Den undervisningsegnede oversigtsartikel: ét format i Dansk Sociologi

Som redaktion af Dansk Sociologi er det vores erfaring, at vi løbende modtager stærke og interessante artikelbidrag fra en bred palet af det danske sociologimiljø. Det er vi selvsagt taknemmelige for. Det er dog samtidig vores opfattelse, at de unikke muligheder, som et dansksproget fagsociologisk tidskrift giver, måske for indeværende ikke udnyttes fuldt ud af alle parter.

Særligt har vi noteret os, at der synes at være stor læserinteresse for en bestemt type af artikler, som vi her kalder den undervisningsegnede oversigtsartikel: altså artikler, der skaber overblik gennem at tegne nogle selvstændigt markerede analytiske perspektiver op, introducere til og diskutere væsentlige begreber, skoler, metoder og empiriske indsigter, eller på anden vis giver en vinklet ekspertfremstilling af og dermed skubber til et forskningsfelt inden for sociologien. Det kan dreje sig om ”bindestregs-sociologier” som uddannelses- eller miljøsociologi, men det kan netop også dreje sig om teoretiske skoler, metodeudviklingstendenser eller bevægelser på et praksis- eller styringsfelt. Det centrale synes at være, at kompetent udformede og selvstændigt perspektiverende oversigtsartikler a la disse tjener som vigtig kilde ikke mindst i undervisningen på de videregående uddannelsesinstitutioner.

Vi ønsker på denne baggrund hermed at udstikke en generel invitation til alle grene af det danske sociologimiljø, og måske ikke mindst til undervisere på universiteter og andetsteds, om at tænke denne type af artikel som et godt format, og et godt match, for et tidsskrift som Dansk Sociologi. Dette selvsagt inden for den generelle ramme der hedder, at Dansk Sociologi er et videnskabeligt funderet sociologisk fagtidsskrift, hvor alle artikelbidrag underkastes fagfællebedømmelse og må kunne godtgøre eget originale bidrag til feltet. Bidrag kan her imidlertid betyde andet og mere end ny empiri; det kan lige vel betyde en ny analytisk vinkel på et tema eller problem; en ny måde at sammenligne begreber, skoler, metoder og teorier; eller en ny måde at sætte et sociologisk forskningsfelt i perspektiv.

For forskere og undervisere på de danske universiteter og andetsteds forestiller vi os, at skrivning og publicering af en sådan undervisningsegnet oversigtsartikel i Dansk Sociologi kan tjene som en attraktiv måde at kombinere flere hensyn. Dels gælder det som bekendt, at Dansk Sociologi er optaget på den forskningspointgivende BFI-liste. Dels er der erfaringsmæssigt belæg for at sige, at mange artikler i Dansk Sociologi opnår absolut pæne læsertal, blandt andet netop gennem brug i undervisningen. Og dels tænker vi, at selve produktionen af en oversigtsgivende artikel a la denne for den enkelte kan medvirke til at løse udfordringer med mangel på velegnet litteratur i undervisningen. Der er, vil vi tillade os at foreslå, med andre ord potentielt tale om et publiceringsmæssigt ”kinder-æg”!

For yderligere information, og for konkrete eksempler på artikler, der har præg af undervisningsegnede oversigtsartikler, henviser vi til vores hjemmeside: www.dansksociologi.dk.

Med ønsket om fortsat god artikelskrivning i alle grene af det danske sociologimiljø.

Redaktionen

Nyeste nummer af Dansk Sociologi, nr. 3, årgang 29, 2018 er udkommet

Jacob Didia Jensen:

Fordelingspolitikkens nye ånd – om mulighederne for kritik i konkurrencestaten

Med sin introduktion af begrebet ’konkurrencestat’ i en dansk kontekst tilbød Ove Kaj Pedersen et nyt teoretisk perspektiv på, hvordan den universelle danske velfærdsstat i et vist omfang er blevet erstattet af en neoliberal konkurrencestat baseret på markedstænkning. I denne artikel forsøger jeg at udbygge denne forståelse af konkurrencestaten ved at analysere udviklingen i Danmark fra velfærdsstat til konkurrencestat ved hjælp af Boltanski og Chiapellos teori om kapitalismens nye ånd. Igennem denne analyse søger jeg for det første at vise, at de værdier, som konkurrencestaten henviser til, når den retfærdiggør sin fordelingspolitik, ikke kun kan forstås som udtryk for markedstænkning. De må også i høj grad forstås som udtryk for idealiseringen af fleksibilitet, kreativitet og inklusion i arbejdsnetværk, som Boltanski og Chiapello identificerer som centrale i kapitalismens nye ånd, og som har rødder i venstrefløjens kapitalismekritik. For det andet er formålet med artiklen at diskutere, hvilke negative konsekvenser idealiseringen af fleksibilitet og omstillingsparathed samt det store fokus på kontinuerligt at opkvalificere borgere kan risikere at have for borgere og offentligt ansattes mulighed for at forholde sig kritisk til konkurrencestatens moralske legitimitet.

