Emil Falster

Internaliseret ableisme og udvikling af kritisk bevidsthed – magt, modmagt og crip-solidaritet i Danmark

I denne artikel undersøges, hvordan internaliseret ableisme former menneskers selvforståelse og identitet, samt hvordan kontekstuelle og crip-teoretiske handicapforståelser kan fremme udviklingen af kritisk bevidsthed og crip-solidaritet. Med afsæt i kvalitative interviews med unge voksne med funktionsvariationer analyseres, hvordan internaliseret ableisme – såsom forestillinger om handicap som tragedie, byrde eller afvigelse – fungerer som affektiv magt, der producerer skam, selvbebrejdelse og selveksklusion. Analysen viser samtidig, at disse forståelser er foranderlige, særligt gennem møder med kontekstuelle og crip-teoretiske perspektiver, der gentænker handicap som et socialt og relationelt fænomen og som en legitim og værdifuld identitet. I artiklen argumenteres der for, at disse perspektiver kan skabe erkendelsesbevægelser, der muliggør nye former for identitet, modmagt og frigørelse. Hertil introduceres begrebet crip-solidaritet som en handleorienteret solidaritetsform, der ikke bygger på kapitalistiske produktivitetsidealer, men på erkendelsen af ontologisk delt sårbarhed. Crip-solidaritet udgør her et generativt alternativ til dominerende ableistiske og neoliberale idealer og normer og peger i stedet på nye former for politiske alliancer og kollektiv mobilisering. Artiklen belyser dermed det generative potentiale i kontekstuelle og crip-teoretiske handicapforståelser og i erkendelsen af delt ontologisk sårbarhed, som grundlag for solidaritet og samfundsforandringer.

Nøgleord: Ableisme, Crip Theory, handicap, magt, solidaritet

Tine Fristrup

Præcisionsableisme i det aldersintegrerede samfund

Denne artikel analyserer det aldersintegrerede samfunds dis/positioner gennem en kritisk teoretisk syntese af alderssociologi, dis/ability-studier og affektteoretiske perspektiver. Artiklen argumenterer for, at overgangen fra et aldersdifferentieret til et aldersintegreret samfund installerer en sofistikeret
form for neoliberal-ableisme, hvor funktionsevne erstatter kronologisk alder som samfundsmæssigt organiseringsprincip. Gennem Campbells begreb om ’præcisionsableisme’ vises det, hvordan tilsyneladende objektive funktionsmålinger maskerer normative imperativer om konstant selvoptimering. Integrationen af Staunæs og Vertelytés begreb om ’affektiv dissonans’ udvider analysen til at omfatte de kropsligt mærkbare spændinger, der opstår i intergenerationelle møder omkring aldringsdiskurser. Artiklen introducerer ’domæneduelighed’ som en ny disciplinær teknologi, der kræver funktionsadministration og -demonstration på langs og på tværs af domænerne uddannelse,
arbejde, sundhed, familie og fritid. Analysen viser, hvordan det aldersintegrerede samfund producerer strukturel udbrændthed gennem vedvarende krav om livslangt at vedligeholde ’den normale aldrings kropskapabilitet’, der er formatteret af neoliberal-ableisme, hvor det at kunne ’overkomme’ funktionsnedsættelser installeres som en samfundsmæssig normering af det nye lange liv. Artiklen konkluderer, at det nye lange livs dis/positioner symptomatiserer en neoliberal samfundsorganisering, som rummer potentiale for alternative og relationelt orienterede organiseringsprincipper som fx udviklingen af ’affektive gerontopædagogikker’.

Nøgleord: Præcisionsableisme, aldersintegreret samfund, affektiv dissonans, domæneduelighed, dis/positioner, neoliberal-ableisme, affektive gerontopædagogikker

Gitte Lyng Rasmussen, Hanne Meyer-Johansen, Anthon Sand Jørgensen og Kim Rasmussen

Ældreliv på velfærdsstatens betingelser

Ældre mennesker med udviklingshandicap er en voksende gruppe af medborgere i Danmark. På trods heraf er der meget begrænset forskningsviden om denne gruppes hverdagsliv, herunder de sociale relationer og fællesskaber de har i deres hverdagsliv. Med afsæt i et etnografisk feltstudie blandt ti
ældre mennesker med udviklingshandicap, vil artiklen beskrive og analysere forskellige aspekter af fænomenet ”ældreliv”. Artiklens analyser bygger på feltnoter. Uddrag herfra anvendes til at eksemplificere forskellige aspekter af de ældre menneskers hverdagsliv. Eksemplerne illustrerer mønstre identificeret i det empiriske materiale. Med inspiration fra sociologen Hartmut Rosas teoretiske perspektiver på resonans og fremmedgørelse peger artiklen på de mere problematiske aspekter ved livet som udviklingshandicappet ældre, ligesom artiklen fremhæver eksempler på resonans og momenter af ”det gode liv”. Der er tale om et ældreliv, der leves på velfærdsstatens betingelser, og hvor de velfærdsstatslige institutioners prioriteringer og organisering af omsorg, støtte og hjælp får en afgørende betydning for de muligheder og barrierer, som den enkelte oplever i forhold til at leve et godt ældreliv som handicappet. Artiklen konkluderer, at dette vilkår for ældre med udviklingshandicap har stor betydning for den enkelte, men at disse vilkår og rammer synes at stå i kontrast til de idealer om et aktivt ældreliv, der er forankret i tidens aldringspolitiske fordring om ’aktiv aldring’.

