Call: Temanummer om Intersektionalitet, Dansk Sociologi 2019-2

Gennem de seneste par årtier har intersektionalitetsbegrebet haft en betydelig gennemslagskraft inden for forskningen. Begrebet har bidraget til at opbygge nuancerede og komplekse forståelser af fx kønsrelationer, identiteter og magt samt til at belyse, hvordan forskellige kategorier som køn, klasse, etnicitet, alder og seksualitet virker sammen i forhold til at skabe erfaringer, muligheder og begrænsninger for enkeltindivider såvel som for grupper. Flere både internationale og danske forskere har argumenteret for, at intersektionalitetsbegrebet udgør kønsforskningens hidtil vigtigste teoretiske og metodologiske bidrag til den bredere samfundsforskning. Dette er begrundet med, at begrebet kan bidrage med nye analytiske vinkler og metodiske greb i forhold til centrale temaer som social differentiering, identiteter, solidaritet, privilegier og magt.

Mens en del samfundsvidenskabelige og sociologiske kønsforskere har bidraget til diskussionen om intersektionalitet, har begrebet i mindre omfang vundet indpas blandt forskere, der ikke opfatter sig som kønsforskere. Der er dog ingen tvivl om, at intersektionalitetsbegrebet – og de dertil udviklede intersektionalitetsanalyser og metodiske greb – kan være brugbare for den bredere forskning, idet der er tale om forståelser og analyser af sociale differentieringer og moderne identitetskonstruktioner, som er nogle af kerneområderne i sociologien og beslægtede fagområder. Man vil således kunne argumentere for, at forståelser og metodiske greb til at analysere en række nutidens komplekse temaer vil kunne udvides og kvalificeres ved at trække på indsigter fra intersektionalitetsforskningen. Det gælder eksempelvis studier af migration, medborgerskab og tilhørsforhold; nationale identiteter og politiske bevægelser; social differentiering og sociale uligheder; moderne identiteter; forholdet mellem arbejde-familie; sociale problemer.

Med dette temanummer inviteres artikler, der sætter fokus på intersektionalitet fra en samfundsvidenskabelig/sociologisk vinkel: Det kan være:

  •  bidrag, der præsenterer konkrete intersektionalitetsanalyser;
  • bidrag, der diskuterer intersektionalitetsbegrebets udvikling og relevans;
  • bidrag, der diskuterer intersektionalitet som analytisk strategi fx i forhold til at udvikle nye forståelser af identiteter, social praksis, sociale institutioner og andre sociale fænomener forbundet med differentiering og ulighed;
  • bidrag, der tematiserer de særlige metodiske udfordringer til komplekse intersektionelle analyser både i forhold til kvantitative og kvalitative analyser.

Tidsplan
Interesserede bidragsydere inviteres til at indsende abstracts til artikelforslag senest den 10. August 2018. Der vil være udvælgelse af abstracts og tilbagemelding til forfatterne 20. august 2018. Frist for fremsendelse af det fulde artikelmanuskript forventes at være 25. januar 2019.

Nummeret redigeres af Ann-Dorte Christensen adc@socsci.aau.dk (gæsteredaktør) og Yvonne Mørck ym@ruc.dk (gæsteredaktør) samt Stine Thidemann Faber, stf@cgs.aau.dk (ansvarshavende redaktør).

Nyeste nummer af Dansk Sociologi, nr. 1, årgang 29, 2018 er udkommet. Det er et temanummer om Digitale Metoder.

Anders Kristian Munk:
Genanvendt: Et kritisk tilbageblik på digitale metoders konsekvenser for kontroverskortlægningen
Digitale metoders centrale postulat er, at vi kan genanvende nettets medier til at sige noget om samfundet i øvrigt. Det gælder ikke mindst indenfor kontroverskortlægningen, hvor digitale medier er blevet væsentlige skuepladser for diskussioner om ny viden og teknologi. Begrebet genanvendelse synes at indebære, at en eksisterende metodisk og analytisk tradition finder nye måder at bruge nogle redskaber på. Vi kan således have en tendens til at spørge, hvordan kontroverskortlægningen har fundet nye anvendelser for værktøjer til eksempelvis mønstergenkendelse eller automatiseret tekstanalyse. I denne artikel argumenterer jeg for, at vi bør stille spørgsmålet om genanvendelse anderledes. Efter 15 år i tæt parløb med nettets indfødte medier og metoder kan vi konstatere, at det også er kontroverskortlægningen selv, der har forandret sig; at det i nogen grad også er den metodiske og analytiske tradition, der er blevet genanvendt til nye formål og i sine nye redskabers billede.

