Du skal koge et speciale (eller et bachelorprojekt) på måske 60-80 sider ned til en artikel på 20 sider à 2400 tegn. I og med, at du har skrevet opgaven, har du allerede lavet en faglig undersøgelse og produceret noget ny viden. Så du har allerede gjort det vigtigste arbejde – men du skal nu beskrive det på under den halve plads.
Modsat et speciale skal en artikel ikke fungere som en kontrol af, at du faktisk kan dit fag. Det har du allerede bevist, i og med at dit speciale er blevet godkendt. Formålet med artiklen er kun at formidle den nye viden, du har produceret, til det bredere faglige fællesskab på en måde, som dels underbygger, at det faktisk er ny viden, du har produceret, og dels at du har gjort det på en måde, som lever op til de videnskabelige krav på feltet. Sagt på en anden måde er øvelsen at vælge én pointe som den vigtigste fra dit speciale og ét langt argument for denne pointe.
Tænk over, hvad der er det mest interessante sociologiske vidensbidrag fra dit speciale. Hvad har læseren brug for at vide for at forstå, hvorfor det er interessant, og for at kunne følge dig i, hvordan du har fundet ud af det, og derfor tro på dig?
Du skriver til en bredt interesseret, dansksproget sociologisk offentlighed. Dvs. dine læsere har et generelt kendskab til det danske samfund og til sociologiens klassikere og metoder, men du kan ikke forvente, at de kender detaljer i fx lovgivningen på det empiriske felt, du skriver om, eller den nyeste litteratur inden for den specifikke gren af sociologien, dit speciale bidrager til. Med andre ord skal du tænke på din målgruppe som fagkolleger, som ikke er eksperter på lige din undersøgelses tema.
Bedømmerne ved Dansk Sociologi bliver bedt om at se efter:
- Sociologisk relevans. Er emne, teorier/begreber, metoder inden for sociologiens område?
- Nyhedsværdien af indholdet. Fremlægges der nye resultater, nye angrebsmåder, nye teoretiske strategier, nye argumentationer, nye metoder?
- Dokumentation, argumentation og sammenhæng i artiklen. Er fremstillingen, resultater og konklusioner underbygget og dokumenteret? Forekommer der påstande, synspunkter, løse ender, der ikke følges op/bruges/underbygges?
- Relatering til eksisterende viden på feltet. Er artiklen på højde med udviklingen på feltet, nationalt og/eller internationalt, forholder den sig til eksisterende litteratur?
Indledning: ca. 1½ side
I indledningen skal du have krogen i læseren og kort ridse op, hvad man får ud af at læse resten af artiklen. En model kan være følgende:
Definer dit territorium: Hvilket aktuelt og vigtigt aspekt af samfundet kaster din artikel nyt lys over? (”Frafald på universiteterne er et stående problem, som koster samfundet mange penge”). Fokuser – altså dit territorium er ikke hele uddannelsessociologien eller frafald fra alle uddannelser, men specifikt frafald på universiteterne.
Definer din niche inden for territoriet: Hvad er den aktuelle konsensus eller uenighed i sociologien, som dine resultater bidrager til at nuancere eller løse? (”Det er almindeligt kendt, at frafaldet er socialt skævt,
men vi ved ikke, om denne skævhed er konstant gennem hele uddannelsen”) – dette er dit ”puzzle” – altså det spændende og vigtige spørgsmål, som ingen har svaret fyldestgørende på før denne artikel.
Udfyld din niche: Hvad viser du i denne artikel, og hvad bygger du det på? (”Denne artikel viser, at… her formulerer du så din artikels pointe, som skal være en teoretisk væsentlig og empirisk understøttet påstand – fx ”Denne artikel viser med udgangspunkt i frafaldsdata fra studerende optaget på alle danske universiteter i 2019, at den sociale skævhed i frafaldet kun eksisterer på første semester, hvorefter…”)
Hvad er konsekvensen af det, du har fundet – for samfundet og/eller for faget? (kort) (”Artiklens fund peger på, at uddannelserne med fordel kan sætte mere ind på studiestarten, fordi…” og/eller at ”Tintos frafaldsmodel bør nuanceres på baggrund af disse resultater, fordi… ”)
Baggrund: Max. 2½ side
Hvad har læseren brug for at vide for at forstå din analyse, som du ikke kan regne med er almindeligt kendt? Fx fakta om det danske uddannelsessystem, antallet af studerende, organiseringen af de videregående uddannelser, historisk udvikling, lovgivning el lign.