Nøgleord: Ældreliv, udviklingshandicap, etnografisk feltstudie, relationer,
velfærdsstat

Randi Andersen og Marianne Brodersen

Grundfortællinger i velfærdsarbejde med ’ældre’ og ’handicappede’

Historisk har velfærdsstatens omsorg for ældre og handicappede været varetaget i forskellige sektorer og institutioner. Artiklen udforsker betydningen af denne adskillelse, betragtet ud fra medarbejderes forestillinger om god praksis på tværs af plejecentre og botilbud for handicappede. Gennem analyser
af medarbejderes praksisfortællinger peger artiklen på en række ‘grundfortællinger’ om, hvad der er væsentligt i arbejdet. Medarbejdere på plejecentre lægger vægt på at inddrage beboerens livshistorie, og at trøst er et vigtigt element i plejen. I fortællingerne fra botilbud vægtes det at inddrage beboeren
i udviklende aktiviteter højt samtidig med at balancere dilemmaer i forhold til beboerens selv- og medbestemmelse. På tværs af plejecentre og botilbud ses desuden en opmærksomhed på regulering af beboernes adfærd. Artiklen diskuterer forskelle og ligheder i grundfortællinger i relation til de to områ-
ders udviklingshistorie og de værdier, der knytter sig til institutionerne og deres beboere. Artiklen bidrager med indsigt i, hvordan den historiske adskillelse af velfærdsarbejde med henholdsvis ældre mennesker og mennesker med handicap tager sig ud, når man betragter det inde fra de professionelles
perspektiv. Det komparative blik åbner op for kritiske spørgsmål til de menneskesyn og rettigheder, der ligger indlejret i grundfortællingerne, og som får betydning for beboerne på de to typer af institutioner.

Nøgleord: Ældre, handicap, botilbud, plejecenter, livshistorie, normalisering,
uafhængighed, narrative metoder

Michael Hviid Jacobsen, Sune Qvotrup Jensen, Rebecca Krause, Cecilie Krogh og Louise Nielsen

Dansk handicapsociologi og det oversete syn – teoretiske potentialer og empiriske muligheder

Denne artikel tager udgangspunkt i iagttagelsen af en hidtil forholdsvis begrænset interesse inden for dansk sociologi for handicapforskning og i særdeleshed for studiet af synshandicap. Dette er interessant, ikke mindst set i lyset af udbredelsen og omfanget af forskellige former for handicap i befolkningen, herunder synshandicap, men også fordi studiet af handicap kan anses som en oplagt adgangsportal i forhold til forståelsen af mange andre sociologiske kerneområder. I artiklen gennemgås først et argument for betydningen af studiet af handicap og oplevelsen af synstab. I forlængelse heraf præsenteres kort forskellige traditioner og modeller inden for handicapforskningen, hvorefter vi vender os mod en række sociologiske perspektiver og deres anvendelighed i forhold til studiet og forståelsen af handicap/synshandicap. Artiklens argument for betydningen af et fokus på handicap og synshandicap eksemplificeres af et nyligt kvalitativt studie af senblindes oplevelser på arbejdsmarkedet og de udfordringer, der både på det individuelle og strukturelle plan er forbundet hermed. Artiklen ønsker at skabe et indledende afsæt for både teoretisk og empirisk at interessere sig for studiet af handicap generelt og synshandicap mere specifikt inden for en dansk sociologisk kontekst. 

Keywords: Handicapforskning, synshandicap, fænomenologi, interaktionisme, konstruktivisme, intersektionalitet, arbejdsmarkedstilknytning

Ditte Shamshiri-Petersen, Ann-Dorte ­ Christensen og Sune Qvotrup Jensen

Unge mænd og­ afstand til ligestilling –­ generelt backlash ­ eller­ socialt ­differentierede­ positioner?

Denne artikel undersøger variationerne i unge mænds holdninger til ligestilling i Danmark gennem et maskulinitetsteoretisk perspektiv. Formålet er at kortlægge, i hvilken grad unge mænd som gruppe er kritiske over for ligestilling, samt at identificere specifikke områder af kønsligestilling, der vækker skepsis. Artiklen analyserer også de faktorer, der bidrager til forskelle inden for gruppen af unge mænd, med fokus på uddannelse, indkomst, geografisk placering og politisk orientering. Artiklen konkluderer., at kritiske holdninger til ligestilling blandt unge mænd ikke udgør et generelt backlash, men snarere er koncentreret i en bestemt gruppe. Denne gruppe er kendetegnet ved lavere social status, geografisk placering uden for større byer, støtte til højreorienterede partier, lav tillid til det politiske system og en nostalgisk opfattelse af samfundet. Gruppen adskiller sig i deres holdninger til #MeToo og kønsdiskrimination, såvel som ligestilling. Artiklen bidrager til en nuanceret forståelse af, hvordan sociale og politiske faktorer påvirker unge mænds kønspolitiske holdninger, i en tid med stigende polarisering, og diskuterer disse fund i forhold til den anti-gender bevægelse, tæt knyttet til højrepopulistiske strømninger, som ses i Europa.

Keywords: ligestilling, maskulinitet, unge mænd, social differentiering, anti-gender

Alexandrina Schmidt

Hverdagsteknologisk digitalisering: Et kvalitativt studie af socialt arbejde og mødet med udsatte borgere i det digitaliserede jobcenter

Studier af digitalisering fokuserer ofte på de nyeste teknologiske og digitale udviklinger. Imidlertid tenderer forskningen til at overse de hverdagsteknologier, der understøtter og reproducerer hverdagslivet og det daglige arbejde i institutionelle kontekster. Denne artikel fokuserer på sådanne teknologier og belyser det hverdagslige i det digitaliserede jobcenter. Med et empirisk afsæt i kvalitative interviews med professionelle, som udfører socialt arbejde med udsatte borgere i jobcentre tager artiklen en interaktionistisk tilgang til at undersøge samspillet mellem hverdagsteknologier, socialt arbejde og mødet med klienten. Analysen demonstrerer først, at hverdagsteknologier, såsom fagsystemet Fasit, indgår i etablerede rutiner i den professionelles arbejde og udgør en uundværlig del af velfærdsmødet. Dernæst viser analysen også, at de professionelle søger at undvære sådanne systemer, når det i deres vurdering ikke kommer klienterne til gavn. Analysen demonstrerer også, at nogle strategiske muligheder er tilgængelige for de professionelle i velfærdsmødet, når de bruger hverdagsteknologier. Her kan de søge at undgå teknologierne, anvende en skulder-til-skulder-løsning for en personlig interaktion og bruge teknologier strategisk til at tjekke op på information. Studiets analyser visualiserer, at digitaliseringens muligheder og udfordringer er uløseligt forbundene. Artiklen argumenterer for at udvide fokusset fra nye og spektakulære teknologier til hverdagsteknologier, som understøtter, producerer og reproducerer mødet mellem system og klient og udgør en (u)undværlig del af velfærdsarbejdet.

