Anders Kristian Munk:
Genanvendt: Et kritisk tilbageblik på digitale metoders konsekvenser for kontroverskortlægningen
Digitale metoders centrale postulat er, at vi kan genanvende nettets medier til at sige noget om samfundet i øvrigt. Det gælder ikke mindst indenfor kontroverskortlægningen, hvor digitale medier er blevet væsentlige skuepladser for diskussioner om ny viden og teknologi. Begrebet genanvendelse synes at indebære, at en eksisterende metodisk og analytisk tradition finder nye måder at bruge nogle redskaber på. Vi kan således have en tendens til at spørge, hvordan kontroverskortlægningen har fundet nye anvendelser for værktøjer til eksempelvis mønstergenkendelse eller automatiseret tekstanalyse. I denne artikel argumenterer jeg for, at vi bør stille spørgsmålet om genanvendelse anderledes. Efter 15 år i tæt parløb med nettets indfødte medier og metoder kan vi konstatere, at det også er kontroverskortlægningen selv, der har forandret sig; at det i nogen grad også er den metodiske og analytiske tradition, der er blevet genanvendt til nye formål og i sine nye redskabers billede.

Andreas Birkbak:
Shitstorms, bobler eller sagsorienterede offentligheder? Digitale metoder og kontroverser på sociale
medier
Kontroversen om planerne for en betalingsring i København afstedkom blandt andet en række sider på Facebook. Eksemplet er ikke enestående: Sociale medier lægger i disse år ofte brugerflade til folkelige protester og kontroverser. Sociologien har med digitale metoder fået en række værktøjer til at indsamle data om dem. Flere af de digitale teknikker er formet af et teoretisk udgangspunkt hos Bruno Latour. Artiklen undersøger, hvilke metodiske retningslinjer der følger af en Latour-inspireret forståelse af politik og demokrati. Først afsøges Latours inspirationskilder i den amerikanske pragmatisme. Dernæst diskuteres Noortje Marres’ bud på konsekvenserne for digitale metoder. Endelig analyseres betalingsrings-kontroversen for at give et eksempel på en undersøgelse med digitale metoder, der tager udgangspunkt i idéen om demokratisk offentlighed som noget, der opstår i anledning af konkrete problematiske sager. Analysen bygger på 4.500 posts og kommentarer fra syv forskellige Facebook-sider om betalingsringen, der opsummeres i en co-wordvisualisering. Artiklen fremfører, at et Latour-inspireret fokus på sagsorienterede
offentligheder tilbyder et interessant alternativ til affejende begreber som shitstorms og ekkokamre, og diskuterer de metodiske udfordringer, som tilgangen medfører for digitale metoder.

Rasmus Munksgaard og Oskar Enghoff:
Køn og metodevalg blandt samfundsvidenskabelige specialeskrivende
Feministisk teori og forskning har argumenteret for to sammenhænge mellem køn og forskningsmetoder: Kvinder benytter oftere kvalitative metoder, og køn påvirker valget af forskningsområder. Tidligere forskning baseret på fagfællebedømte publikationer understøtter disse foreslåede sammenhænge, men anerkender bias som følge af homogeniserende mekanismer såsom akademisk professionalisering og fagfællebedømmelse. Vi komplementerer disse studier gennem en analyse af de »nedre lag af akademisk produktion«, specifikt 1.103 socialvidenskabelige specialer, hvilket giver en alternativ vinkel på studiet af køn og forskningsdesign.
Vi benytter nylige innovationer indenfor digital tekstanalyse og estimerer en structural topic model for at modellere korpussets latente tematiske struktur. Ud fra denne model tester vi empirisk de foreslåede sammenhænge mellem køn, forskningsmetoder og forskningsområder. Vi finder, at de kvindelige specialestuderende er mere tilbøjelige til at benytte kvalitative metoder, og at nogle forskningsområder er kønnede. Topic modelling bliver demonstreret som et effektivt redskab til at analysere akademiske tekster.

Anders Koed Madsen:
Dataficerede offentligheder – overvejelser over digitale metoder i lyset af den tidlige amerikanske pragmatisme
Med afsæt i henholdsvist den amerikanske offentlighedssociologi fra den første halvdel af det 20. Århundrede – samt den vigtigste litteratur indenfor digitale metoder – vil denne artikel fremføre to argumenter. Det første argument er, at offentligheder ikke kan begrebsliggøres isoleret fra de materielle omstændigheder, der giver dem synlighed for sig selv og andre. Det andet argument er, at infrastrukturen omkring digitale spor og digitale metoder åbner for muligheden af at synliggøre – og dermed også begrebsliggøre – den offentlige debat ud fra et mere relationelt of processuelt perspektiv end f.eks. spørgeskemaundersøgelsen. Med afsæt i disse to argumenter introducerer artiklen fire principper, der kan være med til at guide anvendelsen af digitale metoder til at forstå offentlighedsdannelser i en digitalt medieret tid. De fire principper er a) at følge sagsdrevne offentligheder, b) se distinktioner nede fra de symboler, der udveksles af disse offentligheder, c) tage borgeres netværkspositioner med i vurderingen af deres meningers effekt og d) at være opmærksom på temaers intensitet og omskiftelighed over tid. Den praktiske konsekvenser af at følge disse principper vises gennem empiriske erfaringer fra et nyligt overstået datasprint med Teknologirådet.