Eivind Grip Fjær:

Til forsvar for kvalitative intervju

To kritikker fra prominente sosiologer har de siste årene dratt i tvil nytten av kvalitative intervjudata for å si noe pålitelig om sosiale praksiser utenfor intervjusituasjonen. Den ene tar utgangspunkt i at folk ikke alltid handler slik de sier at de gjør, den andre kritikken i at folk ikke har diskursiv tilgang til sin praktiske kunnskap. Kritikkene impliserer at alt av intervjudata må behandles som fordreide av informantenes holdninger eller misoppfatninger. Kritikkene innebærer også en antakelse om at intervjudata ikke blir analysert med noen distanse til informantenes holdninger. Jeg mener at både implikasjonen og antakelsen er urimelige, og vil svare på dem med å dra fram tre teknikker som forskere som benytter seg av intervju ofte bruker: sammenligning, leting etter flere indikatorer og vurderinger av sammenheng med tidligere forskning. Ved blant annet å bruke disse teknikkene i analysen av intervjudata kan forskere dra valide konklusjoner også om forhold utenfor intervjusituasjonen.

Verena Lenneis & Sine Agergaard:

Tilhørsforhold og danskhed. Debatten om kønsopdelt svømning

I 2016 og 2017 skabte kvindesvømning – et tilbud, der tiltrækker mest, men ikke udelukkende etniske minoritetskvinder – intens debat i hele Danmark. Denne artikel fokuserer på den politiske debat i Aarhus Byråd, der førte til en beslutning om, at der i kommunens svømmehaller ikke må være kønsopdelt svømning i den offentlige åbningstid. Formålet med artiklen er at undersøge, hvordan en fritidsaktivitet som kvindesvømning blev til et problem i 2016, som krævede en langvarig debat og et politisk indgreb. Med udgangspunkt i Nira Yuval-Davis’ begreber om politisering af tilhørsforhold viser vores analyse, hvordan forestillinger om danskhed og dertilhørende danske værdier gøres til centrale argumenter i den politiske debat, som fører til politisk regulering af en velbesøgt sundhedsfremmende fritidsaktivitet. Debatten om kønsopdelt svømning understreger, at værdier såsom individuel valgfrihed eller religionsfrihed, som indtil for nyligt prægede den politiske praksis i nordiske velfærdsregimer, afløses af danskhed som den altoverskyggende værdiramme.

Nyeste nummer af Dansk Sociologi, nr. 2, årgang 29, 2018 er udkommet.

Vivi Friis Søgaard:

Babysimulator som pædagogisk styringsteknik – om magt og den frie vilje i sociale indsatser for marginaliserede unge

Artiklen bygger på et kvalitativt studie af babysimulatorforløb i Danmark og belyser, hvordan de fagprofessionelle forsøger at balancere mellem idealet om borgerens frie vilje og den magt, som uvilkårligt ligger i skulle prøve at påvirke marginaliserede borgere til at træffe bestemte valg om forældreskab. Artiklen tydeliggør også, hvordan de fagprofessionelle i deres ageren ikke blot er styret af det socialpædagogiske felts idéer om det rigtige forældreskab, men også forholder sig kritisk og refleksiv til egen praksis. I dette komplekse arbejde bliver babysimulatoren et kraftfuldt styringsredskab, der gennem simuleret rollespil og »objektive« vidensdata leder deltagerne til (frivilligt) at træffe ansvarsfulde valg om et fremtidigt forældreskab, hvorfor en mere brutal og direkte magtanvendelse kan undgås.