Andreas Birkbak:
Shitstorms, bobler eller sagsorienterede offentligheder? Digitale metoder og kontroverser på sociale
medier
Kontroversen om planerne for en betalingsring i København afstedkom blandt andet en række sider på Facebook. Eksemplet er ikke enestående: Sociale medier lægger i disse år ofte brugerflade til folkelige protester og kontroverser. Sociologien har med digitale metoder fået en række værktøjer til at indsamle data om dem. Flere af de digitale teknikker er formet af et teoretisk udgangspunkt hos Bruno Latour. Artiklen undersøger, hvilke metodiske retningslinjer der følger af en Latour-inspireret forståelse af politik og demokrati. Først afsøges Latours inspirationskilder i den amerikanske pragmatisme. Dernæst diskuteres Noortje Marres’ bud på konsekvenserne for digitale metoder. Endelig analyseres betalingsrings-kontroversen for at give et eksempel på en undersøgelse med digitale metoder, der tager udgangspunkt i idéen om demokratisk offentlighed som noget, der opstår i anledning af konkrete problematiske sager. Analysen bygger på 4.500 posts og kommentarer fra syv forskellige Facebook-sider om betalingsringen, der opsummeres i en co-wordvisualisering. Artiklen fremfører, at et Latour-inspireret fokus på sagsorienterede
offentligheder tilbyder et interessant alternativ til affejende begreber som shitstorms og ekkokamre, og diskuterer de metodiske udfordringer, som tilgangen medfører for digitale metoder.

Rasmus Munksgaard og Oskar Enghoff:
Køn og metodevalg blandt samfundsvidenskabelige specialeskrivende
Feministisk teori og forskning har argumenteret for to sammenhænge mellem køn og forskningsmetoder: Kvinder benytter oftere kvalitative metoder, og køn påvirker valget af forskningsområder. Tidligere forskning baseret på fagfællebedømte publikationer understøtter disse foreslåede sammenhænge, men anerkender bias som følge af homogeniserende mekanismer såsom akademisk professionalisering og fagfællebedømmelse. Vi komplementerer disse studier gennem en analyse af de »nedre lag af akademisk produktion«, specifikt 1.103 socialvidenskabelige specialer, hvilket giver en alternativ vinkel på studiet af køn og forskningsdesign.
Vi benytter nylige innovationer indenfor digital tekstanalyse og estimerer en structural topic model for at modellere korpussets latente tematiske struktur. Ud fra denne model tester vi empirisk de foreslåede sammenhænge mellem køn, forskningsmetoder og forskningsområder. Vi finder, at de kvindelige specialestuderende er mere tilbøjelige til at benytte kvalitative metoder, og at nogle forskningsområder er kønnede. Topic modelling bliver demonstreret som et effektivt redskab til at analysere akademiske tekster.

Anders Koed Madsen:
Dataficerede offentligheder – overvejelser over digitale metoder i lyset af den tidlige amerikanske pragmatisme
Med afsæt i henholdsvist den amerikanske offentlighedssociologi fra den første halvdel af det 20. Århundrede – samt den vigtigste litteratur indenfor digitale metoder – vil denne artikel fremføre to argumenter. Det første argument er, at offentligheder ikke kan begrebsliggøres isoleret fra de materielle omstændigheder, der giver dem synlighed for sig selv og andre. Det andet argument er, at infrastrukturen omkring digitale spor og digitale metoder åbner for muligheden af at synliggøre – og dermed også begrebsliggøre – den offentlige debat ud fra et mere relationelt of processuelt perspektiv end f.eks. spørgeskemaundersøgelsen. Med afsæt i disse to argumenter introducerer artiklen fire principper, der kan være med til at guide anvendelsen af digitale metoder til at forstå offentlighedsdannelser i en digitalt medieret tid. De fire principper er a) at følge sagsdrevne offentligheder, b) se distinktioner nede fra de symboler, der udveksles af disse offentligheder, c) tage borgeres netværkspositioner med i vurderingen af deres meningers effekt og d) at være opmærksom på temaers intensitet og omskiftelighed over tid. Den praktiske konsekvenser af at følge disse principper vises gennem empiriske erfaringer fra et nyligt overstået datasprint med Teknologirådet.

Nyeste nummer af Dansk Sociologi, nr. 3, årgang 28, 2017 er udkommet

OBS: Vi har desværre været nødsaget til at sende et ekstra eksemplar af dette nummer af tidsskriftet til alle vores medlemmer og abonnenter, da der var uskarpe billeder i første udgave på grund af fejltryk.

