Nyeste nummer af Dansk Sociologi, nr. 3, årgang 28, 2017 er udkommet

Nikolaj Nottelmann:

Om positivisme og objektivisme i samfundsvidenskaberne

”Positivisme” hører til de mest kontroversielle og mangetydige termer i moderne debatter om samfundsvidenskabelig metode. Bredt anvendte lærebøger er på én gang ofte uklare og voldsomt indbyrdes uenige angående positivismens metafysiske, erkendelsmæssige og ideologiske forpligtelser. Denne artikel leverer en receptionshistorisk behandling af positivismen fra dens dobbelte udspring i det 19. århundredes franske og tyske filosofi frem til i dag. Hermed kortlægges en række væsentlige historiske omforståelser og misforståelser som baggrund for nutidens begrebsforvirring. Det påvises efterfølgende, at forskellige positivistiske retningers forhold til videnskabelig objektivisme er en temmelig kompleks og varieret affære. Det er således ufrugtbart at behandle samfundsvidenskabelig positivisme og objektivisme under ét, sådan som det ofte gøres.

Ida Friis Thing og Viola Marie Skovgaard:

Tilpasningsstrategier på Sexologisk Klinik – En undersøgelse af transkønnede klienters forhandling af identitet

Denne artikel præsenterer resultaterne fra 9 kvalitative interviews med transpersoner, der enten er eller har været i behandling på den offentlige institution Sexologisk Klinik på Rigshospitalet i København. I Danmark har de to offentlige institutioner Sexologisk Klinik og Sexologisk Center Aalborg monopol på behandling af transpersoner. Klienter der ønsker hormonel eller kropsmodificerende behandling må således gennemgå et udredningsforløb på en af disse institutioner. Artiklen viser, hvordan identiteten transseksuel kan siges at udgøre en institutionel identitet på Sexologisk Klinik, som klienterne aktivt udfordrer, følger eller indretter sig strategisk efter. I artiklen analyserer vi, ved hjælp af Goffmans teoriapparat fra hans analyse om den totale institution, hvordan klienterne gør brug af tilpasningsstrategier i et forsøg på at håndtere de institutionelle identiteter, de tilbydes. Vi viser, at klienterne i udpræget grad anvender, hvad Goffman betegner som en koloniserende tilpasningsstrategi på klinikken og således bestræber sig på at få mest ud af institutionens muligheder ved at omstrukturere deres livshistorier, så de passer til institutionens kriterier for godkendelse til behandling. I analysen benyttes en kombination af symbolsk interaktionisme og socialkonstruktivisme til at undersøge den relationelle karakter af reproduktionen af den institutionelle identitet transseksuel.

Hilde Anette Aamodt:

Å beslutte med henblikk på risiko? – Når politikken dytter ansvaret over på barnevernets ansatte

Artikkelens tema er hvordan barnevernet, gjennom sine kommunikative beslutninger, skaper praksis. Mer konkret har jeg undersøkt hvordan saksbehandlerne i barnevernets undersøkelser kommer frem til beslutninger gjennom å forholde seg til ulike forventninger. Gjennom analysen synliggjøres det hvordan barnevernets undersøkelser langt på vei blir styrt av forventninger den enkelte saksbehandler og forelder ønsker å innfri. Disse handler for eksempel om å ha minst en samtale med barnet, samt å følge en undersøkerplan. Dermed blir det å ikke følge undersøkerplanen eller det å ikke snakke med barnet sett som usikre handlingsvalg mot målet om å sikre ”den gode undersøkelse”. Barnevernets beslutninger vil dermed inngå i et i et rasjonaliseringsprogram hvor hensikten eller målet er å unngå risiko. På den måten synes barnevernets undersøkelser å være styrt av en risikopolitikk som tjener hensikten å være på den sikre siden og hvor fremtidens nødvendige uvisshet blir barnevernets problem. Risikopolitikken bringer barnevernet inn i en praksis det ikke selv har definert og setter dermed barnevernet inn i en tilstand av fare. Politikken pålegger barnevernet å omsette alle svake punkter til forebyggelsesprogrammer med den hensikten å sikre ”den gode praksis”. Det betyr en praksis hvor standardisering og maler blir de mest opplagte svarene. På den måten blir det barnevernet som organisasjon som bærer ansvaret for eventuelle feilvurderinger – ikke den politikken som ligger til grunn for handlingene. Ansvaret dyttes dermed over på barnevernets ansatte.

ESSAY:

Ann-Dorte Christensen: Sociologi møder kunst

Grafik og skitser udlånt af billedkunstner Marit Benthe Norheim

Nyeste nummer af Dansk Sociologi, nr. 2, årgang 28, november 2017 er udkommet.

