologien grundlægges som en videnskab om sig selv og de øvrige videnskaber, det vil sige som en refleksiv videnskabssociologi. Selvom dele af Comtes sociologi fremstår bedaget, er den, hvad angår disse sociologiske grundtanker om videnskabelig refleksivitet og videnskaberne som genstand for sociologien, på bølgelængde med sociologien i dag.

Anika Liversage og Betül Özkaya:

At falde fra – beretninger om religiøst frafald på tværs af majoritetsdanske og minoritetsetniske miljøer

Religiøst frafald i Danmark har ikke haft stor bevågenhed i forskningen. Ud fra biografisk narrative interviews med personer fra et »Meningsdannernetværk« undersøger artiklen derfor beretninger om frafald blandt både majoritetsdanskere og etniske minoriteter. Her ses klare fællestræk, uanset om man forlader kristendommen eller islam. Forløbene, fra man oplever den første tvivl til ens endelige brud med religionen, kan være særdeles udfordrende, blandt andet fordi det religiøse frafald kan få alvorlige sociale konsekvenser. I mindre kristne menigheder, såsom Jehovas Vidner, forekommer en stærkt institutionaliseret udstødelse af »frafaldne«, mens processen er mindre fastlagt, og kan være meget konfliktfyldt, i en muslimsk kontekst. Såvel oplevelser af sociale repressalier, som stor eksistentiel usikkerhed, kan bidrage til, at nogle »frafaldne« efterfølgende døjer med alvorlige psykiske udfordringer. Afslutningsvis diskuterer artiklen, hvordan »Meningsdannernetværkets« personlige beretninger om frafald indgår i en samfundsmæssig kontekst, hvor indvandreres og islams rolle er et emne, der udspiller sig forskellige samfundsmæssige kampe omkring. Dette kommer dels til udtryk ved, at deltagelsen af ekskristne netværksmedlemmer førte til en skarp politisk kritik af initiativet. Dels ved, at nogle etniske minoritetsmedlemmers fortællinger i højere grad handler om at forhandle og flytte på grænser, frem for kun om at ændre ens personlige placering i et statisk landskab.

Magnus Andersen:

Pædagogik som fabrik. Kognitiv kapitalisme, levende viden og institutionel børnepasning

Denne artikel konceptualiserer det kulturanalytiske greb pædagogik som fabrik til at indkapsle den historiske rationalisering og standardisering af viden indenfor børnepasning i Danmark som et paradigmatisk eksempel på, hvordan den kognitive kapitalisme koloniserer velfærdsstatens institutioner. Artiklen diskuterer, hvordan en igangværende reorganisering af velfærdsstatens institutioner må ses i sammenhæng med en politisk økonomisk udvikling, hvor forsøget på at indfange de produktive potentialer ved ’levende viden’ har fået en central betydning for kapitalismens akkumuleringsregime. Som eksempel undersøger artiklen de sidste fire årtiers institutionalisering af børnepasning, professionalisering af det pædagogiske arbejde og standardisering af den pædagogiske viden. Analysen demonstrerer, hvordan velfærdsinstitutioner såsom børnepasning transformeres til et instrument til udvinding af værdi for den kognitive kapitalisme. Pædagogik bliver med andre ord transformeret til en fabrik.

MINDE-ESSAY

Poul Poder og Morten Emmerik Wøldike:

Henning Bechs positivt, kritiske nydelsessociologi

Martin Severin Frandsen, Magnus Paulsen Hansen, Pelle Korsbæk Sørensen & Nicole Thualagant:

