Nyeste nummer af Dansk Sociologi, nr. 3, årgang 31, 2020 er udkommet

Adam Diderichsen:

McDonaldiseringen af dansk politi.

På baggrund af en kritisk diskussion af Ritzers McDonaldiseringsteori argumenterer artiklen for, at de bærende tendenser i dansk politis udvikling i de senere årtier har været idealerne om effektivitet, beregnelighed, forudsigelighed og kontrol. Samtidig er det tydeligt, at spørgsmålet om politisk magt er det centrale, når vi taler om McDonaldisering af netop politiet, givet politiets centrale rolle i statens magtudøvelse. Som konklusion viser artiklen således, at McDonaldisering først og fremmest må forstås som en form for herredømme, der er kendetegnet ved et konsekvent skifte fra en juridisk til en økonomisk tolkning af bureaukratiets centrale kendetegn.

Carsten Kronborg Bak:

Sundhedskompetencer som en sociokulturel ressource i sundhed.

Formålet med denne artikel er at få introduceret begrebet »health literacy« (sundhedskompetencer på dansk) for en sociologisk interesseret læserskare. Begrebet har de seneste år fået større international bevågenhed i forskerkredse, hos World Health Organisation (WHO) og blandt sundhedsmyndigheder i flere europæiske lande. Interessen blandt danske sundhedsmyndigheder er imidlertid meget beskeden, og der har hovedsageligt været et fokus i forskningen og begrebsudviklingen fra sundhedsfaglige forskere. Sundhedskompetencer betragtes som en »social determinant« i sundhed, der kan bidrage til at få reduceret den sociale ulighed i sundhed de kommende år. Det er min overbevisning at sociologiske teorier og analyser kunne bidrage til en gunstig videreudvikling af begrebet i de kommende år. I artiklen argumenteres der for at begrebet bør indlejres i sociologisk teori og forstås som en »sociokulturel« ressource sundhed fremfor som en individuel, rationel adfærd med fokus på det enkelte individs evne til at finde, forstå, vurdere og anvende sundhedsinformationer. Dette fokus har fyldt mest i den eksisterende begrebsudvikling. Bourdieus kapitalinteraktioner og særligt social og kulturel kapital kobles med Cockerhams kollektive livsstilsteori og bidrager med en forståelse af sundhedskompetencer som en sociokulturel ressource i sundhed. Artiklen inddrager resultater fra forskellige empiriske studier af, hvordan sundhedskompetencer spredes i sociale netværk, og hvordan kulturel kapital og kollektiv livsstil påvirker sundhedskompetencer.

ESSAY 

Finn Hansson:

Studenteroprøret på sociologi. Fagkritik og pædagogisk fornyelse.