Rune H. Scherg & Anders Ejrnæs

Ofre og utryghed – Viktimiseringens betydning for utryghed

Utryghed fylder meget i den offentlige debat og i det forebyggende arbejde. Ofre for kriminalitet er en samfundsgruppe som generelt er utrygge, men un- dersøgelser indikerer også, at ofres utryghed kan variere betydeligt. I denne artikel belyses, hvilke kriminalitetsrelaterede, individuelle, område- og sam- fundsmæssige faktorer der påvirker sammenhængen mellem udsathed for kriminalitet og utryghed. For det første er det tydeligt, at kriminalitetens al- vorlighedsgrad er central. For det andet er det usikkert om individkarakteri- stik og områdekarakteristika påvirker sammenhængen. For det tredje er det klart, at samfundsmæssige forhold også påvirker sammenhængen – således er ofre i veludbyggede velfærdsstater mindst utrygge. Fokus i det trygheds- skabende arbejde bør baseres på en differentieret tilgang – med særlig fokus på ofre for vedvarende og/eller alvorlig kriminalitet.

Nøgleord: utryghed, tryghed, sårbarhed, viktimisering, forskningsoversigt

Gunvor Christensen & Vibeke Jakobsen

En dekomponering af forskelle i sigtelsesrisiko mellem unge i og uden for udsatte boligområder

Der er en højere forekomst af sigtelser blandt unge i udsatte boligområder sammenlignet med unge uden for de udsatte boligområder. I artiklen ana- lyserer vi, om der er forskel på, hvilke risikofaktorer der gør sig gældende for unge i og uden for udsatte boligområder i forhold til at få en sigtelse. På baggrund af en regressionsanalyse konkluderer vi, at risikofaktorer for, at unge får en sigtelse er de samme, uanset om de bor i eller uden for et udsat boligområde. Ved hjælp af en dekomponeringsanalyse finder vi, at en højere forekomst af unge med sigtelser i udsatte boligområder især skyldes en sam- mensætningseffekt, givet at der er en overrepræsentation af unge med etniske minoritetsbaggrund samt af forældre med færre socioøkonomiske ressourcer. Den højere forekomst af sigtelser blandt unge i udsatte boligområder hænger således primært sammen med en større koncentration af social udsathed i de udsatte boligområder end uden for de udsatte boligområder.

Nøgleord: udsatte boligområder, kriminalitet, regresssionsanalyse, dekom- poneringsanalyse

Birgitte Romme Larsen

Mellem decentralisering og centralisering: En statslig arbejdsplads flytter fra København til Nakskov

Med interesse for udflytningen af statslige arbejdspladser fra København til provinsen baserer artiklen sig på et etnografisk casestudie af det lokale møde mellem statsinstitutionen Nota og lokalsamfundet i Nakskov på Vestlolland, hvor Nota i 2019 flyttede ind på det centrale torv i byens tidligere rådhus. I den forbindelse fokuserer artiklen særligt på de sociale og økonomiske for- ventninger og normer, som møder Nota lokalt. Ved hjælp af teori om prak- sisfællesskaber og lokaløkonomiske kredsløb viser analysen først, hvordan Nakskovs etablerede indbyggere betragter Nota som en arbejdsplads, der i dagligdagen er socialt og økonomisk forpligtet på det omgivende bysamfund gennem aktiv lokal deltagelse. Dernæst peger analysen på, hvordan Nota der- for i hverdagen må manøvrere inden for to parallelle, gensidigt modvirken- de økonomiske kredsløb, nemlig statens og det omgivende bysamfunds: det første byggende på regelfasthed og standardisering, det andet på fleksibilitet og lokal tilpasningsdygtighed. I kraft af dette fundamentale modsætnings- forhold mellem centrale statsøkonomiske regelsæt og decentrale lokaløkonomiske normsæt argumenterer artiklen for, at statens egen centraløkonomiske praksis i det daglige modarbejder den omplacerede statsinstitutions muligheder for aktivt at tage del i det modtagende bysamfunds egne lokaløkonomiske ud- vekslingspraksisser. Artiklen konkluderer dermed, at ’udflytningen af stats- lige arbejdspladser’ ofte i det konkrete lokale møde manifesterer sig som en decentralisering på centraliseringens præmis.