De la justification 30 år efter: En kortlægning af udbredelse og anvendelser

Det er nu 30 år siden, at Luc Boltanski og Laurent Thévenot (B&T) for alvor præsenterede sig på den bredere sociologiske scene med deres fælles værk De la justification (DJ) (1991), som i dag fremstår som en af sociologiens nyklassikere. Analyserammen i DJ har vist sig særdeles sejlivet og har sat ringe i vandet, så også filosoffer, politologer, økonomer, geografer og historikere har taget den op til debat – og ikke mindst brugt den enten i dens oprindelige form eller i teoriudviklende arbejde. Formålet med artiklen er at kortlægge de mest fremtrædende internationale debatter samt se på anvendelsen i en dansk kontekst. Vi fremhæver de særligt interessante udviklingsveje, som kan lede læseren (studerende så vel som forskere) videre ind i et stadigt spirende forskningsfelt. Vi identificerer fire overordnede tilgange til at arbejde med retfærdiggørelsesmodellen: 1) socialteoretiske debatter og udvidelser af selve retfærdiggørelsesmodellen; 2) etnografisk inspirerede studier af menneskers kritik og retfærdiggørelse; 3) diskursive analyser af offentlige debatter og 4) brug af retfærdiggørelsesmodellen i genealogiske analyser. Afslutningsvis opsummerer vi, hvilke analysetilgange og udviklingsveje vi finder særlig interessante, og argumenterer for, hvorfor vi mener, DJ stadig er aktuel i dag – 30 år efter udgivelsen.

Morten Knudsen & Sharon Kishik:

Viden og ikke-viden i omgangen med zoonoser – belyst med husdyr-MRSA som case

Covid-19-pandemien har tydeliggjort, at nye zoonoser indebærer usikkerheder og mangel på viden. Dermed bliver det relevant at undersøge, hvordan organisationer og andre aktører håndterer distinktionen mellem viden og ikke-viden. Sidstnævnte er denne artikels fokus. Inspireret af, hvad der er blevet kaldt agnotology (Proctor & Schiebinger 2008) og the sociology of ignorance (Gross & Mcgoey 2015; McGoey 2012, 2019), analyserer vi produktionen og fastholdelsen af ikke-viden relateret til spredningen af husdyr-MRSA i de danske svinebesætninger i årene fra 2010-2015, hvor forekomsten steg til et irreversibelt niveau. Vi bidrager til den sociologiske litteratur om uvidenhedens samfundsmæssige rolle og skabelse med et kommunikativt perspektiv på ikke-viden. Analysen viser, hvordan ikke-viden blev (re)produceret og fastholdt i kommunikation gennem dennes selektioner. Ydermere viser vi, hvordan disse kommunikative selektioner var filtret sammen med adskillige dynamikker, såsom et spil mellem viden og mål, diverse interessehensyn, bureaukratisk silotænkning og en selvbeskyttelse mod viden, som forpligtede til handling. Afslutningsvis diskuterer vi implikationerne af vores undersøgelse for fremtidige håndteringer af zoonoser.

REVIEW ESSAY 

Klaus Rasborg:

Samfundstanker i en pandemitid

Tina Gudrun Jensen:

Fra »udsat boligområde« til »ghetto«: Udviklingen i nationale og lokale forestillinger om sociale boligområder og urban diversitet i Danmark

I løbet af de sidste to årtier har diskurser om »ghettoisering« og »parallelsamfund« vundet politisk terræn i Danmark. Diskurserne afspejler, hvordan forskellige politikområder som by og bolig, indvandring og integration i tiltagende grad har krydset hinanden siden integrationslovgivningens tilblivelse. Med udgangspunkt i en analyse af dokumenter fra regeringen og Københavns Kommune fra 1995-2018 udforsker denne artikel, hvordan nationale og lokale problemrepræsentationer af sociale boligområder udvikler sig over
tid, og hvordan det stigende fokus på integration af etniske minoriteter er sammenvævet med skiftende positive eller negative visioner for urban diversitet. Artiklen viser, at der sker i en forandring i problemrepræsentationer af sociale boligområder fra noget, der vedrører generelle sociale og strukturelle vilkår, til noget, der forklares og ansvarliggøres ved »ikke-vestlige indvandrer og efterkommere«, som dermed racialiseres for at legitimere rumlige forandringer. På trods af skiftende politiske regeringer forekommer en vis progression i måden, hvorpå ghettodiskursen foldes ud og effektueres. Undervejs sker en tilnærmelse mellem nationale og lokale politikområders problemrepræsentationer, bl.a. i forhold til vurderinger af former for forskellighed som »blanding« af boliger, der involverer salg og innovation, som ses som samfundsgavnlige, og etnisk forskellighed, som ses som en trussel for den sociale sammenhængskraft.

