
Kristoffer Kropp
Opbrudstider i dansk sociologi? Indledning til særnummer om sociologiens tilstand og retning
Hvad er sociologiens rolle, og under hvilke historiske og strukturelle betingelser udføres sociologiske forskning i Danmark? I artiklen giver jeg et kort bud på de to store spørgsmål. Dansk sociologis historie skiller sig ud fra andre nationale sociologier i Europa. En svag institutionalisering, lukningen af de sociologiske institutter og få sociologiske uddannelser og institutioner gør, at dansk sociologis organisering og forankring skiller sig ud og giver danske sociologer særlige betingelser. Samtidig er de institutionelle rammer for videnskab og forskning – også den sociologiske – blevet væsentlig forandret igennem forskningspolitikken. Øget krav om ekstern finansiering, internationalisering, besparelser og dimensionering af særligt samfundsvidenskab og humaniora, afskaffelsen af universitetsdemokratiet og den følgende koncentration af magt hos ledelsen og orienteringen mod eksterne interesser præger også forholdene for dansk sociologi. Sociologien er kendetegnet ved en relativ høj grad af pluralisme eller fragmentering. Det har givet sociologer mulighed for at bidrage til analyser af mange forskellige empiriske forhold og udviklingen af andre discipliner. Udviklingen i sociologien sker ofte i nye møder og kombinationer af begreber, metoder og genstandsfelter, men sådanne møder og kombinationer forudsætter, at vi engagerer os i hinandens forskning. I artiklens afslutning opfordrer jeg til, at vi i dansk sociologi engagerer os og skaber steder og anledninger, hvor sådanne møder kan finde sted, og bidrager til at sikre udviklingen af sociologi i Danmark.
Nøgleord: Sociologi, Danmark, sociologiens historie, videnskabelige discipliner, videnskabelige foreninger, videnskabelige fællesskaber.
Ditte Andersen & Tea Torbenfeldt Bengtsson
Sociologiens rolle i velfærdsforskning: Samfundsrelevans og interessekonflikter
Hvad er formålet med sociologi? Skal en videnskab tjene et formål ud over produktion af viden? Det er spørgsmål, som vækker modstridende svar. Som sociologer på VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd arbejder vi i en organisation med mottoet ’viden til velfærd’. Produktion af samfundsrelevant viden resonerer på den ene side stærkt i os. På den anden side er vi – som sociologer – særdeles bevidste om, at viden er knyttet til magt. Hvem bestemmer, hvad der er (værdifuld) viden? Hvilke interesser tilgodeses i vidensproduktionen? Hvilke udgrænses? I dette essay reflekterer vi over tre aktuelle konflikter i sociologisk velfærdsforskning: 1) Internationalisering vs. samfundsforankring: Internationaliseringen af dansk sociologi betyder, at værdien af viden, som er relevant i et internationalt (gerne amerikansk) perspektiv, er større for en forskers meritering end viden med fokus på danske og nordiske samfund. 2) Diversitet og repræsentation: Spørgsmål og viden produceres fra forskellige perspektiver, og sociologisk velfærdsforskning har brug for systematisk opmærksomhed og udvikling af virksomme strategier til inddragelse af underrepræsenterede grupper. 3) Forskning som individuelle præstationer vs. holdsport: Konkurrenceprægede forskningsmiljøer modarbejder omsorgsfulde praksisser og medfører selektion, hvor især kvinder falder fra forskningskarrierer. Essayets slutning peger på, hvordan opmærksomheder på interessekonflikterne peger på nye veje for dansk sociologi.
Nøgleord: Dansk sociologi, internationalisering, diversitet, arbejdsmiljø, velfærdsforskning.
Hanne Warming & Helle Kildevang
Barndomssociologi –Bindestreg eller kritisk prisme og sociologisk mikroskop?