Nikolaj Nottelmann:

Om positivisme og objektivisme i samfundsvidenskaberne

”Positivisme” hører til de mest kontroversielle og mangetydige termer i moderne debatter om samfundsvidenskabelig metode. Bredt anvendte lærebøger er på én gang ofte uklare og voldsomt indbyrdes uenige angående positivismens metafysiske, erkendelsmæssige og ideologiske forpligtelser. Denne artikel leverer en receptionshistorisk behandling af positivismen fra dens dobbelte udspring i det 19. århundredes franske og tyske filosofi frem til i dag. Hermed kortlægges en række væsentlige historiske omforståelser og misforståelser som baggrund for nutidens begrebsforvirring. Det påvises efterfølgende, at forskellige positivistiske retningers forhold til videnskabelig objektivisme er en temmelig kompleks og varieret affære. Det er således ufrugtbart at behandle samfundsvidenskabelig positivisme og objektivisme under ét, sådan som det ofte gøres.

Ida Friis Thing og Viola Marie Skovgaard:

Tilpasningsstrategier på Sexologisk Klinik – En undersøgelse af transkønnede klienters forhandling af identitet

Denne artikel præsenterer resultaterne fra 9 kvalitative interviews med transpersoner, der enten er eller har været i behandling på den offentlige institution Sexologisk Klinik på Rigshospitalet i København. I Danmark har de to offentlige institutioner Sexologisk Klinik og Sexologisk Center Aalborg monopol på behandling af transpersoner. Klienter der ønsker hormonel eller kropsmodificerende behandling må således gennemgå et udredningsforløb på en af disse institutioner. Artiklen viser, hvordan identiteten transseksuel kan siges at udgøre en institutionel identitet på Sexologisk Klinik, som klienterne aktivt udfordrer, følger eller indretter sig strategisk efter. I artiklen analyserer vi, ved hjælp af Goffmans teoriapparat fra hans analyse om den totale institution, hvordan klienterne gør brug af tilpasningsstrategier i et forsøg på at håndtere de institutionelle identiteter, de tilbydes. Vi viser, at klienterne i udpræget grad anvender, hvad Goffman betegner som en koloniserende tilpasningsstrategi på klinikken og således bestræber sig på at få mest ud af institutionens muligheder ved at omstrukturere deres livshistorier, så de passer til institutionens kriterier for godkendelse til behandling. I analysen benyttes en kombination af symbolsk interaktionisme og socialkonstruktivisme til at undersøge den relationelle karakter af reproduktionen af den institutionelle identitet transseksuel.

Hilde Anette Aamodt:

Å beslutte med henblikk på risiko? – Når politikken dytter ansvaret over på barnevernets ansatte

Artikkelens tema er hvordan barnevernet, gjennom sine kommunikative beslutninger, skaper praksis. Mer konkret har jeg undersøkt hvordan saksbehandlerne i barnevernets undersøkelser kommer frem til beslutninger gjennom å forholde seg til ulike forventninger. Gjennom analysen synliggjøres det hvordan barnevernets undersøkelser langt på vei blir styrt av forventninger den enkelte saksbehandler og forelder ønsker å innfri. Disse handler for eksempel om å ha minst en samtale med barnet, samt å følge en undersøkerplan. Dermed blir det å ikke følge undersøkerplanen eller det å ikke snakke med barnet sett som usikre handlingsvalg mot målet om å sikre ”den gode undersøkelse”. Barnevernets beslutninger vil dermed inngå i et i et rasjonaliseringsprogram hvor hensikten eller målet er å unngå risiko. På den måten synes barnevernets undersøkelser å være styrt av en risikopolitikk som tjener hensikten å være på den sikre siden og hvor fremtidens nødvendige uvisshet blir barnevernets problem. Risikopolitikken bringer barnevernet inn i en praksis det ikke selv har definert og setter dermed barnevernet inn i en tilstand av fare. Politikken pålegger barnevernet å omsette alle svake punkter til forebyggelsesprogrammer med den hensikten å sikre ”den gode praksis”. Det betyr en praksis hvor standardisering og maler blir de mest opplagte svarene. På den måten blir det barnevernet som organisasjon som bærer ansvaret for eventuelle feilvurderinger – ikke den politikken som ligger til grunn for handlingene. Ansvaret dyttes dermed over på barnevernets ansatte.

ESSAY:

Ann-Dorte Christensen: Sociologi møder kunst

Grafik og skitser udlånt af billedkunstner Marit Benthe Norheim

Nyeste nummer af Dansk Sociologi, nr. 2, årgang 28, november 2017 er udkommet.

