Nyeste nummer af Dansk Sociologi, nr. 3, årgang 30, 2019 er udkommet

Mille Mortensen og Erik Mygind du Plessis

Mobning som (mod)magt – En foucauldiansk analyse af humoristiske krænkende handlinger i hospitalsarbejde

Denne artikel undersøger en systematisk og allestedsnærværende humoristisk og drillende omgangsform blandt læger og sygeplejersker på Rigshospitalet, der defineres som mobning. Med afsæt i Michel Foucaults konceptualiseringer af magt, modmagt og agonisme belyses, hvordan de humoristiske krænkende drillerier emergerer i mødet mellem et lægefagligt ideal om ufejlbarlighed og en formel stram styring af arbejdet med det formål, at de ansatte kan ventilere frustrationer over fejlbarlige ansatte og urimelige arbejdsvilkår på ’forbudte’, anti-autoritære måder. Vi argumenterer således for, at mobningen kan forstås som ’funktionel’, fordi den regulerer et komplekst agonistisk samspil mellem den formelle styring af hospitalsarbejde samt en udbredt lægefaglig subjektivering, hvor fejl og inkompetence betragtes som illegitimt, tabuiseret og skamfuldt.

Maja Müller

Udsat for inddragelse: Aktiv medborger eller praktisk gris? Brugerperspektiver på inddragelse i socialt arbejde

Inddragelse af borgerne i udviklingen af vores velfærdsindsatser er i dag en central værdi og tilgang i den offentlige sektors styringsform. Fra et borgerperspektiv udfolder denne artikel inddragelse som fænomen i samskabelsesprocesser med udsatte borgere på det sociale område. Med dette perspektiv bidrager artiklen til den eksisterende litteratur med en nuanceret forståelse af borgerinddragelse ud fra et bottum-up-perspektiv. Ud fra en teoretisk inddragelsestypologi tages der empirisk afsæt i tre cases på sociale væresteder, der repræsenterer tre inddragelsesformer, hvor borgernes grad af involvering og roller varierer. Analysen identificerer inddragelse ud fra borgenes perspektiv som: Indflydelse, social deltagelse og praktisk inddragelse. Disse tre dimensioner beskriver og kendetegner brugernes oplevelser, samt hvad de får ud af at deltage. Analysen peger på, at det ikke er inddragelsesformen, der har størst betydning, men derimod brugernes udsatte position, som afgør, hvorvidt de oplever og vægter at få indflydelse, udvikle sociale relationer eller udføre praktiske opgaver og udvikle praktiske kompetencer. Afslutningsvist diskuteres det, hvorledes en forståelse for borgernes udsathed og anvendelse af deres perspektiver i socialt arbejdes praksis fremadrettet kan bidrage til en differentieret form for inddragelse, der på sigt i højere grad kan inkludere udsatte borgere i udviklingen af sociale indsatser samt i samskabelses- og netværkssamfundet.

ESSAY:

Katrine Maribo-Mogensen

Der er bud efter Ole Lukøje – og behov for sociologiske perspektiver på søvnen