Keywords: digitalisering, hverdagsteknologi, klient, socialt arbejde, udsatte, velfærdsmøde

Sofie Dencker-Larsen og Peter Abrahamson

Socialt arbejde og sociologi: interview med Donald Forrester

Donald Forrester er professor i socialt arbejde ved Cardiff University, Wales og har mangeårig erfaring med at etablere og lede forskningscentre såsom CASCADE Children’s Social Care Research and Development Centre, What Works for Children’s Social Care og Tilda Goldberg Centre. I forbindelse med sit arbejde med Københavns Professionshøjskoles forskningscenter Center for Bedre Børneliv gæster Forrester i løbet af efterårssemesteret 2024 København flere gange. Sofie Dencker-Larsen og Peter Abrahamson interviewede Forrester om koblingen mellem forskning og praksis, socialrådgiveres rolle overfor borgeren og staten samt om mødet mellem socialt arbejde og sociologi; herudover talte vi med Forrester om hans bog “The Enlightened Social Worker” (Den oplyste socialrådgiver, red.), hvori Forrester udfolder rettighedsbaseret socialt arbejde. Herunder gengiver vi centrale dele af interviewet.

Mette Bisgaard

Klienter og eksperter: Borgernes dobbeltrolle i nutidens velfærdsarbejde

Måden, nutidens velfærdsarbejde organiseres på, har ændret sig markant de seneste årtier, fra en bureaukratisk og hierarkisk forståelse af politik mod en mere samarbejdende og involverende forståelse. Det har skabt andre rammer og forventninger til mødet mellem borgere og stat. I denne artikel undersøger jeg, hvilke roller borgerne forhandler i interaktionen med forvaltningen, samt hvordan borgernes agens påvirker deres adfærd. Jeg argumenterer for, at borgerne i dag har en dobbeltrolle. De skal træde ind i rollen som klienter, der informationsudveksler relevante oplysninger med frontlinjepersonalet, og som modtager vejledning fra fageksperter fra staten. Samtidig forventes de at være eksperter, der selv kan definere behov og løsninger, og som tager ansvar for deres eget liv og situation. Empirisk tager artiklen afsæt i et kvalitativt observationsstudie af forældre, der er til møde i Familieretshuset i forbindelse med samværssager. Analysen viser, at forældrenes agens påvirker, hvordan de forhandler rollerne i samspillet med Familieretshuset, men også at deres agens bliver muliggjort eller begrænset af de strukturelle rammer for mødet. Bopælsforældre har i kraft af lovgivningen og organiseringen af mødet i Familieretshuset mere agens, og det er også typisk dem, som lykkes med at træde ind i ekspertrollen.

Keywords: Borger-stat-interaktioner, borgerens rolle, agens.

Sofie Dencker-Larsen, Frank Cloyd Ebsen og Julia Salado-Rasmussen

Et arbejdsliv under pres? Socialrådgiveres arbejdsforhold i den offentlige forvaltning

Socialrådgivere udfylder en kerneopgave i den offentlige forvaltning med un- derstøttelse af borgerne gennem indsatser, distribution af velfærdsydelser og med implementering af politiske beslutninger. Flere studier peger imidlertid på, at socialrådgivere har et presset arbejdsliv og arbejdsmiljø. Et presset arbejdsliv kan lede til stressbelastninger og høj personaleomsætning og er en udfordring for den enkelte socialrådgiver såvel som for arbejdspladsen, for de borgere, som skal hjælpes, og ud fra et samfundsperspektiv. I denne oversigtsartikel tegner vi et billede af socialrådgiveres arbejdsforhold ud fra undersøgelser, studier og teorier, som samlet belyser socialrådgiveres aktuelle arbejdsvilkår samt de sociale, organisatoriske og politiske forhold, som rammesætter socialrådgivernes arbejde. Vores forhåbning er, at vi med denne oversigtsartikel kan give indblik i arbejdsforholdene for en kerneprofession inden for velfærdssamfundet og anspore til fremtidig sociologisk forskning i offentlige forvaltninger som rammesættende for mange fagprofessionelles arbejdsliv.

Nedenstående tekst om finansiering er tilføjet den 22. oktober 2025

Finansiering
Denne artikels tilblivelse er muliggjort gennem støtte fra Trygfonden (fondsbevilling nr. 178293) og Københavns Professionshøjskole.

Keywords: Socialrådgivere, borgernært arbejde, offentlig forvaltning, arbejds- forhold, personaleomsætning.

Pernille Almlund

Tillid til offentlig forvaltning – sociologisk afklaring

Tillidsbegrebet bliver brugt i mange sammenhænge og ikke mindst i og af den offentlige sektor. Vi har typisk høj tillid til myndigheder i Danmark, og tillid bliver på den baggrund betragtet som en ressource, man kan læne sig op ad, når myndigheder skal involvere og appellere til borgerne.

Det betyder også, at vi i meget høj grad måler den danske befolknings til- lid til forskellige dele af den offentlige sektor. Det sker gennem diverse tillidsbarometre, hvor borgerne bliver spurgt til graden af tillid gennem surveys.

I artiklen her bliver den slags målinger og de spørgsmål, der stilles til borgerne, gransket for, hvordan de måler tillid, og hvordan vi kan forstå tillid i forskellige sammenhænge. Her viser det sig, at tillidsbegreberne er mange og langtfra entydige.

Analysen foregår gennem begreber fra Niklas Luhmanns teori og ikke mindst hans tillidsbegreb fra 1968. Hans tillidsbegreb bliver lettere revideret for at bringe det på omgangshøjde med Luhmanns egen senere teori og teoretiske begreber, men også for at vise, hvordan et sådant tillidsbegreb kan være afklarende for forståelsen af tillid i, fra og til den offentlige sektor.

Keywords: Tillid, definitioner af tillid, tillidsbarometre, offentlig myndighed, Niklas Luhmann.