Kristian Kongshøj:

Republikaneren, multikulturalisten og de to nationalister: National identitet samt social og politisk sammenhængskraft i Danmark

Denne artikel undersøger på basis af en ny spørgeskemaundersøgelse fra 2014 danskernes forestillinger om de værdier, der bør kendetegne et nationalt fællesskab. Vha. faktoranalyse og latent class analysis knyttes de empiriske skillelinjer og positioner efterfølgende an til forskellige indikatorer for social tillid, solidaritet, »politisk kultur«, samt national stolthed og opfattelsen af at dele værdier med andre danskere (foruden typiske socioøkonomiske variable). Resultaterne indikerer blandt andet, at national stolthed eller opfattelsen af at dele værdier ikke hænger positivt sammen med tillid og solidaritet, idet dette i den danske kontekst er forbundet med en mere nationalistisk orientering. Den latente klasseanalyse understreger, at konservativ nationalisme og multikulturalisme kun kunne beskrive omkring halvdelen af den danske befolkning på undersøgelsestidspunktet. I tilgift ser vi også liberal nationalisme og republikanisme. I denne analyse ser vi blandt andet forskellige varianter af høj national stolthed, som tenderer til at være enten republikansk eller konservativ nationalistisk. Den ene er forbundet positivt med tillid og solidaritet, mens den anden er negativt forbundet. Ligeledes er den konservative nationalisme forbundet med en utilfredshed med demokratiet i forhold til alle de tre andre grupper.

Mikkel Dehlholm og Ove K. Pedersen:

Succes eller fiasko? – Et komparativt blik på den danske konkurrencestat

Artiklen belyser den danske konkurrencestat sammenlignet med andre vestlige lande. I analysen fokuseres på fire dimensioner: 2. Ulighed, fattigdom og skat, 2. Social mobilitet, 3. Økonomisk vækst, konkurrenceevne og økonomisk holdbarhed, og 4. Beskæftigelse, arbejdsløshed og arbejdsmarkedspolitik. Sideløbende analyseres sammenhænge mellem dimensionerne, eksempelvis ligheds betydning for social mobilitet, vækst mv. På baggrund af den komparative analyse argumenterer vi for, at Danmark overordnet set kan karakteriseres som en universalistisk konkurrencestat med en lav grad af ulighed (om end den er steget) og fattigdom kombineret med en konkurrencedygtig og holdbar økonomi, der fastholder den traditionelle velfærdsstats fokus på social sikring og lige adgang til velfærdsservice, om end reformer af dagpenge og kontanthjælp har mindsket graden af sikring i forbindelse med arbejdsløshed. Som den største udfordring for den danske konkurrencestat peger vi på, at Danmark på trods af et stærkt fokus på området stadig er udfordret af, at erhvervsdeltagelsen blandt 25-54 årige mænd er væsentligt lavere, end den var før 1973 og end i de lande, der klarer sig bedst på dette parameter (Schweiz, Japan, Island). På denne baggrund diskuteres, hvad der skal til for at øge beskæftigelsesfrekvensen.

Nyeste nummer af Dansk Sociologi, nr. 1, årgang 29, 2018 er udkommet. Det er et temanummer om Digitale Metoder.

Anders Kristian Munk:
Genanvendt: Et kritisk tilbageblik på digitale metoders konsekvenser for kontroverskortlægningen
Digitale metoders centrale postulat er, at vi kan genanvende nettets medier til at sige noget om samfundet i øvrigt. Det gælder ikke mindst indenfor kontroverskortlægningen, hvor digitale medier er blevet væsentlige skuepladser for diskussioner om ny viden og teknologi. Begrebet genanvendelse synes at indebære, at en eksisterende metodisk og analytisk tradition finder nye måder at bruge nogle redskaber på. Vi kan således have en tendens til at spørge, hvordan kontroverskortlægningen har fundet nye anvendelser for værktøjer til eksempelvis mønstergenkendelse eller automatiseret tekstanalyse. I denne artikel argumenterer jeg for, at vi bør stille spørgsmålet om genanvendelse anderledes. Efter 15 år i tæt parløb med nettets indfødte medier og metoder kan vi konstatere, at det også er kontroverskortlægningen selv, der har forandret sig; at det i nogen grad også er den metodiske og analytiske tradition, der er blevet genanvendt til nye formål og i sine nye redskabers billede.