Mikkel Kronborg Jønck:
Mod en pragmatisk sociologi om fysisk vold
Denne artikel tager afsæt i en kritik af sociologiske studier af vold, der peger på kulturelle og sociale baggrundsvariable, når voldelige gerninger skal forklares. Disse studier analyserer sjældent volden som en kompleks og mangefacetteret social handling, der kalder på teoretiske forklaringer. Som et delvist svar på denne forsømmelse introduceres til den franske sociolog Luc Boltanskis »tilnærmede udkast« til en handlingsteori om vold, som er en del af en større handlingssociologi, der præsenteres i bogen Love and Justice as Competences. Der peges dog på et grundlæggende konceptuelt problem i Boltanskis udkast til en teori om vold, som forsøges afhjulpet ved at integrere en fænomenologisk distinktion mellem henholdsvis lokativ, raptiv og autotelisk vold heri. Hensigten er at rekonstruere grundlaget for en pragmatisk sociologi om vold – funderet i en distinktion mellem (først og fremmest) voldens fysiske former. Formålet med denne rekonstruktion er at gøre fransk pragmatisk sociologi anvendelig i studiet af situationer, hvor vold spiller en rolle. Herved åbnes op for sociologisk analyse af en handlingsform, som har været tildelt sparsom opmærksomhed i sociologien.

Torsten Geelan, Magnus Skovrind Pedersen og Malthe Øland Ribe:
Akademikerprekariatet
Traditionelt i klasseteori anses akademikere for en relativt privilegeret samfundsgruppe med små interne forskelle. Teorierne tager dog ikke i udpræget grad højde for udbredelsen af prekære arbejdsforhold. En række empiriske studier af det akademiske arbejdsmarked har peget på, at der er sket en udbredelse af atypisk arbejde herhjemme og i det øvrige Europa. Med inspiration fra Guy Standings nye klasseteori, forsøger denne artikel at vise, hvorvidt teorien om prekariatet er en anvendelig tilgang til at forstå forskelle mellem akademikere. Med data indsamlet fra European Social Survey (ESS) gennemføres en specifik multipel korrespondanceanalyse (SMCA), der afsøger fem af Guy Standings (2011) syv usikkerhedsformer for akademikere. Fra analysen kan vi kortlægge tre forskellige klynger af akademikere: En overvejende majoritet i et salariat og to minoritetsgrupper i henholdsvis en ’irregulære klynge’ og i et decidere ’akademisk prekariat’. Vi konkluderer, at differentieringer i arbejdsmæssig sikkerhed blandt akademikere er en valid måde at undersøge forskelle blandt gruppens medlemmer. Samtidig påpeger vi, at atypisk ansættelse generelt set kan anskues som prekære arbejdsforhold. De relativt store forskelle mellem forskellige fagfelter understøtter de forklaringsmodeller på hierarkier på arbejdsmarkedet, som man finder i mikroklasseteorien og de weberianske teorier om ’social closure’. Endelig diskuterer artiklen hvorvidt prekære bør anskues som et udpræget livsbaneforhold for yngre akademikere.

Lise Rask, Naja Poulsen og Kristian Nagel Delica:
Mobilitetskapital – hverdagsmobilitet i lyset af urban segregering
Indenfor sociologisk forskning i segregering og udsatte boligområder er der almindeligvis ikke fokus på mobilitetsressourcers betydning for urban segregering. Samtidig har store dele af den mobilitets- og trafikrelaterede forskning ikke fokus på social ulighed og eksklusion. Dette studie sammentænker teoretiske inspirationer fra hhv. den kritiske mobilitetsforskning og den ulighedsfokuserede byforskning for at undersøge relationen mellem hverdagsmobilitet og urban segregering. Empirisk kortlægger studiet mobilitetspraksis blandt kvinder med migrationsbaggrund og udlægger, hvilke ressourcer der udgør deres mobilitetskapital, samt hvordan normer og ressourcer knyttet til hverdagsmobilitet bliver genstand for sociale distinktioner. Desuden peger studiet på, hvordan mobilitetskapital bidrager til gruppens selvbillede og oplevelse af segregering i forhold til den omkringliggende by og andre befolkningsgrupper. Studiets empiri er genereret gennem et interdisciplinært forskningsdesign med hovedvægt på kvalitative etnografiske feltmetoder. Studiet bidrager således med et empirisk fundament for begrebet mobilitetskapital og peger på, hvordan ændret mobilitetskapital i praksis kan bidrage til at modvirke negative effekter af urban segregering.

ESSAY:
Sune Qvotrup Jensen: De stedfastes revolution? – refleksioner over nogle aktuelle sociale og politiske tendenser, og relaterede problemer i sociologien