Mette Bisgaard
Klienter og eksperter: Borgernes dobbeltrolle i nutidens velfærdsarbejde
Måden, nutidens velfærdsarbejde organiseres på, har ændret sig markant de seneste årtier, fra en bureaukratisk og hierarkisk forståelse af politik mod en mere samarbejdende og involverende forståelse. Det har skabt andre ram- mer og forventninger til mødet mellem borgere og stat. I denne artikel under- søger jeg, hvilke roller borgerne forhandler i interaktionen med forvaltningen, samt hvordan borgernes agens påvirker deres adfærd. Jeg argumenterer for, at borgerne i dag har en dobbeltrolle. De skal træde ind i rollen som klienter, der informationsudveksler relevante oplysninger med frontlinjepersonalet, og som modtager vejledning fra fageksperter fra staten. Samtidig forventes de at være eksperter, der selv kan definere behov og løsninger, og som tager ansvar for deres eget liv og situation. Empirisk tager artiklen afsæt i et kvali- tativt observationsstudie af forældre, der er til møde i Familieretshuset i for- bindelse med samværssager. Analysen viser, at forældrenes agens påvirker, hvordan de forhandler rollerne i samspillet med Familieretshuset, men også at deres agens bliver muliggjort eller begrænset af de strukturelle rammer for mødet. Bopælsforældre har i kraft af lovgivningen og organiseringen af mø- det i Familieretshuset mere agens, og det er også typisk dem, som lykkes med at træde ind i ekspertrollen.
Keywords: Borger-stat-interaktioner, borgerens rolle, agens.
Sofie Dencker-Larsen, Frank Cloyd Ebsen og Julia Salado-Rasmussen
Et arbejdsliv under pres? Socialrådgiveres arbejdsforhold i den offentlige forvaltning
Socialrådgivere udfylder en kerneopgave i den offentlige forvaltning med un- derstøttelse af borgerne gennem indsatser, distribution af velfærdsydelser og med implementering af politiske beslutninger. Flere studier peger imidler- tid på, at socialrådgivere har et presset arbejdsliv og arbejdsmiljø. Et pres- set arbejdsliv kan lede til stressbelastninger og høj personaleomsætning og er en udfordring for den enkelte socialrådgiver såvel som for arbejdspladsen, for de borgere, som skal hjælpes, og ud fra et samfundsperspektiv. I denne oversigtsartikel tegner vi et billede af socialrådgiveres arbejdsforhold ud fra undersøgelser, studier og teorier, som samlet belyser socialrådgiveres aktu- elle arbejdsvilkår samt de sociale, organisatoriske og politiske forhold, som rammesætter socialrådgivernes arbejde. Vores forhåbning er, at vi med denne oversigtsartikel kan give indblik i arbejdsforholdene for en kerneprofession inden for velfærdssamfundet og anspore til fremtidig sociologisk forskning i offentlige forvaltninger som rammesættende for mange fagprofessionelles arbejdsliv.
Keywords: Socialrådgivere, borgernært arbejde, offentlig forvaltning, arbejds- forhold, personaleomsætning.
Pernille Almlund
Tillid til offentlig forvaltning – sociologisk afklaring
Tillidsbegrebet bliver brugt i mange sammenhænge og ikke mindst i og af den offentlige sektor. Vi har typisk høj tillid til myndigheder i Danmark, og tillid bliver på den baggrund betragtet som en ressource, man kan læne sig op ad, når myndigheder skal involvere og appellere til borgerne.
Det betyder også, at vi i meget høj grad måler den danske befolknings til- lid til forskellige dele af den offentlige sektor. Det sker gennem diverse tillids- barometre, hvor borgerne bliver spurgt til graden af tillid gennem surveys.
I artiklen her bliver den slags målinger og de spørgsmål, der stilles til bor- gerne, gransket for, hvordan de måler tillid, og hvordan vi kan forstå tillid i forskellige sammenhænge. Her viser det sig, at tillidsbegreberne er mange og langtfra entydige.
Analysen foregår gennem begreber fra Niklas Luhmanns teori og ikke mindst hans tillidsbegreb fra 1968. Hans tillidsbegreb bliver lettere revideret for at bringe det på omgangshøjde med Luhmanns egen senere teori og teore- tiske begreber, men også for at vise, hvordan et sådant tillidsbegreb kan være afklarende for forståelsen af tillid i, fra og til den offentlige sektor.
Keywords: Tillid, definitioner af tillid, tillidsbarometre, offentlig myndighed, Niklas Luhmann.