Nøgleord: udflytning af statslige arbejdspladser, Lolland, lokalsamfund, na- boskab, lokaløkonomiske kredsløb, centralstatslige indkøbsaftaler

Kristian Kongshøj

Folketingsvalget 2019: Grønnere holdninger blandt de unge, men også et klima- og miljøvalg på tværs af aldersgrupper

Folketingsvalget 2019 er blevet udråbt til et klimavalg, hvor holdninger til miljø og klima fik afgørende betydning for krydset. Der har samtidig været fokus på de unges rolle som særligt mobiliserede. Med udgangspunkt i YouG- ovs spørgeskema fra 2019-valget (respondenter udtrukket fra stående online- panel) undersøges, hvorvidt de unge adskilte sig tydeligt ved et valg, hvor der samtidig var større folkelig opbakning til dagsordenen end nogensinde før. Artiklen undersøger sammenhængen mellem holdninger til klima/miljø og partivalg på tværs af tre forskellige aldersgrupper (18-34, 35-64 og 65+ år). Disse diskuteres teoretisk med udgangspunkt i kohorteperspektivet og post- materialisme. Der skelnes både imellem issuesaliens og issueprioriteringer, og der kontrolleres for holdninger på andre vigtige politikområder. Selvom de unge generelt har lidt grønnere holdninger, er sammenhængen med parti- valg ikke stærkere for de unge. I stedet er billedet, at holdninger til klima og miljø spillede en betydelig rolle for den brede befolknings partivalg uanset al- dersgruppe. Der er dog en tydelig tendens til, at de yngre klima- og miljøbe- vidste vælgere fravælger Socialdemokratiet til fordel for de øvrige partier på venstrefløjen eller Radikale Venstre, mens politikområdet i højere grad synes at kunne trække vælgere til regeringspartiet blandt de ældre aldersgrupper.

Søgeord: klima, miljø, holdninger, generationer, folketingsvalg, 2019.

Malthe Rye Thomsen og Poul Poder:

Engagerede kærlighedsliv: En kvalitativ analyse af refleksive unges forelskelse, og selvidentitets- og relationsarbejde

I det nuværende samfund præges menneskers kærlighedsliv af tendenser som online dating, singlekultur og en skilsmisserate tæt på 50 %. Dette leder ifølge fremtrædende sociologer som Zygmunt Bauman og Eva Illouz til opløsningstendenser, hvor senmoderne mennesker tilsyneladende søger jegcentreret nydelse og ’frihed’ fra forpligtelser. Men samtidig drømmer de stadig om forelskelse, tosomhed og længerevarende parforhold. I denne artikel undersøger vi – med afsæt i et fem måneders feltarbejde blandt universitetsstuderende i Sydney – en gruppe unge menneskers forestillinger om kærlighed, og hvordan de handler i romantiske relationer. Vi fokuserer analytisk på to hovedtematikker: 1) Forelskelse og spænding, og 2) Udforskende selvidentitetsarbejde og forpligtende relationsarbejde i parforhold. Analysen viser, at unges kærlighedsliv kendetegnes ved en søgen og længsel efter forelskelse samtidig med et undersøgende selvarbejde og et forpligtende engagement i romantiske relationer. Artiklen udfordrer således gængse, sociologiske opløsningsfortællinger, som primært betoner unges egocentriske nydelsesorientering og episodiske involvering i romantiske eller seksuelle relationer.

Troels Schultz Larsen:

Parallelsamfundets sociologi

Hvad er et parallelsamfund? Og giver det mening sociologisk set at anvende begrebet i en dansk sammenhæng? I tysk sociologi har man over de sidste to årtier beskæftiget sig begrebsligt og empirisk med parallelsamfund og deres mulige fremkomst. I denne forskning findes flere konkrete definitioner af begrebet. Fælles for disse er, at de understreger de kollektive og institutionelle aspekter af begrebet. For at der kan tales om parallelsamfund, må der for det første være tale om en relativt homogen gruppe med en identitet konstrueret mere eller mindre i opposition til majoritetssamfundet. For det andet må der vare tale om opbygning af en relativt udbredt institutionel parallelitet socialt, økonomisk, kulturelt etc., men ikke nødvendigvis bosætningsmæssigt. Det er således en udbredt misforståelse, at parallelsamfund nødvendigvis er stedsbundne. Empirisk er der udbredt enighed om, at de boligområder, der fremhæves i medierne og politisk ikke kan betragtes som parallelsamfund. Hertil er de for heterogene kulturelt, socialt, etnisk og religiøst og uden væsentlig institutionel parallelitet. Omvendt diskvalificerer det ikke parallelsamfundsbegrebet sociologisk set hverken i en tysk eller en dansk kontekst. Således bør vi i en dansk sammenhæng tage ved lære af den tyske forskning og afvise anvendelsen af begrebet parallelsamfund om de stigmatiserede almene boligområder, men samtidig åbne for en nuanceret empirisk sociologi, baseret på klart definerede begreber, om mulige parallelsamfund og deres eventuelle fremkomst. 

Anton Sylvest Lilleør:

Auguste Comte og sociologiens grundlæggelse

Auguste Comte bliver ofte omtalt som grundlægger af sociologien, uden at det dog uddybes nærmere, hvad det vil sige. Artiklen søger at vise, i hvilken forstand man kan regne Comte blandt sociologiens grundlæggere. Comte demonstrerer på et teoretisk plan, at sociologien mangler, fordi der findes sociale fænomener, som de eksisterende videnskaber ikke kan begribe, men som kan gøres til genstand for en ny videnskab. Comte betragter det erkendende subjekt og den videnskabelige aktivitet som sådanne sociale fænomener, og det er baggrunden for, at sociologien grundlægges som en videnskab om sig selv og de øvrige videnskaber, det vil sige som en refleksiv videnskabssociologi. Selvom dele af Comtes sociologi fremstår bedaget, er den, hvad angår disse sociologiske grundtanker om videnskabelig refleksivitet og videnskaberne som genstand for sociologien, på bølgelængde med sociologien i dag.