Mathilde Lindh Jørgensen

Mødre for og i en bydel.  En undersøgelse af Bydelsmødre mellem myndigheder og lokalområde

Denne artikel tager udgangspunkt i fem måneders etnografisk feltarbejde i et socialt belastet boligområde i Danmark. Den undersøger, hvordan en gruppe kvinder med etnisk minoritetsbaggrund, positioneret som ‘Bydelsmødre’ der sigter mod at forbedre forholdene i deres bydel, praktiserer deres aktiviteter i en balancegang mellem myndigheder og lokale migrantfællesskaber. De empiriske fund fra deltagerobservation og interview bliver anskuet med udgangspunkt i Norbert Elias’ civiliseringsbegreb. Historisk set har stater indgået gensidigt afhængige partnerskaber med mødre. Mødre er afhængige af statens ressourcer, mens staten er afhængig af kontrol med de kommende borgere. Aktuelt udfører den danske stat civiliserende offensiver overfor borgere med ‘ikke-vestlig’ oprindelse. I den forbindelse agerer Bydelsmødre civiliseringsagenter i deres egen bydel. Analysen viser, at Bydelsmødre værdsætter at være ‘mødre for’ deres bydel som myndighedsrepræsentanter. De risikerer dog at blive klemt mellem normer i det lokalsamfund, de har en stærk tilknytning til, og normer udgående fra myndigheder. Desuden erfarer bydels mødrene, at de også selv er objekter for de civiliserende offensiver som ‘mødre i’ deres bydel, især når det handler om børneopdragelse. Ikke desto mindre tilbyder moderpositionen kvinderne en fleksibel platform, som de kan tale fra i deres balancegang mellem at være politiske objekter og politiske aktører.

Keywords: Bydelsmødre, migrantkvinder, civiliseringsprocesser, civiliseren-

de offensiver, politisk moderskab.

Tina Pedersen, Kristine Toftegaard Frandsen og Michael Hviid Jacobsen

Jeg har ligesom gjort det permanent, at jeg gerne vil leve – et kvalitativt studie af semikolontatoveringers betydning i hverdagslivets interaktioner

Hvordan kan tatoveringer medvirke til at hjælpe mennesker, som tidligere har haft selvmordstanker eller forsøgt selvmord, og hvordan interagerer de med tatoveringen i deres hverdag? Netop disse spørgsmål er centrale for denne artikel, der med et interaktionistisk og emotionssociologisk perspektiv på tatoveringer og symboler belyser, hvordan en helt særlig tatovering af et semikolon bliver meningsfuld for mennesker, der enten har forsøgt selvmord eller har haft selvmordstanker. På baggrund af to fokusgruppeinterviews og otte individuelle interviews med mennesker, der alle har fået en semikolontatovering, præsenterer artiklen en kvalitativ analyse af semikolontatoveringers subjektive betydning for informanternes interaktioner i hverdagslivet. Artiklen viser, hvordan mennesker med semikolontatoveringer på forskelligvis interagerer med tatoveringen i deres hverdag. Derudover viser artiklen, hvordan der opstår en form for fællesskab blandt de mennesker, der har en semikolontatovering. Alt dette tydeliggør vigtigheden af også at undersøge tatoveringer (og semikolontatoveringer) som et værktøj eller en følelsesmæssig støtte, der kan hjælpe mennesker gennem svære perioder i deres liv, og hvordan der for professionelle i sundhedssektoren kan være megen information at hente om menneskers liv, følelser og oplevelser i disse tatoveringer. 

Keywords: Kvalitativ metode, semikolontatovering, emotionel energi, mental health tattoos, mental sundhed, selvmordstanker.

Lise Winther Jensen, Thea Hove Jensen & Poul Poder

Spændingsvenskaber – en undersøgelse af risikofyldte udfordringer og kollektiv begejstring

Risikoadfærd er på mange måder blevet en rutinemæssig del af danske unges hverdagsliv (Bengtsson & Ravn 2018). Risikoadfærd er blevet undersøgt udfra psykologiske og sundhedsmæssige perspektiver, og i denne artikel undersøger vi ud fra et sociologisk perspektiv, hvordan unge mænd sammen, i det, vi beskriver som spændingsvenskaber, foretager risikable handlinger, som f.eks. at affyre fyrværkeri fra ballerne, for udfordringens og spændingens skyld. Vi undersøger, hvordan en prank- og challenge-kultur ikke blot er skærmunderholdning, men en praktisk del af de unge mænds venskaber. Artiklen baseres på fem fokusgruppeinterviews med vennegrupper bestående af 18-25-årige mænd bosat i forskellige dele af Danmark. Den undersøger, hvordan udfordrende aktiviteter har en særlig konstitutiv rolle i mændenes venskaber. Vi viser, hvordan risikobetonede aktiviteter i venskabsgrupper bidrager til at skabe en kollektiv effervescens, ved at analysere de sociale processer, som skaber sus og rus. Desuden udfolder vi, hvordan gruppemedlemmers valg eller fravalg af en spændingsaktivitet må forstås dynamisk i lyset af interne statusforhold, der har en betydning for, hvorvidt den enkelte har status nok til at sige fra over for en bestemt udfordring. Der er således ikke tale om et gruppepres, der præger alle medlemmer lige meget. Afslutningsvis diskuterer vi, hvordan begrebet om spændingsvenskab udvider Spencer og Pahls (2018) empirisk baserede typologi om venskabsformer, samt hvordan

de undersøgte spændingsvenskaber kan forstås som et alternativ til unges kendte former for jagt på rus i bylivets offentlige arenaer.

Keywords: Risiko, venskab, ritual, status, kollektiv effervescens.

Sanne Lisborg

ET KRITISK BLIK PÅ VIRTUELLE LABORATORIERS INDREJSE I SKOLEN

Digitale læringsteknologier er i høj grad blevet del af skolens praksis. Det er derfor relevant at forhold sig til, hvordan og hvorfor disse teknologier har fundet vej til klasselokalet. Med aktørnetværksteorien (ANT) udfolder jeg historien om, hvordan en konkret læringsteknologi, virtuelle laboratorier, er blevet implementeret som en del af naturfagsundervisningen. Dette er et resultat af, at nogle aktører er lykkedes med at indrullere andre i deres handlingsprogram og promovere virtuelle laboratorier som løsningen på en revitalisering af naturfag. Det er også en historie om konkurrerende teknologiforståelser og agendaer, der udfordrer virtuelle laboratoriers rolle i skolen. Artiklen afsluttes med en diskussion af det kritiske potentiale i en aktørnetværksteoretisk teknologianalyse.

