Tina Gudrun Jensen:

Fra »udsat boligområde« til »ghetto«: Udviklingen i nationale og lokale forestillinger om sociale boligområder og urban diversitet i Danmark

I løbet af de sidste to årtier har diskurser om »ghettoisering« og »parallelsamfund« vundet politisk terræn i Danmark. Diskurserne afspejler, hvordan forskellige politikområder som by og bolig, indvandring og integration i tiltagende grad har krydset hinanden siden integrationslovgivningens tilblivelse. Med udgangspunkt i en analyse af dokumenter fra regeringen og Københavns Kommune fra 1995-2018 udforsker denne artikel, hvordan nationale og lokale problemrepræsentationer af sociale boligområder udvikler sig over
tid, og hvordan det stigende fokus på integration af etniske minoriteter er sammenvævet med skiftende positive eller negative visioner for urban diversitet. Artiklen viser, at der sker i en forandring i problemrepræsentationer af sociale boligområder fra noget, der vedrører generelle sociale og strukturelle vilkår, til noget, der forklares og ansvarliggøres ved »ikke-vestlige indvandrer og efterkommere«, som dermed racialiseres for at legitimere rumlige forandringer. På trods af skiftende politiske regeringer forekommer en vis progression i måden, hvorpå ghettodiskursen foldes ud og effektueres. Undervejs sker en tilnærmelse mellem nationale og lokale politikområders problemrepræsentationer, bl.a. i forhold til vurderinger af former for forskellighed som »blanding« af boliger, der involverer salg og innovation, som ses som samfundsgavnlige, og etnisk forskellighed, som ses som en trussel for den sociale sammenhængskraft.

Amanda Krog Juvik og Anders Blok:

Mellem engagement og asymmetri: Civil-kommunalt samarbejde om grøn byudvikling i Københavns Sydhavn

Denne undersøgelse beror på et casestudie af udviklingen og koordineringen i et omfattende civilt-kommunalt partnerskab kaldet »Tippen Syder«, der udgør en formel samarbejdsorganisering mellem en række centrale civilsamfunds- og kommunale aktører i København. Partnerskabet har siden dets etablering i 2008 stået for at koordinere og udføre naturpleje, formidling og aktiviteter på Sydhavnstippen, et større naturområde i byen ejet af Københavns Kommune og statens udviklingsselskab By & Havn. Med afsæt i den pragmatiske sociolog Laurent Thévenots engagementssociologi udfolder artiklen en integreret analyse og undersøgelse af, hvilke institutionelle og organisatoriske forhold der igennem partnerskabet rammesætter vilkårene for det
civile engagement i udviklingen af området. Grundet dets særlige ejerskabsforhold inkarneret i udviklingsmodellen bag By & Havn har Sydhavnstippen som sted en længerevarende og endnu aktuel bypolitisk historik præget af modsatrettede interesser vedrørende områdets fremtidige brug. På den baggrund lægger vi vægt på at vise, at Thévenots analytiske ramme tillader os at integrere centrale intuitioner fra både kritiske bystydier og neo-institutionel teori i en mere omfattende forståelsesramme for de muligheder og udgrænsninger, situationen rummer for de civile aktørers engagement. Herunder argumenterer vi for, at pragmatisk bysociologi tydeliggør en praksisnær begrebsliggørelse af de forskellige niveauer af institutionelle imperativer, som former moralsk-politiske koordineringer i partnerskabet gennem varierende grader af asymmetri og udgrænsning.

ESSAY

Christian Langelund Hansen:

Kan pensionisten slappe af? En kritisk kommentar til diskursen om aktiv aldring