Anne-Lene Sand

Skal fritiden være i faste rammer? Fritidsorganisatoriske potentialer mellem planlægning og planløshed

Artiklen indskriver sig som en nutidig og kritisk refleksion over en mangeårig tradition for at etablere fritidsrum for unge i Danmark, som i høj grad har været betonet af, at voksne har defineret unges fritidsrum. De seneste årtier er alternativt organiserede fritidsformer imidlertid begyndt at finde uformelt og formelt fodfæste i Danmark. Artiklen omhandler fænomenet semiorganiseret gadeidræt. På baggrund af et etnografisk feltarbejde analyserer artiklen, hvordan unge gadeidrætsudøverne ikke blot ønsker at praktisere en bevægelsespraksis, som skateboarding eller klatring, men at etablere fundamentet for den. Gennem begrebet institutionslogikker viser artiklens analyse, hvordan semiorganiseret gadeidræt beror på institutionslogikker, som differentierer sig fra hidtil etablerede fritidsorganiseringer i Danmark. Disse fritidsrum er sensitive over for gadeidrætspraksisser, som opstår in situ, og hvor unge kan være med til at definere deltagelsesformen, bl.a. ved at udforske og lege med stedslige, materielle og sociale potentialer. I denne proces er de unge ikke afvisende overfor dialog med eksterne parter som kommune, fonde og andre interessenter, men efterspørger et samarbejde, såfremt det ikke er på bekostning af centrale institutionslogikker, som de organiserer sig på baggrund af. Artiklen diskuterer fritidsorganisatoriske potentialer mellem planlægning og planløshed og rejser nogle aktuelle spørgsmål, som angår kriterier for samarbejde og bevillinger fra eksterne institutioner og fonde.

Noemi Katznelson, Anne Görlich og Luna Christensen

Handlestrategier blandt udsatte unge på kanten af det danske samfund

Stigningen i antallet af unge, som er udsatte, kalder ikke blot på flere politiske initiativer, men også på mere forskningsmæssig viden. Meget af den eksisterende viden om udsatte unge er præget af, at der igennem længere tid har været fokus på risikofaktorer og tiltag, der kan afhjælpe eller virke forebyggende for udsathed blandt børn og unge. Det har som konsekvens, at vi ved noget om de unge i forhold til misbrug, hjemløshed, psykisk mistrivsel etc., mens der mangler viden om, hvordan de unge skaber sammenhæng og mening i deres liv med og på tværs af disse faktorer. Ungdomsforskningen tilbyder tværgående teoretisk, metodisk og analytisk tilgang til unge, ungdom og ungdomsliv med fokus på de unges perspektiver. I denne artikel vil vi præsentere en analyse af udsatte unge og deres hverdagsliv på kanten af det danske samfund. Til dette vil vi benytte et analytisk begreb om handlestrategier, som muliggør analyser, der undersøger de unges individuelle handlemønstre og samtidig indtænker en bredere forståelse af deres livssituation. I analysen fremkommer tre overordnede strategityper: Mistillidsstrategien, Isolationsstrategien og Værdistrategien. Således har ungdomsforskningens tilgang til analyser af udsatte unge til formål at nuancere og differentiere billedet af unge på kanten af det danske samfund.