I denne artikel diskuterer vi med afsæt i barndomssociologien som case to sammenvævede udfordringer for sociologien: Dels dens opsplitning i subdiscipliner (bindestregssociologier), og dels reduceringen af disse bindestregssociologier til hjælpediscipliner for andre fag og forskningstilgange. Vi argumenterer for, at barndomssociologien med en insisteren på analyse af barndom som samfundsmæssigt fænomen og nødvendigheden af at analysere de sammensatte sammenhænge fra et magt- og ulighedskritisk perspektiv udgør en kritisk prisme og et sociologisk mikroskop på tre forskellige, men stadig sammenhængende, måder: for det første i forhold til forståelse af barndom, for det andet i forhold til analyse af generelle samfundsfænomener og for det tredje i forhold til marginaliseringen af sociologien. Vores pointe er dobbelt: at sociologien ikke kan reduceres til hjælpedisciplin (bindesteg), men udgør en grundlæggende forståelsesramme, og at det sociologiske studie af barndom ikke bare er et ’eksotisk’ subfelt af sociologien, men tilbyder en særlig indgang til indsigt i sociale forandringer og samfundsmæssige konflikter.
Nøgleord: Barndomssociologi, bindestregssociologi, samfundsmæssige udskillelser og adskillelser, sammensatte sammenhænge, kritisk teori.
Johan Gøtzsche-Astrup, Carsten Bagge Laustsen, Thomas Olsen & Kristina Bakkær Simonsen
Politisk sociologi – ”uden bindestreg”
Essayet diskuterer den politiske sociologis kendetegn og rækkevidde. Specifikt argumenterer vi for, at den politiske sociologi skal ses som andet og mere end en bindestregssociologi, der blot anvender sociologisk teori til at studere konventionelle politiske fænomener såsom politisk holdningsdannelse, stemmeafgivning og politiske forhandlinger. Tværtimod ligger den politiske sociologis bidrag i, at den hjælper os til at udvide selve forståelsen af, hvad der er politik. Med andre ord: Det politiske er ikke bare dens genstandsfelt men dens problem. Gennem teoretisk drevne analyser viser den politiske sociologi, hvordan vi kan betragte det politiske på nye måder og finde dets aftryk oversete steder.
Nøgleord: Politisk sociologi, politik, sociologi.
Barbara Fersch
Provinsens prekære sociologi
I maj 2023 besluttede ledelsen ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet at lukke bacheloruddannelsen i Sociologi og Kulturanalyse samt kandidatuddannelsen MSc Cultural Sociology. Lukningen skulle ske hurtigst muligt som led i en besparelsesrunde. Beslutningen kom efter nogle år med lavt optag, især i kølvandet på COVID-19-pandemien, og markerer afslutningen på en uddannelse, der ved sidste dimission i 2026 kun vil have eksisteret i knap 15 år. Samtidig faldt lukningen tæt på implementeringen af den såkaldte regionaliseringsreform, som netop havde til formål at flytte flere uddannelsespladser ud af de største byer – et mål, som sociologiuddannelsen i Esbjerg konkret havde bidraget til.
Dette bidrag diskuterer lukningen med udgangspunkt i begrebet prekaritet. Med inspiration fra Castels (2002) zonemodel – fortolket i bred forstand – diskuteres den status, som har præget uddannelsen og det sociologiske fagmiljø i provinsen.
Nøgleord: Uddannelseslukninger, provins, prekaritet.
Niels Møller, Mads Christoffersen, Helge Hvid og Peter Plougmann
Fra oprører til forandringsagent – en fortælling om, hvad der skete med studenteroprørets røde sociologer
Denne artikel baseres på et historieværksted med ni sociologer og kultursociologer, der blev færdiguddannede i perioden 1970 til 1986 på de to sociologiske institutter på Københavns Universitet. De to institutter var i perioden 1968-86 markante sociale eksperimenter. De var de facto ledet af studenterne, og uddannelserne var samfundskritiske og funderet på marxistisk teori. Deltagerne i historieværkstedet havde hovedsagelig haft deres karriere på det private arbejdsmarked. Artiklen analyserer de ni sociologers fælles refleksioner over deres kritiske uddannelse, hvordan de klarede sig i arbejdet, og hvad der blev af kritikken. Det gik de ni sociologer godt fra start til slut af deres karriere. Artiklen belyser årsagerne til deres succes.
Nøgleord: Sociologuddannelse, studenteroprøret, erhvervspraksis, kritik, sociologi.