Keywords: Aktørnetværksteori, virtuelle laboratorier, digitale læringsteknologier og uddannelsespolitik

Morten Brænder og Vilhelm Stefan Holsting

ˮÉt er søkort at forstå, et andet skib at føre”

Om betydningen af praktisk militær ledelseserfaring for tidligere udsendte soldaters ledelsesværdier

Militære hierarkier associeres oftest med autoritære ledelsesværdier, en umiddelbart indlysende slutning, i betragtning af militære lederes handlingsrum: en snæver tidsramme, få informationer og risikoen for, at selv rigtige valg har ubarmhjertige konsekvenser. Undersøger vi betydningen af kommende militære lederes praksiserfaring for, hvilke værdier de vægter, træder et andet billede imidlertid frem.
I denne artikel sammenligner vi to grupper tidligere udsendte soldater, der alle er startet på officersskolerne og nu forfølger en karriere i Forsvaret. Det, der adskiller dem, er, hvorvidt de har haft et ledelsesansvar som led i deres udsendelse. Kadetter uden denne ledelseserfaring vægter autoritære ledelsesværdier over ikke-autoritære. Kadetter med en sådan ser i stedet værdierne som ligeværdige. Vi har i tidligere studier vist en stærk korrelation mellem rekrutteringsbaggrund og ledelsesværdier, også kontrolleret for køn, alder, personlighedstræk og værnstilhørsforhold. Denne undersøgelses bidrag er, at rekrutteringsbaggrundens betydning reelt kan tilskrives forskelle i føringserfaring.
Vi forklarer dette som et udslag af forskellen mellem teori og praksis: Har man været leder i praksis, abonnerer man ikke på et på forhånd fastsat værdisæt. Dette er i overensstemmelse med den gren af militærsociologien, som betragter soldaten som en “pragmatisk professionel”, samt med den ledelsesforskning, som pointerer, at gode ledere kan kombinere forskellige, tilsyneladende modstridende ledelsesværdier i deres praksis.

Keywords: Ledelsesværdier, paradoksledelse, militærsociologi, føring

Samuel P. Jones og Anne-Marie T. Beck

Pengeproblemer – veje ind og ud af gæld

Artiklen undersøger, hvordan forskellige livsbegivenheder påvirker de gældsudsattes copingstrategi, og hvilken betydning økonomisk rådgivning har for de gældsudsattes fremadrettede copingstrategier. Copingbegrebet er i en dansk sociologisk sammenhæng ofte anvendt i studier af fattigdom, hvorimod analyser af gældsudsattes copingstrategier er underbelyste. Artiklens empiriske fund bygger på 9 biografiske interviews med gældsudsatte, der har været i kontakt med en gældsrådgivningstjeneste. Artiklen afdækker, at problembaserede strategier er udbredte i de tidlige faser af et gældsforløb, men også at strategierne ofte er kortsigtede og at der er flere eksempler på reaktive følelsesbaserede strategier. Vendepunkter i gældshistorierne er kendetegnet ved en kombination af anerkendelsen af gælden som problem og en opfordring fra netværket om at søge gældsrådgivning. Rådgivningsforløbet hos den frivillige gældsrådgivningstjeneste kan bidrage til udviklingen af nye problembaserede og følelsesfokuserede copingstrategier. Rådgivningsforløbene kan give den gældsramte en rettighedsbevidsthed, styrket forhandlingskapacitet og en mere langsigtet økonomisk plan. Følelsesmæssigt kan de bidrage til at skabe ro, optimisme og i nogle tilfælde en ny problemforståelse hos de gældsudsatte. De specifikke interaktionsdynamikker mellem problem-fokuseret og følelsesfokuseret coping bør modtage mere opmærksomhed i sociologisk forskning.

Keywords: Gæld, problemfokuserede copingstrategier, følelsesfokuserede copingstrategier, rådgivning.

Marianne Brodersen, Randi Andersen, Thomas Bille

Pædagogiske omsorgskvaliteter – i kampe med tid

Ældreplejen i Danmark har i adskillige år været udfordret af rekrutterings­problemer og har samtidig været skydeskive for kritik af manglende menne­skelighed og værdighed i tilgangen til samfundets ældre borgere. De politiske bestræbelser på at modernisere ældreomsorgen har medført en stigning i an­tallet af pædagoger ansat i den kommunale ældrepleje. Artiklen undersøger, hvilken betydning det får, når en ny profession træder ind i omsorgsarbejdet med ældre. Med afsæt i et forskningsprojekt om pædagogers faglighed i mø­det med ældreplejen zoomer artiklen ind på, hvordan praksis formes og er­fares i dette dilemmafyldte møde. Analyserne trækker på feltarbejde og bely­ser, hvordan pædagogers omsorgspraksisser i ældreplejen aftegner en række efterspurgte omsorgskvaliteter, som pædagogerne samtidig må kæmpe for at realisere, blandt andet gennem et arbejde på og med tid. Artiklen belyser således muligheder og problemstillinger i forhåbningerne til en ny professi­onsgruppes bidrag i en ældrepleje, der i årevis har været domineret af NPM. Afslutningsvis stilles spørgsmålet om, hvorvidt pædagoger som relationspro­fession kan fungere som den rambuk, ledelserne ønsker at drive ind i ældre­plejen, eller om pædagogers indspil snarere kan betragtes som individualise­rede kampe for at få fagpersonlige idealer til at lykkes i en sektor, der trænger til fornyede kræfter til at forløse ideen om velfærdsstatens varme hænder og menneskelige ansigt. 

Keywords: ældrepleje, omsorg, pædagogisk arbejde, pædagogiske kvaliteter, tidsarbejde

Camilla Caspersen, Christine Nabe-Nielsen, Anne Villadsen og Lars Skov Henriksen 

Frivilligt emotionelt krævende omsorgsarbejde – Spændingsfelter og grænsearbejde i omsorgen for døende 

I en tid med stigende aldrende befolkning og manglende hænder i sundheds­sektoren italesættes frivillig organiseret omsorg oftere som en nødvendig res­source i velfærdsstatsligt regi. Allerede nu ses en stigende efterspørgsel efter frivillige indsatser som supplement til professionelles omsorgsarbejde. Med udgangspunkt i et begreb om frivilligt emotionelt krævende omsorgsarbejde undersøges Røde Kors’ Vågetjeneste som en case på en særligt udfordrende omsorgspraksis i spændingsfeltet mellem civilsamfundets og det offentliges ansvar. Vi fokuserer analytisk på spændingsfelter i forhold til vågearbejdets forskellige institutionelle krav, når grænsearbejde mellem den professiona­liserede og den frivillige omsorg udfordres i praksis. Dette tydeliggør de le­delsesmæssige udfordringer, når frivillige organisationer får et større ansvar for at kunne håndtere og støtte den frivillige omsorgspraksis. Artiklen peger på, at offentlige og frivillige aktører må diskutere, hvordan grænsearbejde håndteres situationelt i praksis, da grænser forhandles i konkrete interaktio­ner mellem professionelle og frivillige og med en større åbenhed, end det ofte antages. 