Amanda Krog Juvik og Anders Blok:

Mellem engagement og asymmetri: Civil-kommunalt samarbejde om grøn byudvikling i Københavns Sydhavn

Denne undersøgelse beror på et casestudie af udviklingen og koordineringen i et omfattende civilt-kommunalt partnerskab kaldet »Tippen Syder«, der udgør en formel samarbejdsorganisering mellem en række centrale civilsamfunds- og kommunale aktører i København. Partnerskabet har siden dets etablering i 2008 stået for at koordinere og udføre naturpleje, formidling og aktiviteter på Sydhavnstippen, et større naturområde i byen ejet af Københavns Kommune og statens udviklingsselskab By & Havn. Med afsæt i den pragmatiske sociolog Laurent Thévenots engagementssociologi udfolder artiklen en integreret analyse og undersøgelse af, hvilke institutionelle og organisatoriske forhold der igennem partnerskabet rammesætter vilkårene for det
civile engagement i udviklingen af området. Grundet dets særlige ejerskabsforhold inkarneret i udviklingsmodellen bag By & Havn har Sydhavnstippen som sted en længerevarende og endnu aktuel bypolitisk historik præget af modsatrettede interesser vedrørende områdets fremtidige brug. På den baggrund lægger vi vægt på at vise, at Thévenots analytiske ramme tillader os at integrere centrale intuitioner fra både kritiske bystydier og neo-institutionel teori i en mere omfattende forståelsesramme for de muligheder og udgrænsninger, situationen rummer for de civile aktørers engagement. Herunder argumenterer vi for, at pragmatisk bysociologi tydeliggør en praksisnær begrebsliggørelse af de forskellige niveauer af institutionelle imperativer, som former moralsk-politiske koordineringer i partnerskabet gennem varierende grader af asymmetri og udgrænsning.

ESSAY

Christian Langelund Hansen:

Kan pensionisten slappe af? En kritisk kommentar til diskursen om aktiv aldring

Tobias Bøgeskov Eriksen, Andrej Christian Lindholst og Søren Valgreen Knudsen:

Elevernes oplevelse af nationale test: En spørgeskemaundersøgelse af elever fra strategisk udvalgte folkeskoler i Aalborg Kommune

I denne artikel komplementerer vi tidligere forskning og undersøger, hvordan folkeskoleelever i 8. og 9. klasse opfatter de nationale test, samt hvordan opfattelsen hænger sammen med faglighed, (mis)trivsel og køn. Undersøgelsen bygger på en spørgeskemaundersøgelse og fokusgruppeinterviews gennemført i 2019 med elever i Aalborg Kommune. Vi finder, at store elevgrupper har en overvejende negativ opfattelse af de nationale test, og at elevernes humør påvirkes negativt før og efter en test. Samtidig finder vi signifikante sammenhænge mellem en mere negativ opfattelse af de nationale test og henholdsvis en svagere faglighed, større mistrivsel og køn (piger i forhold til drenge). Sammenhængene indikerer, at det tilsyneladende er hos elevgrupper, hvor behovet for faglig understøttelse er størst, at holdningen til de nationale test er mest negativ. Samlet set påpeger vi relevansen af at inddrage bredere perspektiver på effekterne af de nationale test, sætter spørgsmålstegn ved værdien af de nationale test som læringsredskab og underbygger behovet for yderligere undersøgelser af, hvordan de nationale test påvirker eleverne – personligt, socialt såvel som fagligt.