Poul Poder
Sociologiens humanistiske vending: Stærkere forklaringskraft og dybere samfundsmæssig relevans
Nutidig sociologi – herunder dansk sociologi – mangler ofte forklaringskraft og samfundsmæssig relevans, fordi den reducerer menneskelig handling til strukturelle, diskursive eller rational-choice tilgange. Disse perspektiver overser, at mennesker stræber efter trivsel og blomstring. Artiklen argumenterer for en humanistisk vending i sociologien: at anerkende, at menneskelig adfærd drives af fundamentale goder som identitet, handlekraft, tilhørsforhold og kærlighed. Med afsæt i Christian Smiths personalistiske teori foreslås et paradigmeskifte, hvor sociologisk forskning fokuserer på, hvordan sociale betingelser fremmer eller hindrer menneskelig trivsel. En sådan tilgang styrker forklaringer ved at integrere indre motivationer med ydre strukturer og øger sociologiens normative og praktiske relevans. I stedet for blot at diagnosticere problemer bør sociologien identificere institutionelle og kulturelle rammer, der understøtter trivsel. Dette åbner for nye forskningsdagsordener, tværfaglige samarbejder og en dybere kritisk diskussion af spørgsmålet: Hvilke institutionelle, kulturelle og sociale sammenhæng plus udvikling af personlige dyder fremmer trivselsrige liv i det moderne samfund?
Nøgleord: Trivsel, goder, motivation, forklaringskraft, relevans.
Carsten Bagge Laustsen
En ny sociologi til en ny tid. Med sociologien på cruise
Vi har kurs mod katastrofen. Det er udgangspunktet for tekstens refleksioner over sociologiens udfordringer og berettigelse. Hvis vi skal tænke over, hvad en sociologi bør kunne, må den som et absolut minimum bidrage til at forstå vores aktuelle situation. Den må være ”tanker til tiden”. Klimaudfordringen er her en form for kritisk ”test”. En sociologi, som ikke har noget relevant at sige her, er utidssvarende. Den omvendt gode nyhed er, at sociologien faktisk har en del at byde på, og måske endda mere end så mange andre discipliner. Et sociologisk greb ”kan noget”. Men klimaudfordringen er også en udfordring til sociologien. Læsestrategien er derfor både affirmativ og kritisk.
Artiklen falder i to dele. I første del – og med vor tids Titanic, krydstogtsturismen, som anledning – kommer den kort omkring, hvilke udfordringer vi står over for. I anden del vil skitseres, hvad det er, sociologien må formå at tænke for at kunne hjælpe os til at møde disse udfordringer. Artiklen peger her på fire piller, som en tidssvarende sociologi bør stå på: symptomallæsning som metodisk greb, en sans for holisme, der rækker videre end blot de menneskelige fællesskaber, et blik for emergente egenskaber og endelig en evne til at tænke det lange sigt og undgå ”præsentisme”.
Nøgleord: Krystogtsturisme, kritik, bæredygtighed, symptomalanalyse, holisme, emergens, præsentisme.
Ghita Dragsdahl Lauritzen & Ole B. Jensen
Mod en kritisk-kreativ sociologi: Om sociologiens behov for og bidrag til innovations- og designtænkning i en opbrudstid
Fra at være en akademisk autoritet i relation til at ”diagnosticere” det sociale i samfundet må sociologien i dag se sig sidestillet (nogle ville endog mene underordnet) en række andre discipliner med stor samfundsmæssig gennemslagskraft (f.eks. økonomer, antropologer, ingeniører, geografer, psykologer).
Artiklen præsenterer forfatternes bud på, hvordan sociologien kan styrke sit transformative samfundspotentiale ved at udvikle et nyt blik på det sociale samt lade sig informere af indsigter uden for sociologien (her innovation og design). Med udgangspunkt i aktuelle undervisningsforløb på Københavns Universitet om sociologisk innovation og på Aalborg Universitet inden for bydesign samt disses forskningsforankring illustrerer artiklen, hvordan en ”kritisk-kreativ” sociologi kan organiseres og bidrage til at identificere forandringspotentialer og teoretisere alternative fremtider. Dette bliver afgørende i lyset af samfundsmæssige udfordringer som klimakrise, øget mistrivsel og social ulighed, som en samtidig sociologi må forventes at kunne byde ind på. Artiklen giver eksempler på, hvordan en sociologisk grundforståelse kan kobles med kreativitet fra innovations- og designmetoder, som kan føre fra det analytiske til det skabende, taktile og eksperimenterende rum, hvor ideer formes, testes og justeres. Dette involverer at overskride eksisterende begrænsninger for, hvad vi forestiller os som værende muligt og centrerer omkring brugerdrevne problemløsningsfigurer.
