Tobias Bøgeskov Eriksen, Andrej Christian Lindholst og Søren Valgreen Knudsen:

Elevernes oplevelse af nationale test: En spørgeskemaundersøgelse af elever fra strategisk udvalgte folkeskoler i Aalborg Kommune

I denne artikel komplementerer vi tidligere forskning og undersøger, hvordan folkeskoleelever i 8. og 9. klasse opfatter de nationale test, samt hvordan opfattelsen hænger sammen med faglighed, (mis)trivsel og køn. Undersøgelsen bygger på en spørgeskemaundersøgelse og fokusgruppeinterviews gennemført i 2019 med elever i Aalborg Kommune. Vi finder, at store elevgrupper har en overvejende negativ opfattelse af de nationale test, og at elevernes humør påvirkes negativt før og efter en test. Samtidig finder vi signifikante sammenhænge mellem en mere negativ opfattelse af de nationale test og henholdsvis en svagere faglighed, større mistrivsel og køn (piger i forhold til drenge). Sammenhængene indikerer, at det tilsyneladende er hos elevgrupper, hvor behovet for faglig understøttelse er størst, at holdningen til de nationale test er mest negativ. Samlet set påpeger vi relevansen af at inddrage bredere perspektiver på effekterne af de nationale test, sætter spørgsmålstegn ved værdien af de nationale test som læringsredskab og underbygger behovet for yderligere undersøgelser af, hvordan de nationale test påvirker eleverne – personligt, socialt såvel som fagligt.

Laurent Thévenot:

Den store decentrering

I kølvandet på opbrudstendenser, som påvirker sociologien dybt og truer dens overlevelse som disciplin, foreslår forfatteren at integrere disse opbrud på ny gennem at begrebsliggøre dem som decentrerende kræfter, for så vidt angår disciplinens klassiske definitioner og metoder. Opbruddene kræver alle nye måder at indoptage »det sociales« hidtil undervurderede eller ligefrem ikke-anerkendte afhængigheder af de mange væsner, som er blevet skubbet til side, og som kun diverse »studier« (studies) har lykkedes med at bringe frem i lyset. Bevægelsen i artiklen følger en sådan decentrering af subjektet, agenten eller den sociale aktør, der ikke længere kan bevare sin centrale rolle; og de former for det fælles og fællesskabet, der hidtil ansås som marginale i forhold til samfund og kollektiver. Langt fra samfundet (1) fører bevægelsen væk fra fremmedheden (2) i en eksterioritet, som nu må integreres i begribelsen af mennesket gennem hendes afhængigheder (3). At være sammen med de og det, der før var underrepræsenteret (4), kræver et skifte i måden at danne fælleshed. Fælleshed må nu være optaget af de nære anknytninger og åbne sameksistensen op hinsides det menneskelige, med forandringer til følge, som ikke skåner samfundsvidenskabernes underliggende normativitet. Styringsmodaliteterne undslipper metropolen (5) gennem at bevæge sig hinsides markedsøkonomien og hen til ting, der understøtter mere dybtliggende politisk-økonomiske ordninger end de omskiftelige alliancer mellem oligarker og politiske autoriteter.

ESSAY

Lill Rastad Bjørst:

Systemer i et klimaforandret Arktis. Den svære dialog mellem fakta- og meningsproducenter