Andreas Birkbak:
Shitstorms, bobler eller sagsorienterede offentligheder? Digitale metoder og kontroverser på sociale
medier
Kontroversen om planerne for en betalingsring i København afstedkom blandt andet en række sider på Facebook. Eksemplet er ikke enestående: Sociale medier lægger i disse år ofte brugerflade til folkelige protester og kontroverser. Sociologien har med digitale metoder fået en række værktøjer til at indsamle data om dem. Flere af de digitale teknikker er formet af et teoretisk udgangspunkt hos Bruno Latour. Artiklen undersøger, hvilke metodiske retningslinjer der følger af en Latour-inspireret forståelse af politik og demokrati. Først afsøges Latours inspirationskilder i den amerikanske pragmatisme. Dernæst diskuteres Noortje Marres’ bud på konsekvenserne for digitale metoder. Endelig analyseres betalingsrings-kontroversen for at give et eksempel på en undersøgelse med digitale metoder, der tager udgangspunkt i idéen om demokratisk offentlighed som noget, der opstår i anledning af konkrete problematiske sager. Analysen bygger på 4.500 posts og kommentarer fra syv forskellige Facebook-sider om betalingsringen, der opsummeres i en co-wordvisualisering. Artiklen fremfører, at et Latour-inspireret fokus på sagsorienterede
offentligheder tilbyder et interessant alternativ til affejende begreber som shitstorms og ekkokamre, og diskuterer de metodiske udfordringer, som tilgangen medfører for digitale metoder.

Rasmus Munksgaard og Oskar Enghoff:
Køn og metodevalg blandt samfundsvidenskabelige specialeskrivende
Feministisk teori og forskning har argumenteret for to sammenhænge mellem køn og forskningsmetoder: Kvinder benytter oftere kvalitative metoder, og køn påvirker valget af forskningsområder. Tidligere forskning baseret på fagfællebedømte publikationer understøtter disse foreslåede sammenhænge, men anerkender bias som følge af homogeniserende mekanismer såsom akademisk professionalisering og fagfællebedømmelse. Vi komplementerer disse studier gennem en analyse af de »nedre lag af akademisk produktion«, specifikt 1.103 socialvidenskabelige specialer, hvilket giver en alternativ vinkel på studiet af køn og forskningsdesign.
Vi benytter nylige innovationer indenfor digital tekstanalyse og estimerer en structural topic model for at modellere korpussets latente tematiske struktur. Ud fra denne model tester vi empirisk de foreslåede sammenhænge mellem køn, forskningsmetoder og forskningsområder. Vi finder, at de kvindelige specialestuderende er mere tilbøjelige til at benytte kvalitative metoder, og at nogle forskningsområder er kønnede. Topic modelling bliver demonstreret som et effektivt redskab til at analysere akademiske tekster.

Anders Koed Madsen:
Dataficerede offentligheder – overvejelser over digitale metoder i lyset af den tidlige amerikanske pragmatisme
Med afsæt i henholdsvist den amerikanske offentlighedssociologi fra den første halvdel af det 20. Århundrede – samt den vigtigste litteratur indenfor digitale metoder – vil denne artikel fremføre to argumenter. Det første argument er, at offentligheder ikke kan begrebsliggøres isoleret fra de materielle omstændigheder, der giver dem synlighed for sig selv og andre. Det andet argument er, at infrastrukturen omkring digitale spor og digitale metoder åbner for muligheden af at synliggøre – og dermed også begrebsliggøre – den offentlige debat ud fra et mere relationelt of processuelt perspektiv end f.eks. spørgeskemaundersøgelsen. Med afsæt i disse to argumenter introducerer artiklen fire principper, der kan være med til at guide anvendelsen af digitale metoder til at forstå offentlighedsdannelser i en digitalt medieret tid. De fire principper er a) at følge sagsdrevne offentligheder, b) se distinktioner nede fra de symboler, der udveksles af disse offentligheder, c) tage borgeres netværkspositioner med i vurderingen af deres meningers effekt og d) at være opmærksom på temaers intensitet og omskiftelighed over tid. Den praktiske konsekvenser af at følge disse principper vises gennem empiriske erfaringer fra et nyligt overstået datasprint med Teknologirådet.

Nyeste nummer af Dansk Sociologi, nr. 3, årgang 28, 2017 er udkommet

OBS: Vi har desværre været nødsaget til at sende et ekstra eksemplar af dette nummer af tidsskriftet til alle vores medlemmer og abonnenter, da der var uskarpe billeder i første udgave på grund af fejltryk.

