Mathilde Lindh Jørgensen

Mødre for og i en bydel.  En undersøgelse af Bydelsmødre mellem myndigheder og lokalområde

Denne artikel tager udgangspunkt i fem måneders etnografisk feltarbejde i et socialt belastet boligområde i Danmark. Den undersøger, hvordan en gruppe kvinder med etnisk minoritetsbaggrund, positioneret som ‘Bydelsmødre’ der sigter mod at forbedre forholdene i deres bydel, praktiserer deres aktiviteter i en balancegang mellem myndigheder og lokale migrantfællesskaber. De empiriske fund fra deltagerobservation og interview bliver anskuet med udgangspunkt i Norbert Elias’ civiliseringsbegreb. Historisk set har stater indgået gensidigt afhængige partnerskaber med mødre. Mødre er afhængige af statens ressourcer, mens staten er afhængig af kontrol med de kommende borgere. Aktuelt udfører den danske stat civiliserende offensiver overfor borgere med ‘ikke-vestlig’ oprindelse. I den forbindelse agerer Bydelsmødre civiliseringsagenter i deres egen bydel. Analysen viser, at Bydelsmødre værdsætter at være ‘mødre for’ deres bydel som myndighedsrepræsentanter. De risikerer dog at blive klemt mellem normer i det lokalsamfund, de har en stærk tilknytning til, og normer udgående fra myndigheder. Desuden erfarer bydels mødrene, at de også selv er objekter for de civiliserende offensiver som ‘mødre i’ deres bydel, især når det handler om børneopdragelse. Ikke desto mindre tilbyder moderpositionen kvinderne en fleksibel platform, som de kan tale fra i deres balancegang mellem at være politiske objekter og politiske aktører.

Keywords: Bydelsmødre, migrantkvinder, civiliseringsprocesser, civiliseren-

de offensiver, politisk moderskab.

Tina Pedersen, Kristine Toftegaard Frandsen og Michael Hviid Jacobsen

Jeg har ligesom gjort det permanent, at jeg gerne vil leve – et kvalitativt studie af semikolontatoveringers betydning i hverdagslivets interaktioner

Hvordan kan tatoveringer medvirke til at hjælpe mennesker, som tidligere har haft selvmordstanker eller forsøgt selvmord, og hvordan interagerer de med tatoveringen i deres hverdag? Netop disse spørgsmål er centrale for denne artikel, der med et interaktionistisk og emotionssociologisk perspektiv på tatoveringer og symboler belyser, hvordan en helt særlig tatovering af et semikolon bliver meningsfuld for mennesker, der enten har forsøgt selvmord eller har haft selvmordstanker. På baggrund af to fokusgruppeinterviews og otte individuelle interviews med mennesker, der alle har fået en semikolontatovering, præsenterer artiklen en kvalitativ analyse af semikolontatoveringers subjektive betydning for informanternes interaktioner i hverdagslivet. Artiklen viser, hvordan mennesker med semikolontatoveringer på forskelligvis interagerer med tatoveringen i deres hverdag. Derudover viser artiklen, hvordan der opstår en form for fællesskab blandt de mennesker, der har en semikolontatovering. Alt dette tydeliggør vigtigheden af også at undersøge tatoveringer (og semikolontatoveringer) som et værktøj eller en følelsesmæssig støtte, der kan hjælpe mennesker gennem svære perioder i deres liv, og hvordan der for professionelle i sundhedssektoren kan være megen information at hente om menneskers liv, følelser og oplevelser i disse tatoveringer. 

Keywords: Kvalitativ metode, semikolontatovering, emotionel energi, mental health tattoos, mental sundhed, selvmordstanker.

Lise Winther Jensen, Thea Hove Jensen & Poul Poder

Spændingsvenskaber – en undersøgelse af risikofyldte udfordringer og kollektiv begejstring

Risikoadfærd er på mange måder blevet en rutinemæssig del af danske unges hverdagsliv (Bengtsson & Ravn 2018). Risikoadfærd er blevet undersøgt udfra psykologiske og sundhedsmæssige perspektiver, og i denne artikel undersøger vi ud fra et sociologisk perspektiv, hvordan unge mænd sammen, i det, vi beskriver som spændingsvenskaber, foretager risikable handlinger, som f.eks. at affyre fyrværkeri fra ballerne, for udfordringens og spændingens skyld. Vi undersøger, hvordan en prank- og challenge-kultur ikke blot er skærmunderholdning, men en praktisk del af de unge mænds venskaber. Artiklen baseres på fem fokusgruppeinterviews med vennegrupper bestående af 18-25-årige mænd bosat i forskellige dele af Danmark. Den undersøger, hvordan udfordrende aktiviteter har en særlig konstitutiv rolle i mændenes venskaber. Vi viser, hvordan risikobetonede aktiviteter i venskabsgrupper bidrager til at skabe en kollektiv effervescens, ved at analysere de sociale processer, som skaber sus og rus. Desuden udfolder vi, hvordan gruppemedlemmers valg eller fravalg af en spændingsaktivitet må forstås dynamisk i lyset af interne statusforhold, der har en betydning for, hvorvidt den enkelte har status nok til at sige fra over for en bestemt udfordring. Der er således ikke tale om et gruppepres, der præger alle medlemmer lige meget. Afslutningsvis diskuterer vi, hvordan begrebet om spændingsvenskab udvider Spencer og Pahls (2018) empirisk baserede typologi om venskabsformer, samt hvordan

de undersøgte spændingsvenskaber kan forstås som et alternativ til unges kendte former for jagt på rus i bylivets offentlige arenaer.

Keywords: Risiko, venskab, ritual, status, kollektiv effervescens.