Malthe Rye Thomsen og Poul Poder:

Engagerede kærlighedsliv: En kvalitativ analyse af refleksive unges forelskelse, og selvidentitets- og relationsarbejde

I det nuværende samfund præges menneskers kærlighedsliv af tendenser som online dating, singlekultur og en skilsmisserate tæt på 50 %. Dette leder ifølge fremtrædende sociologer som Zygmunt Bauman og Eva Illouz til opløsningstendenser, hvor senmoderne mennesker tilsyneladende søger jegcentreret nydelse og ’frihed’ fra forpligtelser. Men samtidig drømmer de stadig om forelskelse, tosomhed og længerevarende parforhold. I denne artikel undersøger vi – med afsæt i et fem måneders feltarbejde blandt universitetsstuderende i Sydney – en gruppe unge menneskers forestillinger om kærlighed, og hvordan de handler i romantiske relationer. Vi fokuserer analytisk på to hovedtematikker: 1) Forelskelse og spænding, og 2) Udforskende selvidentitetsarbejde og forpligtende relationsarbejde i parforhold. Analysen viser, at unges kærlighedsliv kendetegnes ved en søgen og længsel efter forelskelse samtidig med et undersøgende selvarbejde og et forpligtende engagement i romantiske relationer. Artiklen udfordrer således gængse, sociologiske opløsningsfortællinger, som primært betoner unges egocentriske nydelsesorientering og episodiske involvering i romantiske eller seksuelle relationer.

Troels Schultz Larsen:

Parallelsamfundets sociologi

Hvad er et parallelsamfund? Og giver det mening sociologisk set at anvende begrebet i en dansk sammenhæng? I tysk sociologi har man over de sidste to årtier beskæftiget sig begrebsligt og empirisk med parallelsamfund og deres mulige fremkomst. I denne forskning findes flere konkrete definitioner af begrebet. Fælles for disse er, at de understreger de kollektive og institutionelle aspekter af begrebet. For at der kan tales om parallelsamfund, må der for det første være tale om en relativt homogen gruppe med en identitet konstrueret mere eller mindre i opposition til majoritetssamfundet. For det andet må der vare tale om opbygning af en relativt udbredt institutionel parallelitet socialt, økonomisk, kulturelt etc., men ikke nødvendigvis bosætningsmæssigt. Det er således en udbredt misforståelse, at parallelsamfund nødvendigvis er stedsbundne. Empirisk er der udbredt enighed om, at de boligområder, der fremhæves i medierne og politisk ikke kan betragtes som parallelsamfund. Hertil er de for heterogene kulturelt, socialt, etnisk og religiøst og uden væsentlig institutionel parallelitet. Omvendt diskvalificerer det ikke parallelsamfundsbegrebet sociologisk set hverken i en tysk eller en dansk kontekst. Således bør vi i en dansk sammenhæng tage ved lære af den tyske forskning og afvise anvendelsen af begrebet parallelsamfund om de stigmatiserede almene boligområder, men samtidig åbne for en nuanceret empirisk sociologi, baseret på klart definerede begreber, om mulige parallelsamfund og deres eventuelle fremkomst. 

Anton Sylvest Lilleør:

Auguste Comte og sociologiens grundlæggelse

Auguste Comte bliver ofte omtalt som grundlægger af sociologien, uden at det dog uddybes nærmere, hvad det vil sige. Artiklen søger at vise, i hvilken forstand man kan regne Comte blandt sociologiens grundlæggere. Comte demonstrerer på et teoretisk plan, at sociologien mangler, fordi der findes sociale fænomener, som de eksisterende videnskaber ikke kan begribe, men som kan gøres til genstand for en ny videnskab. Comte betragter det erkendende subjekt og den videnskabelige aktivitet som sådanne sociale fænomener, og det er baggrunden for, at sociologien grundlægges som en videnskab om sig selv og de øvrige videnskaber, det vil sige som en refleksiv videnskabssociologi. Selvom dele af Comtes sociologi fremstår bedaget, er den, hvad angår disse sociologiske grundtanker om videnskabelig refleksivitet og videnskaberne som genstand for sociologien, på bølgelængde med sociologien i dag.