Søgeord: frivilligt arbejde, grænsearbejde, emotionelt krævende omsorgsar­bejde, Vågetjenesten, spændingsfelter, frivillig ledelse

Anne-Kirstine Mølholt 

En betinget omsorg – oplevelser af nære omsorgsrelationer hos tidligere anbragte unge

Omdrejningspunktet i denne artikel er en skelnen mellem en ubetinget, varig og familiær omsorgsrelation i forhold til en betinget og tidsmæssigt begræn­set omsorgsrelation. Det empirisk udgangspunkt er en kvalitativ forløbsun­dersøgelse foretaget fra 2014 til 2016 blandt tidligere anbragte unge i Dan­mark, der ved start af dataindsamlingen var 20 til 33 år. Artiklen trækker på forståelsen omkring et omsorgsterræn, hvor oplevelser af omsorg skabes som en vej gennem livet og definerer den fremtidige vej, der kan følges. Analyser­ne peger på, hvordan erfaringer fra fortiden flettes sammen med oplevelser i voksenlivet og definerer de unges oplevelser af omsorgsrelationer også efter at have forladt anbringelse. Det præsenteres, hvordan de fortæller om fortidens manglende primære omsorg, og hvordan disse oplevelser har betyd­ning for de ofte økonomiske ræssonementer, de bruger i forhold til at vurdere omsorgens investeringer og værdi. I artiklen fremgår det samlet set gennem de fænomenologiske analyser af de unges oplevelser af omsorg, at omsorg forstås i rammerne af at være tidsmæssigt begrænsede og betingede af en form for genydelse. 

Keywords: tidligere anbragte, omsorg, relationer, ubetinget støtte, sekundære relationer

Mikkel Giver Kjer, Mie Mølgaard Andersen og Maya Flensborg Jensen 

Engle og proletarer? – en diskursanalyse af mediernes portrættering af social- og sundhedsfagene i en rekrutterings- og omsorgskrise

I Danmark er der store udfordringer med rekruttering og fastholdelse af med­arbejdere i social- og sundhedsfagene. Nyere litteratur peger på, at årsager­ne hertil beror på ringe lønforhold og arbejdsvilkår, men også fordomme og manglende anerkendelse af fagene. Få har undersøgt, hvordan medierne – som en central del af magtens sprog – udgør en central kilde til at formgive forestillinger og forståelser af social- og sundhedsfagene og omsorgsområdet. 

Denne artikel undersøger mediernes portrættering af social- og sundhedsfa­gene i ældreplejen med udgangspunkt i en diskursivinspireret analyse af 92 nyhedsartikler fra landsdækkende aviser, fagblade og tabloidaviser publice­ret 2016-2021. 

Analysen viser, at mediernes portrættering af fagene abonnerer på en dis­kurs, der reproducerer det negative narrativ og stigma, der historisk knytter sig til omsorgsfagene. En fortælling om, at arbejdet i omsorgssektoren forbin­des med dårlige arbejdsvilkår samt beskidt arbejde og begrænsede profes­sionelle kompetencer. Analysen viser dog også, at kilderne i artiklerne bruger disse narrativer strategisk til at anspore til forandring i form af legitimering af professionen og højnelse af den offentlige anerkendelse af erhvervet. Slut­teligt diskuterer vi, hvordan dette diskursive felt rummer potentialer og ud­fordringer i forbindelse med rekruttering og fastholdelse. 

Keywords: diskurs, rekrutteringsudfordringer, omsorgskrise, medieanalyse

Hilde A. Aamodt og Alicja Olkowska

«Og husk at vi ikke har mistet omsorgen for våre barn. Den er blitt tatt fra oss» – Om hvordan foreldre som har blitt fratatt omsorgen inkluderes og ekskluderes i samfunnet

Artikkelen er et resultat av et forskningsprosjekt som studerer omsorgsovertakelser fra et foreldreperspektiv i Norge. I denne artikkelen undersøker vi hvordan mødre som er fratatt omsorgen for sine barn inkluderes og ekskluderes i samfunnet og på den måten blir gitt ulike subjektidentiteter. Identiteter den enkelte ikke nødvendigvis kjenner seg igjen i, men som like fullt kan medføre ekskludering og utestengelse fra avgjørende velferdsgoder. Det å være inkludert i barnevernets system innebærer ikke nødvendigvis å motta hjelp den enkelte opplever som hjelpsom. Heller fremstår barnevernet å være frakoblet det sosialfaglige system hvor livsbetingelser og omsorgskompetanse blir sett i en sammenheng. Heller ikke det rettslige system synes å komme disse foreldrene til unnsetning. Avslutningsvis tematiseres menneskerettighetenes mulig funksjon for foreldre som er fratatt omsorgen for sine barn. Artikkelen er forankret i Niklas Luhmanns systemteori.