Nikolaj Nottelmann:

Om positivisme og objektivisme i samfundsvidenskaberne

”Positivisme” hører til de mest kontroversielle og mangetydige termer i moderne debatter om samfundsvidenskabelig metode. Bredt anvendte lærebøger er på én gang ofte uklare og voldsomt indbyrdes uenige angående positivismens metafysiske, erkendelsmæssige og ideologiske forpligtelser. Denne artikel leverer en receptionshistorisk behandling af positivismen fra dens dobbelte udspring i det 19. århundredes franske og tyske filosofi frem til i dag. Hermed kortlægges en række væsentlige historiske omforståelser og misforståelser som baggrund for nutidens begrebsforvirring. Det påvises efterfølgende, at forskellige positivistiske retningers forhold til videnskabelig objektivisme er en temmelig kompleks og varieret affære. Det er således ufrugtbart at behandle samfundsvidenskabelig positivisme og objektivisme under ét, sådan som det ofte gøres.

Ida Friis Thing og Viola Marie Skovgaard:

Tilpasningsstrategier på Sexologisk Klinik – En undersøgelse af transkønnede klienters forhandling af identitet

Denne artikel præsenterer resultaterne fra 9 kvalitative interviews med transpersoner, der enten er eller har været i behandling på den offentlige institution Sexologisk Klinik på Rigshospitalet i København. I Danmark har de to offentlige institutioner Sexologisk Klinik og Sexologisk Center Aalborg monopol på behandling af transpersoner. Klienter der ønsker hormonel eller kropsmodificerende behandling må således gennemgå et udredningsforløb på en af disse institutioner. Artiklen viser, hvordan identiteten transseksuel kan siges at udgøre en institutionel identitet på Sexologisk Klinik, som klienterne aktivt udfordrer, følger eller indretter sig strategisk efter. I artiklen analyserer vi, ved hjælp af Goffmans teoriapparat fra hans analyse om den totale institution, hvordan klienterne gør brug af tilpasningsstrategier i et forsøg på at håndtere de institutionelle identiteter, de tilbydes. Vi viser, at klienterne i udpræget grad anvender, hvad Goffman betegner som en koloniserende tilpasningsstrategi på klinikken og således bestræber sig på at få mest ud af institutionens muligheder ved at omstrukturere deres livshistorier, så de passer til institutionens kriterier for godkendelse til behandling. I analysen benyttes en kombination af symbolsk interaktionisme og socialkonstruktivisme til at undersøge den relationelle karakter af reproduktionen af den institutionelle identitet transseksuel.

Hilde Anette Aamodt:

Å beslutte med henblikk på risiko? – Når politikken dytter ansvaret over på barnevernets ansatte

Artikkelens tema er hvordan barnevernet, gjennom sine kommunikative beslutninger, skaper praksis. Mer konkret har jeg undersøkt hvordan saksbehandlerne i barnevernets undersøkelser kommer frem til beslutninger gjennom å forholde seg til ulike forventninger. Gjennom analysen synliggjøres det hvordan barnevernets undersøkelser langt på vei blir styrt av forventninger den enkelte saksbehandler og forelder ønsker å innfri. Disse handler for eksempel om å ha minst en samtale med barnet, samt å følge en undersøkerplan. Dermed blir det å ikke følge undersøkerplanen eller det å ikke snakke med barnet sett som usikre handlingsvalg mot målet om å sikre ”den gode undersøkelse”. Barnevernets beslutninger vil dermed inngå i et i et rasjonaliseringsprogram hvor hensikten eller målet er å unngå risiko. På den måten synes barnevernets undersøkelser å være styrt av en risikopolitikk som tjener hensikten å være på den sikre siden og hvor fremtidens nødvendige uvisshet blir barnevernets problem. Risikopolitikken bringer barnevernet inn i en praksis det ikke selv har definert og setter dermed barnevernet inn i en tilstand av fare. Politikken pålegger barnevernet å omsette alle svake punkter til forebyggelsesprogrammer med den hensikten å sikre ”den gode praksis”. Det betyr en praksis hvor standardisering og maler blir de mest opplagte svarene. På den måten blir det barnevernet som organisasjon som bærer ansvaret for eventuelle feilvurderinger – ikke den politikken som ligger til grunn for handlingene. Ansvaret dyttes dermed over på barnevernets ansatte.

ESSAY:

Ann-Dorte Christensen: Sociologi møder kunst

Grafik og skitser udlånt af billedkunstner Marit Benthe Norheim

Nyeste nummer af Dansk Sociologi, nr. 2, årgang 28, november 2017 er udkommet.