Anika Liversage og Betül Özkaya:

At falde fra – beretninger om religiøst frafald på tværs af majoritetsdanske og minoritetsetniske miljøer

Religiøst frafald i Danmark har ikke haft stor bevågenhed i forskningen. Ud fra biografisk narrative interviews med personer fra et »Meningsdannernetværk« undersøger artiklen derfor beretninger om frafald blandt både majoritetsdanskere og etniske minoriteter. Her ses klare fællestræk, uanset om man forlader kristendommen eller islam. Forløbene, fra man oplever den første tvivl til ens endelige brud med religionen, kan være særdeles udfordrende, blandt andet fordi det religiøse frafald kan få alvorlige sociale konsekvenser. I mindre kristne menigheder, såsom Jehovas Vidner, forekommer en stærkt institutionaliseret udstødelse af »frafaldne«, mens processen er mindre fastlagt, og kan være meget konfliktfyldt, i en muslimsk kontekst. Såvel oplevelser af sociale repressalier, som stor eksistentiel usikkerhed, kan bidrage til, at nogle »frafaldne« efterfølgende døjer med alvorlige psykiske udfordringer. Afslutningsvis diskuterer artiklen, hvordan »Meningsdannernetværkets« personlige beretninger om frafald indgår i en samfundsmæssig kontekst, hvor indvandreres og islams rolle er et emne, der udspiller sig forskellige samfundsmæssige kampe omkring. Dette kommer dels til udtryk ved, at deltagelsen af ekskristne netværksmedlemmer førte til en skarp politisk kritik af initiativet. Dels ved, at nogle etniske minoritetsmedlemmers fortællinger i højere grad handler om at forhandle og flytte på grænser, frem for kun om at ændre ens personlige placering i et statisk landskab.

Magnus Andersen:

Pædagogik som fabrik. Kognitiv kapitalisme, levende viden og institutionel børnepasning

Denne artikel konceptualiserer det kulturanalytiske greb pædagogik som fabrik til at indkapsle den historiske rationalisering og standardisering af viden indenfor børnepasning i Danmark som et paradigmatisk eksempel på, hvordan den kognitive kapitalisme koloniserer velfærdsstatens institutioner. Artiklen diskuterer, hvordan en igangværende reorganisering af velfærdsstatens institutioner må ses i sammenhæng med en politisk økonomisk udvikling, hvor forsøget på at indfange de produktive potentialer ved ’levende viden’ har fået en central betydning for kapitalismens akkumuleringsregime. Som eksempel undersøger artiklen de sidste fire årtiers institutionalisering af børnepasning, professionalisering af det pædagogiske arbejde og standardisering af den pædagogiske viden. Analysen demonstrerer, hvordan velfærdsinstitutioner såsom børnepasning transformeres til et instrument til udvinding af værdi for den kognitive kapitalisme. Pædagogik bliver med andre ord transformeret til en fabrik.

MINDE-ESSAY

Poul Poder og Morten Emmerik Wøldike:

Henning Bechs positivt, kritiske nydelsessociologi

Martin Severin Frandsen, Magnus Paulsen Hansen, Pelle Korsbæk Sørensen & Nicole Thualagant:

De la justification 30 år efter: En kortlægning af udbredelse og anvendelser

Det er nu 30 år siden, at Luc Boltanski og Laurent Thévenot (B&T) for alvor præsenterede sig på den bredere sociologiske scene med deres fælles værk De la justification (DJ) (1991), som i dag fremstår som en af sociologiens nyklassikere. Analyserammen i DJ har vist sig særdeles sejlivet og har sat ringe i vandet, så også filosoffer, politologer, økonomer, geografer og historikere har taget den op til debat – og ikke mindst brugt den enten i dens oprindelige form eller i teoriudviklende arbejde. Formålet med artiklen er at kortlægge de mest fremtrædende internationale debatter samt se på anvendelsen i en dansk kontekst. Vi fremhæver de særligt interessante udviklingsveje, som kan lede læseren (studerende så vel som forskere) videre ind i et stadigt spirende forskningsfelt. Vi identificerer fire overordnede tilgange til at arbejde med retfærdiggørelsesmodellen: 1) socialteoretiske debatter og udvidelser af selve retfærdiggørelsesmodellen; 2) etnografisk inspirerede studier af menneskers kritik og retfærdiggørelse; 3) diskursive analyser af offentlige debatter og 4) brug af retfærdiggørelsesmodellen i genealogiske analyser. Afslutningsvis opsummerer vi, hvilke analysetilgange og udviklingsveje vi finder særlig interessante, og argumenterer for, hvorfor vi mener, DJ stadig er aktuel i dag – 30 år efter udgivelsen.