Laurent Thévenot:

Den store decentrering

I kølvandet på opbrudstendenser, som påvirker sociologien dybt og truer dens overlevelse som disciplin, foreslår forfatteren at integrere disse opbrud på ny gennem at begrebsliggøre dem som decentrerende kræfter, for så vidt angår disciplinens klassiske definitioner og metoder. Opbruddene kræver alle nye måder at indoptage »det sociales« hidtil undervurderede eller ligefrem ikke-anerkendte afhængigheder af de mange væsner, som er blevet skubbet til side, og som kun diverse »studier« (studies) har lykkedes med at bringe frem i lyset. Bevægelsen i artiklen følger en sådan decentrering af subjektet, agenten eller den sociale aktør, der ikke længere kan bevare sin centrale rolle; og de former for det fælles og fællesskabet, der hidtil ansås som marginale i forhold til samfund og kollektiver. Langt fra samfundet (1) fører bevægelsen væk fra fremmedheden (2) i en eksterioritet, som nu må integreres i begribelsen af mennesket gennem hendes afhængigheder (3). At være sammen med de og det, der før var underrepræsenteret (4), kræver et skifte i måden at danne fælleshed. Fælleshed må nu være optaget af de nære anknytninger og åbne sameksistensen op hinsides det menneskelige, med forandringer til følge, som ikke skåner samfundsvidenskabernes underliggende normativitet. Styringsmodaliteterne undslipper metropolen (5) gennem at bevæge sig hinsides markedsøkonomien og hen til ting, der understøtter mere dybtliggende politisk-økonomiske ordninger end de omskiftelige alliancer mellem oligarker og politiske autoriteter.

ESSAY

Lill Rastad Bjørst:

Systemer i et klimaforandret Arktis. Den svære dialog mellem fakta- og meningsproducenter

Adam Diderichsen:

McDonaldiseringen af dansk politi.

På baggrund af en kritisk diskussion af Ritzers McDonaldiseringsteori argumenterer artiklen for, at de bærende tendenser i dansk politis udvikling i de senere årtier har været idealerne om effektivitet, beregnelighed, forudsigelighed og kontrol. Samtidig er det tydeligt, at spørgsmålet om politisk magt er det centrale, når vi taler om McDonaldisering af netop politiet, givet politiets centrale rolle i statens magtudøvelse. Som konklusion viser artiklen således, at McDonaldisering først og fremmest må forstås som en form for herredømme, der er kendetegnet ved et konsekvent skifte fra en juridisk til en økonomisk tolkning af bureaukratiets centrale kendetegn.

Carsten Kronborg Bak:

Sundhedskompetencer som en sociokulturel ressource i sundhed.

Formålet med denne artikel er at få introduceret begrebet »health literacy« (sundhedskompetencer på dansk) for en sociologisk interesseret læserskare. Begrebet har de seneste år fået større international bevågenhed i forskerkredse, hos World Health Organisation (WHO) og blandt sundhedsmyndigheder i flere europæiske lande. Interessen blandt danske sundhedsmyndigheder er imidlertid meget beskeden, og der har hovedsageligt været et fokus i forskningen og begrebsudviklingen fra sundhedsfaglige forskere. Sundhedskompetencer betragtes som en »social determinant« i sundhed, der kan bidrage til at få reduceret den sociale ulighed i sundhed de kommende år. Det er min overbevisning at sociologiske teorier og analyser kunne bidrage til en gunstig videreudvikling af begrebet i de kommende år. I artiklen argumenteres der for at begrebet bør indlejres i sociologisk teori og forstås som en »sociokulturel« ressource sundhed fremfor som en individuel, rationel adfærd med fokus på det enkelte individs evne til at finde, forstå, vurdere og anvende sundhedsinformationer. Dette fokus har fyldt mest i den eksisterende begrebsudvikling. Bourdieus kapitalinteraktioner og særligt social og kulturel kapital kobles med Cockerhams kollektive livsstilsteori og bidrager med en forståelse af sundhedskompetencer som en sociokulturel ressource i sundhed. Artiklen inddrager resultater fra forskellige empiriske studier af, hvordan sundhedskompetencer spredes i sociale netværk, og hvordan kulturel kapital og kollektiv livsstil påvirker sundhedskompetencer.

ESSAY 

Finn Hansson:

Studenteroprøret på sociologi. Fagkritik og pædagogisk fornyelse.