Marcus Persson

Teknosociala band: Om digital teknik, osynligt arbete och den personliga relationen mellan omsorgspersonal och omsorgstagare

Den ökande användningen av digital teknik inom äldreomsorgen diskuteras ofta i relation till omsorgsarbetets kvalitet och effektivitet. Trots blandade resultat råder det en växande samsyn om att teknologin inte per automatik leder till vissa önskvärda resultat, istället krävs det kompetens att ”iscensätta” och hantera tekniken. Däremot saknas alltjämt kunskap om den digitala teknologins betydelse för omsorgsarbetets relationella kärnuppdrag. I denna artikel analyseras därför hur digitala arbetsredskap påverkar kvaliteten i den sociala relationen mellan omsorgspersonal och omsorgstagare. Med utgångspunkt i Scheffs teori om ”sociala band” och Gibsons ”affordance”-begrepp, introduceras begreppet ”teknosociala band” för att undersöka hur digital teknik påverkar kvaliteten i den sociala relationen mellan omsorgspersonal och omsorgstagare. Genom tidigare forskning och empiriska exempel analyseras olika typer av digitala verktyg, som Virtual reality (VR), dataspel och sociala robotar. Studien visar hur teknosociala band både kan stärkas och utmanas i interaktionen mellan omsorgsgivare och omsorgstagare. Resultaten betonar vikten av personalens ”relationsarbete” och ”relationskompetens” som aktualiseras på nya sätt i det teknologiskt förändrade omsorgslandskapet. Artikeln bidrar därmed till en fördjupad förståelse av hur digitaliseringen formar omsorgsarbetets sociala dimensioner.

Keywords: Omsorgsarbete, äldreomsorg, digital teknik, sociala band, emotioner, relationell kompetens

Henrik Lambrecht Lund og Helge Søndergaard Hvid

Tidens kvalitet formet af arbejdets rytmer

Arbejdstidens længde er ikke nødvendigvis i sig selv en belastning, men arbejdstidens kvalitet kan være stærkt belastende. Uforudsigelig og forjaget.
Omvendt kan arbejdstidens kvalitet understøtte fællesskaber, indflydelse og læring. Artiklen er et bidrag til udvikling af en konceptuel forståelse af arbejdstidens kvalitet med inspiration fra Henri Lefebvres rytmeanalyse, og med inddragelse af centrale bidrag fra tidssociologien.
Artiklen har rod i et praktisk relateret arbejde med at støtte arbejdspladser i udvikling af deres tidsmiljø, så det bliver mindre belastende. I artiklen her er ambitionen at udvikle begreber om arbejdets rytmer, der har mulighed for at inspirere praksis. Artiklen er konceptuelt afklarende, men søger praktisk relatering ved brug af illustrerende eksempler. Artiklen ønsker at skabe et videnskabeligt fundament, som kan være inspirationsgivende for praksis.

Keywords: Rytmer, temporalitet, tidsmiljø, kontrol, fleksibilitet, psykosocialt arbejdsmiljø

Betül Özkaya

Hysterisk, farlig, privilegeret eller undertrykt? Kropslige stereotyper i ­ relation til vredens­ legitimitet

Denne artikel undersøger, hvordan unge i Danmark oplever og navigerer i stereotype forestillinger om køn og hudfarve i relation til vrede i deres hverdagsliv. Med afsæt i 40 kvalitative interviews og 30 dagbøger identificeres fire stereotype vredespositioner: den hysteriske hvide kvinde, den farlige brune mand, den privilegerede hvide mand og den undertrykte brune kvinde. Disse stereotyper illustrerer, hvordan vredens legitimitet ikke kun afhænger af den årsag og udtryksform, men også af den krop, vreden udtrykkes fra. Analysen viser, hvordan unge forsøger at tilpasse sig de sociale forventninger til, hvem der må vise vrede, og hvordan denne vrede skal udtrykkes for at blive anerkendt som legitim. Artiklen argumenterer for, at vrede må forstås som
en normativt differentieret praksis, hvor kropslige forskelle regulerer vredens handlerum. Ved at fremhæve de kropslige stereotyper i relation til vredens legitimitet tydeliggør artiklen, hvordan køn og racialisering påvirker unges vredesudtryk, samtidig med at de kropslige stereotyper reproducerer bredere sociale hierarkier i samfundet. Artiklen bidrager til emotionssociologien og intersektionelle ulighedsstudier ved at belyse, hvordan unge navigerer i stereotype forestillinger om vrede i et kønnet og racialiseret samfund, og hvordan unges hverdagsfortællinger om vrede kan fungere som et prisme for at forstå ulighed i samtidens Danmark.

Keywords: Vrede; vredesstereotyper; vredens legitimitet; racialiserede og kønnede følelser; kropslige uligheder