Morten Knudsen & Sharon Kishik:

Viden og ikke-viden i omgangen med zoonoser – belyst med husdyr-MRSA som case

Covid-19-pandemien har tydeliggjort, at nye zoonoser indebærer usikkerheder og mangel på viden. Dermed bliver det relevant at undersøge, hvordan organisationer og andre aktører håndterer distinktionen mellem viden og ikke-viden. Sidstnævnte er denne artikels fokus. Inspireret af, hvad der er blevet kaldt agnotology (Proctor & Schiebinger 2008) og the sociology of ignorance (Gross & Mcgoey 2015; McGoey 2012, 2019), analyserer vi produktionen og fastholdelsen af ikke-viden relateret til spredningen af husdyr-MRSA i de danske svinebesætninger i årene fra 2010-2015, hvor forekomsten steg til et irreversibelt niveau. Vi bidrager til den sociologiske litteratur om uvidenhedens samfundsmæssige rolle og skabelse med et kommunikativt perspektiv på ikke-viden. Analysen viser, hvordan ikke-viden blev (re)produceret og fastholdt i kommunikation gennem dennes selektioner. Ydermere viser vi, hvordan disse kommunikative selektioner var filtret sammen med adskillige dynamikker, såsom et spil mellem viden og mål, diverse interessehensyn, bureaukratisk silotænkning og en selvbeskyttelse mod viden, som forpligtede til handling. Afslutningsvis diskuterer vi implikationerne af vores undersøgelse for fremtidige håndteringer af zoonoser.

REVIEW ESSAY 

Klaus Rasborg:

Samfundstanker i en pandemitid

Tina Gudrun Jensen:

Fra »udsat boligområde« til »ghetto«: Udviklingen i nationale og lokale forestillinger om sociale boligområder og urban diversitet i Danmark

I løbet af de sidste to årtier har diskurser om »ghettoisering« og »parallelsamfund« vundet politisk terræn i Danmark. Diskurserne afspejler, hvordan forskellige politikområder som by og bolig, indvandring og integration i tiltagende grad har krydset hinanden siden integrationslovgivningens tilblivelse. Med udgangspunkt i en analyse af dokumenter fra regeringen og Københavns Kommune fra 1995-2018 udforsker denne artikel, hvordan nationale og lokale problemrepræsentationer af sociale boligområder udvikler sig over
tid, og hvordan det stigende fokus på integration af etniske minoriteter er sammenvævet med skiftende positive eller negative visioner for urban diversitet. Artiklen viser, at der sker i en forandring i problemrepræsentationer af sociale boligområder fra noget, der vedrører generelle sociale og strukturelle vilkår, til noget, der forklares og ansvarliggøres ved »ikke-vestlige indvandrer og efterkommere«, som dermed racialiseres for at legitimere rumlige forandringer. På trods af skiftende politiske regeringer forekommer en vis progression i måden, hvorpå ghettodiskursen foldes ud og effektueres. Undervejs sker en tilnærmelse mellem nationale og lokale politikområders problemrepræsentationer, bl.a. i forhold til vurderinger af former for forskellighed som »blanding« af boliger, der involverer salg og innovation, som ses som samfundsgavnlige, og etnisk forskellighed, som ses som en trussel for den sociale sammenhængskraft.

Amanda Krog Juvik og Anders Blok:

Mellem engagement og asymmetri: Civil-kommunalt samarbejde om grøn byudvikling i Københavns Sydhavn

Denne undersøgelse beror på et casestudie af udviklingen og koordineringen i et omfattende civilt-kommunalt partnerskab kaldet »Tippen Syder«, der udgør en formel samarbejdsorganisering mellem en række centrale civilsamfunds- og kommunale aktører i København. Partnerskabet har siden dets etablering i 2008 stået for at koordinere og udføre naturpleje, formidling og aktiviteter på Sydhavnstippen, et større naturområde i byen ejet af Københavns Kommune og statens udviklingsselskab By & Havn. Med afsæt i den pragmatiske sociolog Laurent Thévenots engagementssociologi udfolder artiklen en integreret analyse og undersøgelse af, hvilke institutionelle og organisatoriske forhold der igennem partnerskabet rammesætter vilkårene for det
civile engagement i udviklingen af området. Grundet dets særlige ejerskabsforhold inkarneret i udviklingsmodellen bag By & Havn har Sydhavnstippen som sted en længerevarende og endnu aktuel bypolitisk historik præget af modsatrettede interesser vedrørende områdets fremtidige brug. På den baggrund lægger vi vægt på at vise, at Thévenots analytiske ramme tillader os at integrere centrale intuitioner fra både kritiske bystydier og neo-institutionel teori i en mere omfattende forståelsesramme for de muligheder og udgrænsninger, situationen rummer for de civile aktørers engagement. Herunder argumenterer vi for, at pragmatisk bysociologi tydeliggør en praksisnær begrebsliggørelse af de forskellige niveauer af institutionelle imperativer, som former moralsk-politiske koordineringer i partnerskabet gennem varierende grader af asymmetri og udgrænsning.