Nøgleord: Sociologisk transformation, uddannelse, design, social innovation, “vilde problemer”, alternative fremtider, kreativitet.
Jonas Thorborg Stage
Hvordan sociologiske perspektiver kan forebygge slagsider i den participatoriske vending
Der er de seneste år kommet et øget fokus på samarbejdsformer, som involverer borgere, patienter, eksperter og organisationer med henblik på at udvikle relevante og legitime løsninger på komplekse problemer. Disse involveringstendenser kan siges at høre under den ’participatoriske vending’. Intentionerne om inklusion til trods så risikerer samarbejdsformer ofte at tilgodese en snæver og privilegeret samfundsgruppe. Det kan bidrage til at legitimere, (re)producere eller forstærke magtasymmetrier og social ulighed, hvilket sociologiske perspektiver kan problematisere, synliggøre og forebygge. I denne artikel opfordrer jeg læseren til at engagere sig sociologisk for at kvalificere den participatoriske vending og hermed øger transparens ift. oversete sociale dynamikker og ikke-intenderede effekter. Jeg diskuterer til sidst, hvordan et stærkere sociologisk engagement i den participatoriske vending kan skabe nye mulighedsrum for det sociologiske arbejde i fremtiden. Det betyder, at sociologer aktivt deltager i samarbejdsforsøg, der understøtter udviklingen af løsninger, samt kvalificerer samarbejdsprocesser for en mere heterogen gruppe af borgere.
Nøgleord: Den participatoriske vending, samarbejdstilgange, sociologisk engagement, ulighed, sociale stratifikationer, PPI, Co-design, Samskabelse, Public Sociology.
Michael Hviid Jacobsen
Omnes morientur – Overvejelser over og muligheder for dødens sociologi i en dansk kontekst
Døden er en iboende del af livet og af samfundet. Til trods herfra fylder den ikke meget inden for sociologien. Der er ganske vist sket en vis udvikling over de seneste årtier, men døden er stadigvæk et forholdsvis marginaliseret tema blandt sociologer. Dette er opsigtsvækkende, ikke mindst da netop døden er noget, som alle mennesker har til fælles, også selvom der er forskel på, hvor, hvornår, hvordan og hvorfor man dør – og ikke mindst i forhold til hvilken betydning man tillægger døden. Denne artikel forsøger at tilbyde en kort statusrapport over døden som tema inden for dansk og international sociologi.
Samtidig peger artiklen på en række oplagte både teoretiske og empiriske områder, hvor netop døden kan være omdrejningspunktet for interessante sociologiske studier, herunder ikke mindst af danskerne holdninger til døden, forskellige faggrupper der arbejder professionelt med døden, de steder, hvor døden fylder meget (f.eks. kirkegården), samt ikke mindst de forestillinger, vi gør os om udødelighed og et liv efter døden. Disse områder – og mange flere – kunne med fordel fylde mere i dansk sociologi.
Nøgleord: Døden, dødens sociologi, teoretiske udfordringer, empiriske muligheder.
Benedicte Mygind
Arkitektursociologi
Artiklen undersøger, hvordan arkitektursociologi kan forstås som et selvstændigt felt i dansk sociologi med fokus på samspillet mellem det byggede miljø og sociale praksisser. Gennem en teoretisk ramme, der inddrager rumteori og klassiske sociologiske perspektiver, undersøges det, hvordan arkitektur former og formes af sociale relationer, identitet og hverdagsliv. To hypotetiske eksempler anvendes til at vise, hvordan sociologisk metode kan bidrage til kvalificering af arkitektoniske beslutninger i både nybyggeri og transformation. Artiklen stiller skarpt på de antagelser om fællesskab og social bæredygtighed, der ofte ligger til grund for arkitektoniske visioner, og viser, hvordan sociologisk analyse kan åbne for nye forståelser af rum, samspil og institutionel organisering i byggeri.
Nøgleord: Arkitektursociologi, Rummets Sociologi, Hverdagslivets Sociologi, Social Bæredygtighed, Fællesskaber, Naboskaber.







