Michael Hviid Jacobsen, Sune Qvotrup Jensen, Rebecca Krause, Cecilie Krogh og Louise Nielsen

Dansk handicapsociologi og det oversete syn – teoretiske potentialer og empiriske muligheder

Denne artikel tager udgangspunkt i iagttagelsen af en hidtil forholdsvis begrænset interesse inden for dansk sociologi for handicapforskning og i særdeleshed for studiet af synshandicap. Dette er interessant, ikke mindst set i lyset af udbredelsen og omfanget af forskellige former for handicap i befolkningen, herunder synshandicap, men også fordi studiet af handicap kan anses som en oplagt adgangsportal i forhold til forståelsen af mange andre sociologiske kerneområder. I artiklen gennemgås først et argument for betydningen af studiet af handicap og oplevelsen af synstab. I forlængelse heraf præsenteres kort forskellige traditioner og modeller inden for handicapforskningen, hvorefter vi vender os mod en række sociologiske perspektiver og deres anvendelighed i forhold til studiet og forståelsen af handicap/synshandicap. Artiklens argument for betydningen af et fokus på handicap og synshandicap eksemplificeres af et nyligt kvalitativt studie af senblindes oplevelser på arbejdsmarkedet og de udfordringer, der både på det individuelle og strukturelle plan er forbundet hermed. Artiklen ønsker at skabe et indledende afsæt for både teoretisk og empirisk at interessere sig for studiet af handicap generelt og synshandicap mere specifikt inden for en dansk sociologisk kontekst. 

Keywords: Handicapforskning, synshandicap, fænomenologi, interaktionisme, konstruktivisme, intersektionalitet, arbejdsmarkedstilknytning

Ditte Shamshiri-Petersen, Ann-Dorte ­ Christensen og Sune Qvotrup Jensen

Unge mænd og­ afstand til ligestilling –­ generelt backlash ­ eller­ socialt ­differentierede­ positioner?

Denne artikel undersøger variationerne i unge mænds holdninger til ligestilling i Danmark gennem et maskulinitetsteoretisk perspektiv. Formålet er at kortlægge, i hvilken grad unge mænd som gruppe er kritiske over for ligestilling, samt at identificere specifikke områder af kønsligestilling, der vækker skepsis. Artiklen analyserer også de faktorer, der bidrager til forskelle inden for gruppen af unge mænd, med fokus på uddannelse, indkomst, geografisk placering og politisk orientering. Artiklen konkluderer., at kritiske holdninger til ligestilling blandt unge mænd ikke udgør et generelt backlash, men snarere er koncentreret i en bestemt gruppe. Denne gruppe er kendetegnet ved lavere social status, geografisk placering uden for større byer, støtte til højreorienterede partier, lav tillid til det politiske system og en nostalgisk opfattelse af samfundet. Gruppen adskiller sig i deres holdninger til #MeToo og kønsdiskrimination, såvel som ligestilling. Artiklen bidrager til en nuanceret forståelse af, hvordan sociale og politiske faktorer påvirker unge mænds kønspolitiske holdninger, i en tid med stigende polarisering, og diskuterer disse fund i forhold til den anti-gender bevægelse, tæt knyttet til højrepopulistiske strømninger, som ses i Europa.

Keywords: ligestilling, maskulinitet, unge mænd, social differentiering, anti-gender