ESSAY

Christian Langelund Hansen:

Kan pensionisten slappe af? En kritisk kommentar til diskursen om aktiv aldring

Tobias Bøgeskov Eriksen, Andrej Christian Lindholst og Søren Valgreen Knudsen:

Elevernes oplevelse af nationale test: En spørgeskemaundersøgelse af elever fra strategisk udvalgte folkeskoler i Aalborg Kommune

I denne artikel komplementerer vi tidligere forskning og undersøger, hvordan folkeskoleelever i 8. og 9. klasse opfatter de nationale test, samt hvordan opfattelsen hænger sammen med faglighed, (mis)trivsel og køn. Undersøgelsen bygger på en spørgeskemaundersøgelse og fokusgruppeinterviews gennemført i 2019 med elever i Aalborg Kommune. Vi finder, at store elevgrupper har en overvejende negativ opfattelse af de nationale test, og at elevernes humør påvirkes negativt før og efter en test. Samtidig finder vi signifikante sammenhænge mellem en mere negativ opfattelse af de nationale test og henholdsvis en svagere faglighed, større mistrivsel og køn (piger i forhold til drenge). Sammenhængene indikerer, at det tilsyneladende er hos elevgrupper, hvor behovet for faglig understøttelse er størst, at holdningen til de nationale test er mest negativ. Samlet set påpeger vi relevansen af at inddrage bredere perspektiver på effekterne af de nationale test, sætter spørgsmålstegn ved værdien af de nationale test som læringsredskab og underbygger behovet for yderligere undersøgelser af, hvordan de nationale test påvirker eleverne – personligt, socialt såvel som fagligt.

Laurent Thévenot:

Den store decentrering

I kølvandet på opbrudstendenser, som påvirker sociologien dybt og truer dens overlevelse som disciplin, foreslår forfatteren at integrere disse opbrud på ny gennem at begrebsliggøre dem som decentrerende kræfter, for så vidt angår disciplinens klassiske definitioner og metoder. Opbruddene kræver alle nye måder at indoptage »det sociales« hidtil undervurderede eller ligefrem ikke-anerkendte afhængigheder af de mange væsner, som er blevet skubbet til side, og som kun diverse »studier« (studies) har lykkedes med at bringe frem i lyset. Bevægelsen i artiklen følger en sådan decentrering af subjektet, agenten eller den sociale aktør, der ikke længere kan bevare sin centrale rolle; og de former for det fælles og fællesskabet, der hidtil ansås som marginale i forhold til samfund og kollektiver. Langt fra samfundet (1) fører bevægelsen væk fra fremmedheden (2) i en eksterioritet, som nu må integreres i begribelsen af mennesket gennem hendes afhængigheder (3). At være sammen med de og det, der før var underrepræsenteret (4), kræver et skifte i måden at danne fælleshed. Fælleshed må nu være optaget af de nære anknytninger og åbne sameksistensen op hinsides det menneskelige, med forandringer til følge, som ikke skåner samfundsvidenskabernes underliggende normativitet. Styringsmodaliteterne undslipper metropolen (5) gennem at bevæge sig hinsides markedsøkonomien og hen til ting, der understøtter mere dybtliggende politisk-økonomiske ordninger end de omskiftelige alliancer mellem oligarker og politiske autoriteter.

ESSAY

Lill Rastad Bjørst:

Systemer i et klimaforandret Arktis. Den svære dialog mellem fakta- og meningsproducenter

Adam Diderichsen:

McDonaldiseringen af dansk politi.

På baggrund af en kritisk diskussion af Ritzers McDonaldiseringsteori argumenterer artiklen for, at de bærende tendenser i dansk politis udvikling i de senere årtier har været idealerne om effektivitet, beregnelighed, forudsigelighed og kontrol. Samtidig er det tydeligt, at spørgsmålet om politisk magt er det centrale, når vi taler om McDonaldisering af netop politiet, givet politiets centrale rolle i statens magtudøvelse. Som konklusion viser artiklen således, at McDonaldisering først og fremmest må forstås som en form for herredømme, der er kendetegnet ved et konsekvent skifte fra en juridisk til en økonomisk tolkning af bureaukratiets centrale kendetegn.

Carsten Kronborg Bak:

Sundhedskompetencer som en sociokulturel ressource i sundhed.

