Tema: Stedets og lokalsamfundets sociologi (del 2) 

Martin Severin Frandsen og Jesper Visti Hansen

Parallelsamfundspakkens genealogi

Artiklen præsenterer et genealogisk studie af spørgsmålet om udsatte byområder i Danmark fra nedsættelsen af Byudvalget i 1993 og frem til »parallelsamfundspakken« i 2018. Artiklens empiriske genstand er de skiftende forståelser af dette spørgsmål og implikationerne for periodens politiske tiltag med »parallelsamfundspakken« som det seneste eksempel. Teoretisk trækker artiklen på Foucaults begreb om problematikker samt Foucault-inspirerede studier af bypolitik i dens forskellige former i hhv. Frankrig og Storbritannien. Den empiriske analyse af den danske udvikling baserer sig på et bredt udvalg af primært nationale policy-dokumenter. Gennem læsningen af dokumenterne vises den konflikt- og modsætningsfyldte sammensathed, der kendetegner politikkerne over for udsatte byområder i perioden, samtidig med at analysen identificerer overordnede tendenser i retning af en nyliberal og autoritær drejning.

Pernille Tanggaard Andersen og Annette Aagaard Thuesen

Sundhed som løftestang for inklusion, kapacitet, trivsel og udvikling i lokalsamfundet

Artiklen undersøger, hvordan lokalsamfund skaber grobund for fællesskab og aktiv deltagelse, hvorigennem sundhed og trivsel bliver et centralt omdrejningspunkt. Diskussionerne i artiklen beskæftiger sig med forskellige former for deltagelsesforståelser og perspektiver på governance, og med hvilke positioneringer omkring lokalsamfund, empowerment, medborgerskab og sundhed, der kommer til udtryk og præger måden at deltage, udøve sundhedspraksis i hverdagslivet og gøre lokalsamfund på i tre landsbyer. Artiklen tager sit afsæt i mangel på studier, der viser, om lokalsamfundsdeltagelse kan og i givet fald hvordan det kan påvirke udførelse af sundheds – og velfærdsservices – og det endda når initiativet udgår fra lokalsamfundet. Artiklen giver ny viden om lokalsamfundet som arena for kapacitet, trivsel og inklusion.

Nis Aamand Hejlskov Sørensen

Byens grønne områder og retten til dem – en case fra Valparaíso, Chile

Med udgangspunkt i konceptet retten til byen bidrager denne artikel til at forstå lokalsamfundets forandringskapacitet i forhold til at bremse markedsstyret urbanisering. Retten til byen forstås som en kollektiv ret til indflydelse på, hvordan byen udvikler sig. Samtidig er det også en ret til at gentænke vores forhold til byen og dens landskab. På den måde handler retten til byen både om at forsvare byen mod gentrificering, men også om retten til at forestille sig en by med flere urbane og grønne fælleder. Artiklen præsenterer et case-studie fra Chile, hvor lokale borgere bekæmper gentrificeringen af et historisk kvarter i Valparaíso. Ved at frame privatejede grønne områder som urbane fælleder udfordrer beboerne det skarpe skel mellem private og offentlige rum i byen, hvilket stiller spørgsmål ved den aktuelle byudvikling i Chile. Casen viser, hvordan kampen for bevarelse af stedets natur- og kulturarv er forbundet med en stærk lokal identitet og en forståelse af byens landskab som værdifuld. Vi kan i en dansk kontekst lære af den chilenske case, at det er muligt at bremse gentrificering af byen, hvis der opbygges en bred politisk konsensus blandt borgere og lokalpolitikere for at beskytte grønne områder som urbane fælleder.