Nøkkelord: barnevern, omsorgsovertakelser, inkludering, ekskludering, identitet, Niklas Luhmann, systemteori

Per H. Jensen, Peter Nielsen, Lars L. Andersen, og Jeevitha Yogachandiran Qvist

Danske arbejdspladsers personalehåndtering under Covid-19 med særligt fokus på seniorarbejdskraften

Eksisterende forskning har allerede belyst, hvordan køns-, etniske og socioøkonomiske uligheder på arbejdsmarkedet er blevet forstærket under Covid-19 pandemien. Denne artikel adskiller sig fra den eksisterende forskning derved, at fokus er på alder. Nærmere bestemt rettes blikket mod mulige aldersbetingede forskelle i arbejdsgivernes fastholdelses- og afskedigelsesmønstre under Covid-19 krisen. Teoretisk tager artiklen afsæt i de sociologiske segmenteringsteorier, og empirisk trækker vi på en arbejdspladssurvey, der er gennemført på cirka 5.000 danske arbejdspladser i perioden november 2020 til februar 2021(se SeniorArbejdsLiv.dk). De statistiske analyser viser, at arbejdspladsernes personalehåndtering og brug af støttepakker i høj grad har været betinget af arbejdspladsens økonomiske forhold, og i mindre grad de sociale forhold på arbejdspladserne. Undersøgelsen viser endvidere, at selvom støtteordningerne har fungeret som et bolværk mod afskedigelser, så har støtteordningerne ikke forhindret afskedigelser. Blandt de afskedigede har vi yderligere fundet, at der ikke er markante uligheder i de aldersbetingede afskedigelser. På 13 % af arbejdspladserne har seniorerne været overrepræsenteret blandt de afskedigede, medens de 30-54-årige har været overrepræsenteret på 25 % af virksomhederne.

Nøgleord: Covid-19, segmenteringsteorier, personaledimensionering, arbejdspladssurvey

Thit Gaarskjær Jørgensen

Om ”gode soldater” og militære maskuliniteter i Hæren

I denne artikel undersøger jeg hvilke idealer, der kendetegner ”en god soldat” i den danske Hær, og hvorvidt og hvordan disse idealer er kønnede. Gennem dokumentanalyse og informantinterviews analyserer jeg uddannelse, vurdering og udvælgelse i Hærens Basisuddannelse og Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse. Jeg finder, at særligt fysisk og mental robusthed er forbundet til maskulinitetsidealer, mens soldatens holdning og handlekraft er mere præget af tvetydighed, der inkluderer både maskuline og feminine idealer. Det fremgår også af analysen, at kvindelige soldater bruges som et negativt spejl for mandlige soldater, og således kan medvirke til at demaskulinisere de mandlige soldater, hvis ikke de præsterer bedre end de kvindelige soldater. Jeg konkluderer at Hæren socialiserer til ambivalente og nuancerede idealer for ”den gode soldat”, der peger på opbrud i kønsrelationerne.

Søgeord: maskulinitet, militær, køn, socialisering, militære maskuliniteter, værnepligt

Rune H. Scherg & Anders Ejrnæs

Ofre og utryghed – Viktimiseringens betydning for utryghed

Utryghed fylder meget i den offentlige debat og i det forebyggende arbejde. Ofre for kriminalitet er en samfundsgruppe som generelt er utrygge, men un- dersøgelser indikerer også, at ofres utryghed kan variere betydeligt. I denne artikel belyses, hvilke kriminalitetsrelaterede, individuelle, område- og sam- fundsmæssige faktorer der påvirker sammenhængen mellem udsathed for kriminalitet og utryghed. For det første er det tydeligt, at kriminalitetens al- vorlighedsgrad er central. For det andet er det usikkert om individkarakteri- stik og områdekarakteristika påvirker sammenhængen. For det tredje er det klart, at samfundsmæssige forhold også påvirker sammenhængen – således er ofre i veludbyggede velfærdsstater mindst utrygge. Fokus i det trygheds- skabende arbejde bør baseres på en differentieret tilgang – med særlig fokus på ofre for vedvarende og/eller alvorlig kriminalitet.

Nøgleord: utryghed, tryghed, sårbarhed, viktimisering, forskningsoversigt

Gunvor Christensen & Vibeke Jakobsen

En dekomponering af forskelle i sigtelsesrisiko mellem unge i og uden for udsatte boligområder

Der er en højere forekomst af sigtelser blandt unge i udsatte boligområder sammenlignet med unge uden for de udsatte boligområder. I artiklen ana- lyserer vi, om der er forskel på, hvilke risikofaktorer der gør sig gældende for unge i og uden for udsatte boligområder i forhold til at få en sigtelse. På baggrund af en regressionsanalyse konkluderer vi, at risikofaktorer for, at unge får en sigtelse er de samme, uanset om de bor i eller uden for et udsat boligområde. Ved hjælp af en dekomponeringsanalyse finder vi, at en højere forekomst af unge med sigtelser i udsatte boligområder især skyldes en sam- mensætningseffekt, givet at der er en overrepræsentation af unge med etniske minoritetsbaggrund samt af forældre med færre socioøkonomiske ressourcer. Den højere forekomst af sigtelser blandt unge i udsatte boligområder hænger således primært sammen med en større koncentration af social udsathed i de udsatte boligområder end uden for de udsatte boligområder.

Nøgleord: udsatte boligområder, kriminalitet, regresssionsanalyse, dekom- poneringsanalyse

Birgitte Romme Larsen

Mellem decentralisering og centralisering: En statslig arbejdsplads flytter fra København til Nakskov

Med interesse for udflytningen af statslige arbejdspladser fra København til provinsen baserer artiklen sig på et etnografisk casestudie af det lokale møde mellem statsinstitutionen Nota og lokalsamfundet i Nakskov på Vestlolland, hvor Nota i 2019 flyttede ind på det centrale torv i byens tidligere rådhus. I den forbindelse fokuserer artiklen særligt på de sociale og økonomiske for- ventninger og normer, som møder Nota lokalt. Ved hjælp af teori om prak- sisfællesskaber og lokaløkonomiske kredsløb viser analysen først, hvordan Nakskovs etablerede indbyggere betragter Nota som en arbejdsplads, der i dagligdagen er socialt og økonomisk forpligtet på det omgivende bysamfund gennem aktiv lokal deltagelse. Dernæst peger analysen på, hvordan Nota der- for i hverdagen må manøvrere inden for to parallelle, gensidigt modvirken- de økonomiske kredsløb, nemlig statens og det omgivende bysamfunds: det første byggende på regelfasthed og standardisering, det andet på fleksibilitet og lokal tilpasningsdygtighed. I kraft af dette fundamentale modsætnings- forhold mellem centrale statsøkonomiske regelsæt og decentrale lokaløkonomiske normsæt argumenterer artiklen for, at statens egen centraløkonomiske praksis i det daglige modarbejder den omplacerede statsinstitutions muligheder for aktivt at tage del i det modtagende bysamfunds egne lokaløkonomiske ud- vekslingspraksisser. Artiklen konkluderer dermed, at ’udflytningen af stats- lige arbejdspladser’ ofte i det konkrete lokale møde manifesterer sig som en decentralisering på centraliseringens præmis.

