Jacob Didia Jensen:

Fordelingspolitikkens nye ånd – om mulighederne for kritik i konkurrencestaten

Med sin introduktion af begrebet ’konkurrencestat’ i en dansk kontekst tilbød Ove Kaj Pedersen et nyt teoretisk perspektiv på, hvordan den universelle danske velfærdsstat i et vist omfang er blevet erstattet af en neoliberal konkurrencestat baseret på markedstænkning. I denne artikel forsøger jeg at udbygge denne forståelse af konkurrencestaten ved at analysere udviklingen i Danmark fra velfærdsstat til konkurrencestat ved hjælp af Boltanski og Chiapellos teori om kapitalismens nye ånd. Igennem denne analyse søger jeg for det første at vise, at de værdier, som konkurrencestaten henviser til, når den retfærdiggør sin fordelingspolitik, ikke kun kan forstås som udtryk for markedstænkning. De må også i høj grad forstås som udtryk for idealiseringen af fleksibilitet, kreativitet og inklusion i arbejdsnetværk, som Boltanski og Chiapello identificerer som centrale i kapitalismens nye ånd, og som har rødder i venstrefløjens kapitalismekritik. For det andet er formålet med artiklen at diskutere, hvilke negative konsekvenser idealiseringen af fleksibilitet og omstillingsparathed samt det store fokus på kontinuerligt at opkvalificere borgere kan risikere at have for borgere og offentligt ansattes mulighed for at forholde sig kritisk til konkurrencestatens moralske legitimitet.

Eivind Grip Fjær:

Til forsvar for kvalitative intervju

To kritikker fra prominente sosiologer har de siste årene dratt i tvil nytten av kvalitative intervjudata for å si noe pålitelig om sosiale praksiser utenfor intervjusituasjonen. Den ene tar utgangspunkt i at folk ikke alltid handler slik de sier at de gjør, den andre kritikken i at folk ikke har diskursiv tilgang til sin praktiske kunnskap. Kritikkene impliserer at alt av intervjudata må behandles som fordreide av informantenes holdninger eller misoppfatninger. Kritikkene innebærer også en antakelse om at intervjudata ikke blir analysert med noen distanse til informantenes holdninger. Jeg mener at både implikasjonen og antakelsen er urimelige, og vil svare på dem med å dra fram tre teknikker som forskere som benytter seg av intervju ofte bruker: sammenligning, leting etter flere indikatorer og vurderinger av sammenheng med tidligere forskning. Ved blant annet å bruke disse teknikkene i analysen av intervjudata kan forskere dra valide konklusjoner også om forhold utenfor intervjusituasjonen.

Verena Lenneis & Sine Agergaard:

Tilhørsforhold og danskhed. Debatten om kønsopdelt svømning

I 2016 og 2017 skabte kvindesvømning – et tilbud, der tiltrækker mest, men ikke udelukkende etniske minoritetskvinder – intens debat i hele Danmark. Denne artikel fokuserer på den politiske debat i Aarhus Byråd, der førte til en beslutning om, at der i kommunens svømmehaller ikke må være kønsopdelt svømning i den offentlige åbningstid. Formålet med artiklen er at undersøge, hvordan en fritidsaktivitet som kvindesvømning blev til et problem i 2016, som krævede en langvarig debat og et politisk indgreb. Med udgangspunkt i Nira Yuval-Davis’ begreber om politisering af tilhørsforhold viser vores analyse, hvordan forestillinger om danskhed og dertilhørende danske værdier gøres til centrale argumenter i den politiske debat, som fører til politisk regulering af en velbesøgt sundhedsfremmende fritidsaktivitet. Debatten om kønsopdelt svømning understreger, at værdier såsom individuel valgfrihed eller religionsfrihed, som indtil for nyligt prægede den politiske praksis i nordiske velfærdsregimer, afløses af danskhed som den altoverskyggende værdiramme.