Tema: Stedets og lokalsamfundets sociologi (del 1)
Mia Arp Fallov, Anja Jørgensen, Lene Tølbøll og Rikke Skovgaard Nielsen:
Mikropol. Eller historien om det store i det små
I artiklen tages udgangspunkt i den rurale case om Lemvig, der nægter at være udkant. Det diskuteres, hvordan casen udfordrer gængse sociologiske forestillinger om relationen mellem center og periferi og mellem metropol og det lokale. Vi argumenterer for, at det netop er karakteren af, hvad vi til denne lejlighed betegner som »mikropol« – den internationale orientering og en lokal social kultur, som kobler sig til globale flows – der tilsammen skaber det lokales resiliens. Analysen af Lemvig begrebsliggør den modstandskræft, der er med til at sikre lokal udvikling på trods af de urbaniseringskræfter, som skaber en stærk affolkningstendens i lignende områder. Artiklen trækker på en del af det empiriske materiale fra et igangværende Horizon 2020-projekt, COHSMO – Inequality, urbanization and territorial cohesion: Developing the European social model of economic growth and democratic capacity. Projektet har omdrejningspunkt i en europæisk sammenligning af forholdet mellem urbanisering, ulighed og territoriel sammenhængskraft. Fortællingerne fra Lemvig viser, at den lokale kultur ikke kun er et spørgsmål om nødvendighedens politik i et område, der er strukturelt udfordret, men derimod, at stedskulturen er produkt af det særlige samspil mellem erhvervsstrukturen, størrelsesforholdet, historiske kulturelle stiafhængigheder og et aktivt lokalt miljø.
Anette Gravgaard Christensen, Troels Krarup, Amanda Krog Juvik og Jakob Laage-Thomsen:
Fælleshed som bynaturens sted: Metodologiske tilgange til familiært engagement i bygrønne fællesskaber
Med afsæt i den pragmatiske sociolog Laurent Thévenots begreb om »familiært engagement« præsenterer artiklen tre forskellige metodologiske tilgange til bynatur som konkrete steder for det, vi kalder »fælleshed«. Hvor begrebet om familiært engagement i sig selv kan minde om »stedstilknytning« i f.eks. psykologisk og geografisk litteratur, har teorien som sådan den fordel, at den kobler individuelle engagementer med et relateret begreb om social koordinering i form af »fællesheder«. Dermed giver den mulighed for at udpege det familiære engagements mulige samspil med andre former for engagement i byens grønne steder, navnlig et funktionelt engagement i planer og et offentligt engagement i retfærdiggørelse, indeholdt i den samme analytiske model. Spørgsmålet, som her belyses fra forskellige metodiske vinkler, er altså, hvilke former for relationer der findes mellem familiært engagement og fælleshed i bynaturens steder, og andre former for engagement og fælleshed (funktionelt, offentligt). Metodepluralismen over de tre studier resulterer i en generel pointe om forholdet mellem familiært, funktionelt og offentligt engagement i bynatur, og at man tager højde for de mange forskellige mulige sammensætninger af stedsrelationer og ikke søger at reducere disse til ét simpelt fænomen.
Karin Topsø Larsen, Rikke Brandt Broegaard og Lene Havtorn Larsen:
Translokalt engagement i landdistrikterne: Den mobile elites nye legeplads?
Denne artikel tager udgangspunkt i tidens stigende translokale tendenser, der er karakteriseret ved øget mobilitet og multiple stedsidentiteter. Udviklingen opbløder dikotomien mellem beboere og besøgende i de danske landdistrikter. Artiklen fokuserer på de deltidsbeboere, der engagerer sig aktivt i lokale udviklingsprojekter f.eks. som investorer i lokale forretninger, projektledere for kulturarvs- og kulturinstitutionsprojekter, eventmagere eller aktiehavere i lokale bæredygtighedsprojekter. Der ses en flertydig påvirkning af stedernes sociologi, ligesom stedskvaliteter, der i udgangspunktet er med til at motivere og tiltrække midlertidige aktører, påvirkes. Teoretisk bygges på en forståelse af stedsudviklingsprocesser som multiskalære, flerdimensionelle og dybt betinget af forskellige sociale aktørers differentierede kapacitet til mobilitet og stedsengagement. Empirisk er artiklen baseret på kvalitativ forskning foretaget i 2018 på fire attraktive nordiske øer. Undersøgelsens resultater peger på, at deltidsbeboerne indgår i en række translokale engagementsfælleskaber sammen med lokale kræfter, og at de motiveres af oplevede stedskvaliteter knyttet til forestillingen om det rurale såvel som af de fællesskaber, de indgår i – eventuelt med andre ressourcestærke deltidsaktører som hovedattraktionen. De translokale fællesskaber udgør et betydeligt stedsudviklingspotentiale, men rummer samtidig et potentiale for social eksklusion, fordi de ressourcestærke sted-skabere, der rummer både fuldtids- og deltidsbeboere, kan risikere at understøtte økonomiske gentrificeringsprocesser såvel som fremme social displacement.