Nøgleord: udflytning af statslige arbejdspladser, Lolland, lokalsamfund, na- boskab, lokaløkonomiske kredsløb, centralstatslige indkøbsaftaler

Kristian Kongshøj

Folketingsvalget 2019: Grønnere holdninger blandt de unge, men også et klima- og miljøvalg på tværs af aldersgrupper

Folketingsvalget 2019 er blevet udråbt til et klimavalg, hvor holdninger til miljø og klima fik afgørende betydning for krydset. Der har samtidig været fokus på de unges rolle som særligt mobiliserede. Med udgangspunkt i YouG- ovs spørgeskema fra 2019-valget (respondenter udtrukket fra stående online- panel) undersøges, hvorvidt de unge adskilte sig tydeligt ved et valg, hvor der samtidig var større folkelig opbakning til dagsordenen end nogensinde før. Artiklen undersøger sammenhængen mellem holdninger til klima/miljø og partivalg på tværs af tre forskellige aldersgrupper (18-34, 35-64 og 65+ år). Disse diskuteres teoretisk med udgangspunkt i kohorteperspektivet og post- materialisme. Der skelnes både imellem issuesaliens og issueprioriteringer, og der kontrolleres for holdninger på andre vigtige politikområder. Selvom de unge generelt har lidt grønnere holdninger, er sammenhængen med parti- valg ikke stærkere for de unge. I stedet er billedet, at holdninger til klima og miljø spillede en betydelig rolle for den brede befolknings partivalg uanset al- dersgruppe. Der er dog en tydelig tendens til, at de yngre klima- og miljøbe- vidste vælgere fravælger Socialdemokratiet til fordel for de øvrige partier på venstrefløjen eller Radikale Venstre, mens politikområdet i højere grad synes at kunne trække vælgere til regeringspartiet blandt de ældre aldersgrupper.

Søgeord: klima, miljø, holdninger, generationer, folketingsvalg, 2019.

Malthe Rye Thomsen og Poul Poder:

Engagerede kærlighedsliv: En kvalitativ analyse af refleksive unges forelskelse, og selvidentitets- og relationsarbejde

I det nuværende samfund præges menneskers kærlighedsliv af tendenser som online dating, singlekultur og en skilsmisserate tæt på 50 %. Dette leder ifølge fremtrædende sociologer som Zygmunt Bauman og Eva Illouz til opløsningstendenser, hvor senmoderne mennesker tilsyneladende søger jegcentreret nydelse og ’frihed’ fra forpligtelser. Men samtidig drømmer de stadig om forelskelse, tosomhed og længerevarende parforhold. I denne artikel undersøger vi – med afsæt i et fem måneders feltarbejde blandt universitetsstuderende i Sydney – en gruppe unge menneskers forestillinger om kærlighed, og hvordan de handler i romantiske relationer. Vi fokuserer analytisk på to hovedtematikker: 1) Forelskelse og spænding, og 2) Udforskende selvidentitetsarbejde og forpligtende relationsarbejde i parforhold. Analysen viser, at unges kærlighedsliv kendetegnes ved en søgen og længsel efter forelskelse samtidig med et undersøgende selvarbejde og et forpligtende engagement i romantiske relationer. Artiklen udfordrer således gængse, sociologiske opløsningsfortællinger, som primært betoner unges egocentriske nydelsesorientering og episodiske involvering i romantiske eller seksuelle relationer.

Troels Schultz Larsen:

Parallelsamfundets sociologi

Hvad er et parallelsamfund? Og giver det mening sociologisk set at anvende begrebet i en dansk sammenhæng? I tysk sociologi har man over de sidste to årtier beskæftiget sig begrebsligt og empirisk med parallelsamfund og deres mulige fremkomst. I denne forskning findes flere konkrete definitioner af begrebet. Fælles for disse er, at de understreger de kollektive og institutionelle aspekter af begrebet. For at der kan tales om parallelsamfund, må der for det første være tale om en relativt homogen gruppe med en identitet konstrueret mere eller mindre i opposition til majoritetssamfundet. For det andet må der vare tale om opbygning af en relativt udbredt institutionel parallelitet socialt, økonomisk, kulturelt etc., men ikke nødvendigvis bosætningsmæssigt. Det er således en udbredt misforståelse, at parallelsamfund nødvendigvis er stedsbundne. Empirisk er der udbredt enighed om, at de boligområder, der fremhæves i medierne og politisk ikke kan betragtes som parallelsamfund. Hertil er de for heterogene kulturelt, socialt, etnisk og religiøst og uden væsentlig institutionel parallelitet. Omvendt diskvalificerer det ikke parallelsamfundsbegrebet sociologisk set hverken i en tysk eller en dansk kontekst. Således bør vi i en dansk sammenhæng tage ved lære af den tyske forskning og afvise anvendelsen af begrebet parallelsamfund om de stigmatiserede almene boligområder, men samtidig åbne for en nuanceret empirisk sociologi, baseret på klart definerede begreber, om mulige parallelsamfund og deres eventuelle fremkomst. 

Anton Sylvest Lilleør:

Auguste Comte og sociologiens grundlæggelse

Auguste Comte bliver ofte omtalt som grundlægger af sociologien, uden at det dog uddybes nærmere, hvad det vil sige. Artiklen søger at vise, i hvilken forstand man kan regne Comte blandt sociologiens grundlæggere. Comte demonstrerer på et teoretisk plan, at sociologien mangler, fordi der findes sociale fænomener, som de eksisterende videnskaber ikke kan begribe, men som kan gøres til genstand for en ny videnskab. Comte betragter det erkendende subjekt og den videnskabelige aktivitet som sådanne sociale fænomener, og det er baggrunden for, at sociologien grundlægges som en videnskab om sig selv og de øvrige videnskaber, det vil sige som en refleksiv videnskabssociologi. Selvom dele af Comtes sociologi fremstår bedaget, er den, hvad angår disse sociologiske grundtanker om videnskabelig refleksivitet og videnskaberne som genstand for sociologien, på bølgelængde med sociologien i dag.