Mikkel Kronborg Jønck:
Mod en pragmatisk sociologi om fysisk vold
Denne artikel tager afsæt i en kritik af sociologiske studier af vold, der peger på kulturelle og sociale baggrundsvariable, når voldelige gerninger skal forklares. Disse studier analyserer sjældent volden som en kompleks og mangefacetteret social handling, der kalder på teoretiske forklaringer. Som et delvist svar på denne forsømmelse introduceres til den franske sociolog Luc Boltanskis »tilnærmede udkast« til en handlingsteori om vold, som er en del af en større handlingssociologi, der præsenteres i bogen Love and Justice as Competences. Der peges dog på et grundlæggende konceptuelt problem i Boltanskis udkast til en teori om vold, som forsøges afhjulpet ved at integrere en fænomenologisk distinktion mellem henholdsvis lokativ, raptiv og autotelisk vold heri. Hensigten er at rekonstruere grundlaget for en pragmatisk sociologi om vold – funderet i en distinktion mellem (først og fremmest) voldens fysiske former. Formålet med denne rekonstruktion er at gøre fransk pragmatisk sociologi anvendelig i studiet af situationer, hvor vold spiller en rolle. Herved åbnes op for sociologisk analyse af en handlingsform, som har været tildelt sparsom opmærksomhed i sociologien.

Torsten Geelan, Magnus Skovrind Pedersen og Malthe Øland Ribe:
Akademikerprekariatet
Traditionelt i klasseteori anses akademikere for en relativt privilegeret samfundsgruppe med små interne forskelle. Teorierne tager dog ikke i udpræget grad højde for udbredelsen af prekære arbejdsforhold. En række empiriske studier af det akademiske arbejdsmarked har peget på, at der er sket en udbredelse af atypisk arbejde herhjemme og i det øvrige Europa. Med inspiration fra Guy Standings nye klasseteori, forsøger denne artikel at vise, hvorvidt teorien om prekariatet er en anvendelig tilgang til at forstå forskelle mellem akademikere. Med data indsamlet fra European Social Survey (ESS) gennemføres en specifik multipel korrespondanceanalyse (SMCA), der afsøger fem af Guy Standings (2011) syv usikkerhedsformer for akademikere. Fra analysen kan vi kortlægge tre forskellige klynger af akademikere: En overvejende majoritet i et salariat og to minoritetsgrupper i henholdsvis en ’irregulære klynge’ og i et decidere ’akademisk prekariat’. Vi konkluderer, at differentieringer i arbejdsmæssig sikkerhed blandt akademikere er en valid måde at undersøge forskelle blandt gruppens medlemmer. Samtidig påpeger vi, at atypisk ansættelse generelt set kan anskues som prekære arbejdsforhold. De relativt store forskelle mellem forskellige fagfelter understøtter de forklaringsmodeller på hierarkier på arbejdsmarkedet, som man finder i mikroklasseteorien og de weberianske teorier om ’social closure’. Endelig diskuterer artiklen hvorvidt prekære bør anskues som et udpræget livsbaneforhold for yngre akademikere.

Lise Rask, Naja Poulsen og Kristian Nagel Delica:
Mobilitetskapital – hverdagsmobilitet i lyset af urban segregering
Indenfor sociologisk forskning i segregering og udsatte boligområder er der almindeligvis ikke fokus på mobilitetsressourcers betydning for urban segregering. Samtidig har store dele af den mobilitets- og trafikrelaterede forskning ikke fokus på social ulighed og eksklusion. Dette studie sammentænker teoretiske inspirationer fra hhv. den kritiske mobilitetsforskning og den ulighedsfokuserede byforskning for at undersøge relationen mellem hverdagsmobilitet og urban segregering. Empirisk kortlægger studiet mobilitetspraksis blandt kvinder med migrationsbaggrund og udlægger, hvilke ressourcer der udgør deres mobilitetskapital, samt hvordan normer og ressourcer knyttet til hverdagsmobilitet bliver genstand for sociale distinktioner. Desuden peger studiet på, hvordan mobilitetskapital bidrager til gruppens selvbillede og oplevelse af segregering i forhold til den omkringliggende by og andre befolkningsgrupper. Studiets empiri er genereret gennem et interdisciplinært forskningsdesign med hovedvægt på kvalitative etnografiske feltmetoder. Studiet bidrager således med et empirisk fundament for begrebet mobilitetskapital og peger på, hvordan ændret mobilitetskapital i praksis kan bidrage til at modvirke negative effekter af urban segregering.

ESSAY:
Sune Qvotrup Jensen: De stedfastes revolution? – refleksioner over nogle aktuelle sociale og politiske tendenser, og relaterede problemer i sociologien