Mikkel Kronborg Jønck:
Mod en pragmatisk sociologi om fysisk vold
Denne artikel tager afsæt i en kritik af sociologiske studier af vold, der peger på kulturelle og sociale baggrundsvariable, når voldelige gerninger skal forklares. Disse studier analyserer sjældent volden som en kompleks og mangefacetteret social handling, der kalder på teoretiske forklaringer. Som et delvist svar på denne forsømmelse introduceres til den franske sociolog Luc Boltanskis »tilnærmede udkast« til en handlingsteori om vold, som er en del af en større handlingssociologi, der præsenteres i bogen Love and Justice as Competences. Der peges dog på et grundlæggende konceptuelt problem i Boltanskis udkast til en teori om vold, som forsøges afhjulpet ved at integrere en fænomenologisk distinktion mellem henholdsvis lokativ, raptiv og autotelisk vold heri. Hensigten er at rekonstruere grundlaget for en pragmatisk sociologi om vold – funderet i en distinktion mellem (først og fremmest) voldens fysiske former. Formålet med denne rekonstruktion er at gøre fransk pragmatisk sociologi anvendelig i studiet af situationer, hvor vold spiller en rolle. Herved åbnes op for sociologisk analyse af en handlingsform, som har været tildelt sparsom opmærksomhed i sociologien.

Torsten Geelan, Magnus Skovrind Pedersen og Malthe Øland Ribe:
Akademikerprekariatet
Traditionelt i klasseteori anses akademikere for en relativt privilegeret samfundsgruppe med små interne forskelle. Teorierne tager dog ikke i udpræget grad højde for udbredelsen af prekære arbejdsforhold. En række empiriske studier af det akademiske arbejdsmarked har peget på, at der er sket en udbredelse af atypisk arbejde herhjemme og i det øvrige Europa. Med inspiration fra Guy Standings nye klasseteori, forsøger denne artikel at vise, hvorvidt teorien om prekariatet er en anvendelig tilgang til at forstå forskelle mellem akademikere. Med data indsamlet fra European Social Survey (ESS) gennemføres en specifik multipel korrespondanceanalyse (SMCA), der afsøger fem af Guy Standings (2011) syv usikkerhedsformer for akademikere. Fra analysen kan vi kortlægge tre forskellige klynger af akademikere: En overvejende majoritet i et salariat og to minoritetsgrupper i henholdsvis en ’irregulære klynge’ og i et decidere ’akademisk prekariat’. Vi konkluderer, at differentieringer i arbejdsmæssig sikkerhed blandt akademikere er en valid måde at undersøge forskelle blandt gruppens medlemmer. Samtidig påpeger vi, at atypisk ansættelse generelt set kan anskues som prekære arbejdsforhold. De relativt store forskelle mellem forskellige fagfelter understøtter de forklaringsmodeller på hierarkier på arbejdsmarkedet, som man finder i mikroklasseteorien og de weberianske teorier om ’social closure’. Endelig diskuterer artiklen hvorvidt prekære bør anskues som et udpræget livsbaneforhold for yngre akademikere.

Lise Rask, Naja Poulsen og Kristian Nagel Delica:
Mobilitetskapital – hverdagsmobilitet i lyset af urban segregering
Indenfor sociologisk forskning i segregering og udsatte boligområder er der almindeligvis ikke fokus på mobilitetsressourcers betydning for urban segregering. Samtidig har store dele af den mobilitets- og trafikrelaterede forskning ikke fokus på social ulighed og eksklusion. Dette studie sammentænker teoretiske inspirationer fra hhv. den kritiske mobilitetsforskning og den ulighedsfokuserede byforskning for at undersøge relationen mellem hverdagsmobilitet og urban segregering. Empirisk kortlægger studiet mobilitetspraksis blandt kvinder med migrationsbaggrund og udlægger, hvilke ressourcer der udgør deres mobilitetskapital, samt hvordan normer og ressourcer knyttet til hverdagsmobilitet bliver genstand for sociale distinktioner. Desuden peger studiet på, hvordan mobilitetskapital bidrager til gruppens selvbillede og oplevelse af segregering i forhold til den omkringliggende by og andre befolkningsgrupper. Studiets empiri er genereret gennem et interdisciplinært forskningsdesign med hovedvægt på kvalitative etnografiske feltmetoder. Studiet bidrager således med et empirisk fundament for begrebet mobilitetskapital og peger på, hvordan ændret mobilitetskapital i praksis kan bidrage til at modvirke negative effekter af urban segregering.

ESSAY:
Sune Qvotrup Jensen: De stedfastes revolution? – refleksioner over nogle aktuelle sociale og politiske tendenser, og relaterede problemer i sociologien