OBS: Vi har desværre været nødsaget til at sende et ekstra eksemplar af dette nummer af tidsskriftet til alle vores medlemmer og abonnenter, da der var uskarpe billeder i første udgave på grund af fejltryk.

Nikolaj Nottelmann:

Om positivisme og objektivisme i samfundsvidenskaberne

”Positivisme” hører til de mest kontroversielle og mangetydige termer i moderne debatter om samfundsvidenskabelig metode. Bredt anvendte lærebøger er på én gang ofte uklare og voldsomt indbyrdes uenige angående positivismens metafysiske, erkendelsmæssige og ideologiske forpligtelser. Denne artikel leverer en receptionshistorisk behandling af positivismen fra dens dobbelte udspring i det 19. århundredes franske og tyske filosofi frem til i dag. Hermed kortlægges en række væsentlige historiske omforståelser og misforståelser som baggrund for nutidens begrebsforvirring. Det påvises efterfølgende, at forskellige positivistiske retningers forhold til videnskabelig objektivisme er en temmelig kompleks og varieret affære. Det er således ufrugtbart at behandle samfundsvidenskabelig positivisme og objektivisme under ét, sådan som det ofte gøres.

Ida Friis Thing og Viola Marie Skovgaard:

Tilpasningsstrategier på Sexologisk Klinik – En undersøgelse af transkønnede klienters forhandling af identitet

Denne artikel præsenterer resultaterne fra 9 kvalitative interviews med transpersoner, der enten er eller har været i behandling på den offentlige institution Sexologisk Klinik på Rigshospitalet i København. I Danmark har de to offentlige institutioner Sexologisk Klinik og Sexologisk Center Aalborg monopol på behandling af transpersoner. Klienter der ønsker hormonel eller kropsmodificerende behandling må således gennemgå et udredningsforløb på en af disse institutioner. Artiklen viser, hvordan identiteten transseksuel kan siges at udgøre en institutionel identitet på Sexologisk Klinik, som klienterne aktivt udfordrer, følger eller indretter sig strategisk efter. I artiklen analyserer vi, ved hjælp af Goffmans teoriapparat fra hans analyse om den totale institution, hvordan klienterne gør brug af tilpasningsstrategier i et forsøg på at håndtere de institutionelle identiteter, de tilbydes. Vi viser, at klienterne i udpræget grad anvender, hvad Goffman betegner som en koloniserende tilpasningsstrategi på klinikken og således bestræber sig på at få mest ud af institutionens muligheder ved at omstrukturere deres livshistorier, så de passer til institutionens kriterier for godkendelse til behandling. I analysen benyttes en kombination af symbolsk interaktionisme og socialkonstruktivisme til at undersøge den relationelle karakter af reproduktionen af den institutionelle identitet transseksuel.

Hilde Anette Aamodt:

Å beslutte med henblikk på risiko? – Når politikken dytter ansvaret over på barnevernets ansatte

Artikkelens tema er hvordan barnevernet, gjennom sine kommunikative beslutninger, skaper praksis. Mer konkret har jeg undersøkt hvordan saksbehandlerne i barnevernets undersøkelser kommer frem til beslutninger gjennom å forholde seg til ulike forventninger. Gjennom analysen synliggjøres det hvordan barnevernets undersøkelser langt på vei blir styrt av forventninger den enkelte saksbehandler og forelder ønsker å innfri. Disse handler for eksempel om å ha minst en samtale med barnet, samt å følge en undersøkerplan. Dermed blir det å ikke følge undersøkerplanen eller det å ikke snakke med barnet sett som usikre handlingsvalg mot målet om å sikre ”den gode undersøkelse”. Barnevernets beslutninger vil dermed inngå i et i et rasjonaliseringsprogram hvor hensikten eller målet er å unngå risiko. På den måten synes barnevernets undersøkelser å være styrt av en risikopolitikk som tjener hensikten å være på den sikre siden og hvor fremtidens nødvendige uvisshet blir barnevernets problem. Risikopolitikken bringer barnevernet inn i en praksis det ikke selv har definert og setter dermed barnevernet inn i en tilstand av fare. Politikken pålegger barnevernet å omsette alle svake punkter til forebyggelsesprogrammer med den hensikten å sikre ”den gode praksis”. Det betyr en praksis hvor standardisering og maler blir de mest opplagte svarene. På den måten blir det barnevernet som organisasjon som bærer ansvaret for eventuelle feilvurderinger – ikke den politikken som ligger til grunn for handlingene. Ansvaret dyttes dermed over på barnevernets ansatte.

ESSAY:

Ann-Dorte Christensen: Sociologi møder kunst

Grafik og skitser udlånt af billedkunstner Marit Benthe Norheim