Nyeste nummer af Dansk Sociologi, nr. 2, årgang 29, 2018 er udkommet.

Vivi Friis Søgaard:

Babysimulator som pædagogisk styringsteknik – om magt og den frie vilje i sociale indsatser for marginaliserede unge

Artiklen bygger på et kvalitativt studie af babysimulatorforløb i Danmark og belyser, hvordan de fagprofessionelle forsøger at balancere mellem idealet om borgerens frie vilje og den magt, som uvilkårligt ligger i skulle prøve at påvirke marginaliserede borgere til at træffe bestemte valg om forældreskab. Artiklen tydeliggør også, hvordan de fagprofessionelle i deres ageren ikke blot er styret af det socialpædagogiske felts idéer om det rigtige forældreskab, men også forholder sig kritisk og refleksiv til egen praksis. I dette komplekse arbejde bliver babysimulatoren et kraftfuldt styringsredskab, der gennem simuleret rollespil og »objektive« vidensdata leder deltagerne til (frivilligt) at træffe ansvarsfulde valg om et fremtidigt forældreskab, hvorfor en mere brutal og direkte magtanvendelse kan undgås.

Kristian Kongshøj:

Republikaneren, multikulturalisten og de to nationalister: National identitet samt social og politisk sammenhængskraft i Danmark

Denne artikel undersøger på basis af en ny spørgeskemaundersøgelse fra 2014 danskernes forestillinger om de værdier, der bør kendetegne et nationalt fællesskab. Vha. faktoranalyse og latent class analysis knyttes de empiriske skillelinjer og positioner efterfølgende an til forskellige indikatorer for social tillid, solidaritet, »politisk kultur«, samt national stolthed og opfattelsen af at dele værdier med andre danskere (foruden typiske socioøkonomiske variable). Resultaterne indikerer blandt andet, at national stolthed eller opfattelsen af at dele værdier ikke hænger positivt sammen med tillid og solidaritet, idet dette i den danske kontekst er forbundet med en mere nationalistisk orientering. Den latente klasseanalyse understreger, at konservativ nationalisme og multikulturalisme kun kunne beskrive omkring halvdelen af den danske befolkning på undersøgelsestidspunktet. I tilgift ser vi også liberal nationalisme og republikanisme. I denne analyse ser vi blandt andet forskellige varianter af høj national stolthed, som tenderer til at være enten republikansk eller konservativ nationalistisk. Den ene er forbundet positivt med tillid og solidaritet, mens den anden er negativt forbundet. Ligeledes er den konservative nationalisme forbundet med en utilfredshed med demokratiet i forhold til alle de tre andre grupper.

Mikkel Dehlholm og Ove K. Pedersen:

Succes eller fiasko? – Et komparativt blik på den danske konkurrencestat

Artiklen belyser den danske konkurrencestat sammenlignet med andre vestlige lande. I analysen fokuseres på fire dimensioner: 2. Ulighed, fattigdom og skat, 2. Social mobilitet, 3. Økonomisk vækst, konkurrenceevne og økonomisk holdbarhed, og 4. Beskæftigelse, arbejdsløshed og arbejdsmarkedspolitik. Sideløbende analyseres sammenhænge mellem dimensionerne, eksempelvis ligheds betydning for social mobilitet, vækst mv. På baggrund af den komparative analyse argumenterer vi for, at Danmark overordnet set kan karakteriseres som en universalistisk konkurrencestat med en lav grad af ulighed (om end den er steget) og fattigdom kombineret med en konkurrencedygtig og holdbar økonomi, der fastholder den traditionelle velfærdsstats fokus på social sikring og lige adgang til velfærdsservice, om end reformer af dagpenge og kontanthjælp har mindsket graden af sikring i forbindelse med arbejdsløshed. Som den største udfordring for den danske konkurrencestat peger vi på, at Danmark på trods af et stærkt fokus på området stadig er udfordret af, at erhvervsdeltagelsen blandt 25-54 årige mænd er væsentligt lavere, end den var før 1973 og end i de lande, der klarer sig bedst på dette parameter (Schweiz, Japan, Island). På denne baggrund diskuteres, hvad der skal til for at øge beskæftigelsesfrekvensen.