Formålet med denne artikel er at få introduceret begrebet »health literacy« (sundhedskompetencer på dansk) for en sociologisk interesseret læserskare. Begrebet har de seneste år fået større international bevågenhed i forskerkredse, hos World Health Organisation (WHO) og blandt sundhedsmyndigheder i flere europæiske lande. Interessen blandt danske sundhedsmyndigheder er imidlertid meget beskeden, og der har hovedsageligt været et fokus i forskningen og begrebsudviklingen fra sundhedsfaglige forskere. Sundhedskompetencer betragtes som en »social determinant« i sundhed, der kan bidrage til at få reduceret den sociale ulighed i sundhed de kommende år. Det er min overbevisning at sociologiske teorier og analyser kunne bidrage til en gunstig videreudvikling af begrebet i de kommende år. I artiklen argumenteres der for at begrebet bør indlejres i sociologisk teori og forstås som en »sociokulturel« ressource sundhed fremfor som en individuel, rationel adfærd med fokus på det enkelte individs evne til at finde, forstå, vurdere og anvende sundhedsinformationer. Dette fokus har fyldt mest i den eksisterende begrebsudvikling. Bourdieus kapitalinteraktioner og særligt social og kulturel kapital kobles med Cockerhams kollektive livsstilsteori og bidrager med en forståelse af sundhedskompetencer som en sociokulturel ressource i sundhed. Artiklen inddrager resultater fra forskellige empiriske studier af, hvordan sundhedskompetencer spredes i sociale netværk, og hvordan kulturel kapital og kollektiv livsstil påvirker sundhedskompetencer.

ESSAY 

Finn Hansson:

Studenteroprøret på sociologi. Fagkritik og pædagogisk fornyelse.

Line Thoft Carlsen

Sociale senfølger hos børnekræftoverlevere

Livet forandres uden varsel for børn og familier, der rammes af børnekræft. Den trygge og kendte hverdag ændres, og børnekræftpatienter mister muligheden, periodisk eller permanent, for at leve et »normalt« børne- og ungdomsliv. Børnekræftoverlevere fortæller, at deres overlevelse af kræften betegnes med positive ord såsom en succes og en sejr, og at »man« har vundet over kræften. At overleve kræft og vinde livet er dog sjældent uden fysiske, mentale og sociale konsekvenser. Der er en underbelyst skyggeside: et liv med senfølger, der fylder meget for overleverne og har store konsekvenser for deres mulighed for at indgå i og bidrage til samfundet. Artiklen er et empirisk vidensbidrag, der præsenterer delresultater fra ph.d.-projektet »Sociale konsekvenser af børnekræft« med udgangspunkt i kvalitative interviews og observationsstudier af og med 23 børnekræftoverlevere (18-39 år). Artiklen formidler viden om nogle af de sociale senfølger af børnekræft, der kan optræde i ungdoms- og voksenlivet. Yderligere belyser artiklen, hvorfor der ikke er mere fokus på senfølger, og hvilke forklaringer børnekræftoverlevere selv har på dette. I tillæg benyttes Erwing Goffmans og Aaron Antonovskys teorier samt anden relevant forskningslitteratur om børnekræftoverlevere til at forstå og underbygge de udfordringer, børnekræftoverlevere beskriver.

Ella Paldam

Samskabelse: En interdisciplinær begrebsuddybelse

Samskabelse er i løbet af få år blevet et nøglebegreb i projektarbejde og processtyring i både den private og den offentlige sektor i Danmark. Det er imidlertid ikke altid klart, hvad samskabelse betyder, eller hvad det indebærer i praksis. Er samskabelse bare et skalkeskjul for at høste frivillig arbejdskraft og dermed endnu et effektiviseringsværktøj? Artiklen her bruger resultaterne fra en systematisk litteratursøgning til at undersøge samskabelses interdisciplinære begrebshistorie. Samskabelsens vækst skyldes en stigende anvendelse af begrebsparret co-production og co-creation i den internationale litteratur, som har rødder i hvert sit felt, nemlig i den samfundsøkonomiske forskning i ressourcefordeling og infrastruktur samt i forskningen i slutbrugerinddragelse og produktinnovation. Litteratursøgningen viser desuden, at samskabelsesbegrebet blev bragt i anvendelse, inden det egentlige begrebsboom skete, nemlig i den systemteoretiske terapi- og ledelseslitteratur samt i den hermeneutiske antropologi. Ud fra de fire ophavsfelter identificerer artiklen fire grundantagelser i samskabelse: 1) Ressourcer er afgørende for at skabe incitament, 2) fælles kreativitet giver innovation, 3) processen er et økosystem af relationer, og 4) processen er situeret i alle sine partneres kontekster. Afslutningsvis diskuterer artiklen, at samskabelse medfører en bred værdiskabelse, som ofte varierer mellem processens partnere. Samskabelse kan derfor være en relevant samarbejdskonstellation, når vidt forskellige partnere ønsker at skabe outcomes på tværs af vidt forskellige incitamenter og værdisæt.