State of the art/teori: Ca. 2½ side
Det er her, at du viser, at du kender den eksisterende litteratur og placerer dig inden for den. Her skal du gøre klart for læseren, hvad forskningen allerede ved om emnet, og dermed selvfølgelig hvad vi ikke ved, og hvilket videnshul du udfylder. I kraft af de begreber, du bruger til at beskrive dette, placerer du dig også i et teoretisk landskab. Det kan variere, hvorvidt vægten i afsnittet ligger på at placere din undersøgelse i forhold til tidligere fund eller på at udfolde en særlig teoretisk ramme, som du anvender, og som måske adskiller sig fra de tilgange, der er gængse i den øvrige litteratur, men i en artikel – modsat i et speciale –behøver du ikke inkludere basal redegørelse for fx Bourdieus begreber for at demonstrere, at du har forstået dem. Fokuser i stedet på at gøre klart for læseren, hvad dit valg af teoretisk tilgang betyder i forhold til artiklens problemstilling. Hvis litteraturen overvejende er international, kan du også her kort kommentere, i hvilken grad dens pointer må forventes at gælde for Danmark – her kan du med fordel trække på de fakta, du har inkluderet i baggrundsafsnittet.
Data og metode: Ca. 2½ side
Formålet med metodeafsnittet er at vise læseren, hvorfor de kan have tillid til at dine data viser det, du siger de viser. Hvordan har du indsamlet og analyseret dine data? Er der rimelige kritikpunkter, man kan rejse imod dine data, og hvordan kan du imødegå kritikken?
Det er også en god ide at ridse dine begrænsninger op her – fx ”Da jeg kun har interviewet kvindelige studerende kan jeg ikke vide, om resultaterne også gælder for mænd.” og så hvad der taler for og imod at resultaterne skulle være generaliserbare.
Analyse: Ca. 7½ side
Din analyse er artiklens hoveddel. Som tommelfingerregel kan du have 3 delanalyser, som hver fylder 2½ side. Tænk derfor over, hvilke 3 delanalyser, du kan skrive frem, som tilsammen understøtter din centrale pointe. De enkelte afsnit i analysen vil typisk bestå af en analytisk påstand eller emnesætning efterfulgt at dit empiriske belæg for denne påstand. Tilsammen udgør alle disse analytiske påstande din analyse og understøtter din centrale pointe.
Fx ”Den sociale skævhed i frafaldet er tydeligt igennem de første to studieår [dette er emnesætningen]. Figur xx herunder viser, at studerende, hvis forældre har en lang videregående uddannelse, har signifikant lavere frafaldsrisiko end studerende, hvis forældre er ufaglærte, faglærte eller har en mellemlang videregående uddannelse. Således falder 9,4 % af studerende med ufaglærte forældre fra i løbet af første semester, mens den tilsvarende andel for studerende med akademikerforældre er 6,8 %. [dette er belægget for, at emnesætningen er rigtig]”
Det er ikke nødvendigt at få alt dit empiriske materiale med ind i artiklen. Udvælg de citater, tabeller osv., som understøtter din argumentation.
Diskussion/perspektivering: Ca. 2½ sider
Her diskuterer du, hvad dine resultater betyder. Hvad skal forandres som følge af denne nye viden, og hvorfor?
Ofte vil en perspektivering enten fokusere på implikationer for samfundet/bestemte aktører (dvs. hvad skal uddannelserne/politikerne/forældrene/de studerende gøre anderledes fremover, nu hvor de ved dette?) eller for en bestemt gren af sociologien (det kan være nuancering af teorier/begreber og/eller tilføjelser til den metodiske værktøjskasse).
Konklusion: Max. 1 side
Her opsummerer du kortfattet dit centrale resultat samt de vigtigste konsekvenser.
”Denne artikel har vist, at …” (fx frafald er kun skævt på første semester)”
”Det betyder, at… ” (fx uddannelserne bør blive endnu bedre til at rumme alle studerende i studiestarten)