Øjvind Larsen

Kamp om Anerkendelse versus Kommunikativ Handlen – En komparativ analyse af Praksisbegrebet i Honneths og Habermas’ politiske filosofi og politiske sociologi

Aristoteles grundlægger et praksisbegreb, som bliver et af de fundamentale begreber i den politiske filosofi og den politiske sociologi. Hegel giver dette praksisbegreb en ny skikkelse med sit begreb om praksis som sædelighed. Habermas og Honneth tager begge udgangspunkt i den unge Hegels skrifter, når de skal forsøge at formulere det væsentlige i Hegels praksisfilosofi i et nyt begreb, som kan være aktuelt for vor tids politiske filosofi og politiske sociologi. Habermas sætter i en smart hermeneutisk manøvre sproget ind som erstatning for Hegels åndsbegreb. Med dette nye grundlag lykkes det Habermas at formulere en praktisk filosofi, i hvilken både praksis og sædelighed sammenfattes i den kommunikative handlen. Habermas’ politiske filosofi fører direkte over i den politiske sociologi, hvor den kan indgå i en empirisk orienteret politisk-sociologisk udforskning af det moderne samfunds institutioner. Honneth er kritisk over for Habermas’ sprogliggørelse af den politiskesociologi. Honneth ønsker at holde fast i den klassiske kritiske teoris substantielle perspektiv. Honneth lægger vægt på den unge Hegels begreb om kamp om anerkendelse, som han sætter ind i et moderne demokratisk perspektiv. Honneths politiske sociologi har vist sig empirisk relevant i udforskningen af konfliktforhold og krænkelser i samfundets institutioner.

ESSAY

Lisbeth B. Knudsen og Ole Riis

Problemet med ikke-vestlige indvandrere

Tema: Stedets og lokalsamfundets sociologi (del 2) 

Martin Severin Frandsen og Jesper Visti Hansen

Parallelsamfundspakkens genealogi

Artiklen præsenterer et genealogisk studie af spørgsmålet om udsatte byområder i Danmark fra nedsættelsen af Byudvalget i 1993 og frem til »parallelsamfundspakken« i 2018. Artiklens empiriske genstand er de skiftende forståelser af dette spørgsmål og implikationerne for periodens politiske tiltag med »parallelsamfundspakken« som det seneste eksempel. Teoretisk trækker artiklen på Foucaults begreb om problematikker samt Foucault-inspirerede studier af bypolitik i dens forskellige former i hhv. Frankrig og Storbritannien. Den empiriske analyse af den danske udvikling baserer sig på et bredt udvalg af primært nationale policy-dokumenter. Gennem læsningen af dokumenterne vises den konflikt- og modsætningsfyldte sammensathed, der kendetegner politikkerne over for udsatte byområder i perioden, samtidig med at analysen identificerer overordnede tendenser i retning af en nyliberal og autoritær drejning.

Pernille Tanggaard Andersen og Annette Aagaard Thuesen

Sundhed som løftestang for inklusion, kapacitet, trivsel og udvikling i lokalsamfundet

Artiklen undersøger, hvordan lokalsamfund skaber grobund for fællesskab og aktiv deltagelse, hvorigennem sundhed og trivsel bliver et centralt omdrejningspunkt. Diskussionerne i artiklen beskæftiger sig med forskellige former for deltagelsesforståelser og perspektiver på governance, og med hvilke positioneringer omkring lokalsamfund, empowerment, medborgerskab og sundhed, der kommer til udtryk og præger måden at deltage, udøve sundhedspraksis i hverdagslivet og gøre lokalsamfund på i tre landsbyer. Artiklen tager sit afsæt i mangel på studier, der viser, om lokalsamfundsdeltagelse kan og i givet fald hvordan det kan påvirke udførelse af sundheds – og velfærdsservices – og det endda når initiativet udgår fra lokalsamfundet. Artiklen giver ny viden om lokalsamfundet som arena for kapacitet, trivsel og inklusion.

Nis Aamand Hejlskov Sørensen

Byens grønne områder og retten til dem – en case fra Valparaíso, Chile

Med udgangspunkt i konceptet retten til byen bidrager denne artikel til at forstå lokalsamfundets forandringskapacitet i forhold til at bremse markedsstyret urbanisering. Retten til byen forstås som en kollektiv ret til indflydelse på, hvordan byen udvikler sig. Samtidig er det også en ret til at gentænke vores forhold til byen og dens landskab. På den måde handler retten til byen både om at forsvare byen mod gentrificering, men også om retten til at forestille sig en by med flere urbane og grønne fælleder. Artiklen præsenterer et case-studie fra Chile, hvor lokale borgere bekæmper gentrificeringen af et historisk kvarter i Valparaíso. Ved at frame privatejede grønne områder som urbane fælleder udfordrer beboerne det skarpe skel mellem private og offentlige rum i byen, hvilket stiller spørgsmål ved den aktuelle byudvikling i Chile. Casen viser, hvordan kampen for bevarelse af stedets natur- og kulturarv er forbundet med en stærk lokal identitet og en forståelse af byens landskab som værdifuld. Vi kan i en dansk kontekst lære af den chilenske case, at det er muligt at bremse gentrificering af byen, hvis der opbygges en bred politisk konsensus blandt borgere og lokalpolitikere for at beskytte grønne områder som urbane fælleder.

Tema: Stedets og lokalsamfundets sociologi (del 1) 

Mia Arp Fallov, Anja Jørgensen, Lene Tølbøll og Rikke Skovgaard Nielsen:

Mikropol. Eller historien om det store i det små 

I artiklen tages udgangspunkt i den rurale case om Lemvig, der nægter at være udkant. Det diskuteres, hvordan casen udfordrer gængse sociologiske forestillinger om relationen mellem center og periferi og mellem metropol og det lokale. Vi argumenterer for, at det netop er karakteren af, hvad vi til denne lejlighed betegner som »mikropol« – den internationale orientering og en lokal social kultur, som kobler sig til globale flows – der tilsammen skaber det lokales resiliens. Analysen af Lemvig begrebsliggør den modstandskræft, der er med til at sikre lokal udvikling på trods af de urbaniseringskræfter, som skaber en stærk affolkningstendens i lignende områder. Artiklen trækker på en del af det empiriske materiale fra et igangværende Horizon 2020-projekt, COHSMO – Inequality, urbanization and territorial cohesion: Developing the European social model of economic growth and democratic capacity. Projektet har omdrejningspunkt i en europæisk sammenligning af forholdet mellem urbanisering, ulighed og territoriel sammenhængskraft. Fortællingerne fra Lemvig viser, at den lokale kultur ikke kun er et spørgsmål om nødvendighedens politik i et område, der er strukturelt udfordret, men derimod, at stedskulturen er produkt af det særlige samspil mellem erhvervsstrukturen, størrelsesforholdet, historiske kulturelle stiafhængigheder og et aktivt lokalt miljø.

Anette Gravgaard Christensen, Troels Krarup, Amanda Krog Juvik og Jakob Laage-Thomsen:

Fælleshed som bynaturens sted: Metodologiske tilgange til familiært engagement i bygrønne fællesskaber

Med afsæt i den pragmatiske sociolog Laurent Thévenots begreb om »familiært engagement« præsenterer artiklen tre forskellige metodologiske tilgange til bynatur som konkrete steder for det, vi kalder »fælleshed«. Hvor begrebet om familiært engagement i sig selv kan minde om »stedstilknytning« i f.eks. psykologisk og geografisk litteratur, har teorien som sådan den fordel, at den kobler individuelle engagementer med et relateret begreb om social koordinering i form af »fællesheder«. Dermed giver den mulighed for at udpege det familiære engagements mulige samspil med andre former for engagement i byens grønne steder, navnlig et funktionelt engagement i planer og et offentligt engagement i retfærdiggørelse, indeholdt i den samme analytiske model. Spørgsmålet, som her belyses fra forskellige metodiske vinkler, er altså, hvilke former for relationer der findes mellem familiært engagement og fælleshed i bynaturens steder, og andre former for engagement og fælleshed (funktionelt, offentligt). Metodepluralismen over de tre studier resulterer i en generel pointe om forholdet mellem familiært, funktionelt og offentligt engagement i bynatur, og at man tager højde for de mange forskellige mulige sammensætninger af stedsrelationer og ikke søger at reducere disse til ét simpelt fænomen.

Karin Topsø Larsen, Rikke Brandt Broegaard og Lene Havtorn Larsen:

Translokalt engagement i landdistrikterne: Den mobile elites nye legeplads?

Denne artikel tager udgangspunkt i tidens stigende translokale tendenser, der er karakteriseret ved øget mobilitet og multiple stedsidentiteter. Udviklingen opbløder dikotomien mellem beboere og besøgende i de danske landdistrikter. Artiklen fokuserer på de deltidsbeboere, der engagerer sig aktivt i lokale udviklingsprojekter f.eks. som investorer i lokale forretninger, projektledere for kulturarvs- og kulturinstitutionsprojekter, eventmagere eller aktiehavere i lokale bæredygtighedsprojekter. Der ses en flertydig påvirkning af stedernes sociologi, ligesom stedskvaliteter, der i udgangspunktet er med til at motivere og tiltrække midlertidige aktører, påvirkes. Teoretisk bygges på en forståelse af stedsudviklingsprocesser som multiskalære, flerdimensionelle og dybt betinget af forskellige sociale aktørers differentierede kapacitet til mobilitet og stedsengagement. Empirisk er artiklen baseret på kvalitativ forskning foretaget i 2018 på fire attraktive nordiske øer. Undersøgelsens resultater peger på, at deltidsbeboerne indgår i en række translokale engagementsfælleskaber sammen med lokale kræfter, og at de motiveres af oplevede stedskvaliteter knyttet til forestillingen om det rurale såvel som af de fællesskaber, de indgår i – eventuelt med andre ressourcestærke deltidsaktører som hovedattraktionen. De translokale fællesskaber udgør et betydeligt stedsudviklingspotentiale, men rummer samtidig et potentiale for social eksklusion, fordi de ressourcestærke sted-skabere, der rummer både fuldtids- og deltidsbeboere, kan risikere at understøtte økonomiske gentrificeringsprocesser såvel som fremme social displacement.