Line Thoft Carlsen

Sociale senfølger hos børnekræftoverlevere

Livet forandres uden varsel for børn og familier, der rammes af børnekræft. Den trygge og kendte hverdag ændres, og børnekræftpatienter mister muligheden, periodisk eller permanent, for at leve et »normalt« børne- og ungdomsliv. Børnekræftoverlevere fortæller, at deres overlevelse af kræften betegnes med positive ord såsom en succes og en sejr, og at »man« har vundet over kræften. At overleve kræft og vinde livet er dog sjældent uden fysiske, mentale og sociale konsekvenser. Der er en underbelyst skyggeside: et liv med senfølger, der fylder meget for overleverne og har store konsekvenser for deres mulighed for at indgå i og bidrage til samfundet. Artiklen er et empirisk vidensbidrag, der præsenterer delresultater fra ph.d.-projektet »Sociale konsekvenser af børnekræft« med udgangspunkt i kvalitative interviews og observationsstudier af og med 23 børnekræftoverlevere (18-39 år). Artiklen formidler viden om nogle af de sociale senfølger af børnekræft, der kan optræde i ungdoms- og voksenlivet. Yderligere belyser artiklen, hvorfor der ikke er mere fokus på senfølger, og hvilke forklaringer børnekræftoverlevere selv har på dette. I tillæg benyttes Erwing Goffmans og Aaron Antonovskys teorier samt anden relevant forskningslitteratur om børnekræftoverlevere til at forstå og underbygge de udfordringer, børnekræftoverlevere beskriver.

Ella Paldam

Samskabelse: En interdisciplinær begrebsuddybelse

Samskabelse er i løbet af få år blevet et nøglebegreb i projektarbejde og processtyring i både den private og den offentlige sektor i Danmark. Det er imidlertid ikke altid klart, hvad samskabelse betyder, eller hvad det indebærer i praksis. Er samskabelse bare et skalkeskjul for at høste frivillig arbejdskraft og dermed endnu et effektiviseringsværktøj? Artiklen her bruger resultaterne fra en systematisk litteratursøgning til at undersøge samskabelses interdisciplinære begrebshistorie. Samskabelsens vækst skyldes en stigende anvendelse af begrebsparret co-production og co-creation i den internationale litteratur, som har rødder i hvert sit felt, nemlig i den samfundsøkonomiske forskning i ressourcefordeling og infrastruktur samt i forskningen i slutbrugerinddragelse og produktinnovation. Litteratursøgningen viser desuden, at samskabelsesbegrebet blev bragt i anvendelse, inden det egentlige begrebsboom skete, nemlig i den systemteoretiske terapi- og ledelseslitteratur samt i den hermeneutiske antropologi. Ud fra de fire ophavsfelter identificerer artiklen fire grundantagelser i samskabelse: 1) Ressourcer er afgørende for at skabe incitament, 2) fælles kreativitet giver innovation, 3) processen er et økosystem af relationer, og 4) processen er situeret i alle sine partneres kontekster. Afslutningsvis diskuterer artiklen, at samskabelse medfører en bred værdiskabelse, som ofte varierer mellem processens partnere. Samskabelse kan derfor være en relevant samarbejdskonstellation, når vidt forskellige partnere ønsker at skabe outcomes på tværs af vidt forskellige incitamenter og værdisæt.

Øjvind Larsen

Kamp om Anerkendelse versus Kommunikativ Handlen – En komparativ analyse af Praksisbegrebet i Honneths og Habermas’ politiske filosofi og politiske sociologi

Aristoteles grundlægger et praksisbegreb, som bliver et af de fundamentale begreber i den politiske filosofi og den politiske sociologi. Hegel giver dette praksisbegreb en ny skikkelse med sit begreb om praksis som sædelighed. Habermas og Honneth tager begge udgangspunkt i den unge Hegels skrifter, når de skal forsøge at formulere det væsentlige i Hegels praksisfilosofi i et nyt begreb, som kan være aktuelt for vor tids politiske filosofi og politiske sociologi. Habermas sætter i en smart hermeneutisk manøvre sproget ind som erstatning for Hegels åndsbegreb. Med dette nye grundlag lykkes det Habermas at formulere en praktisk filosofi, i hvilken både praksis og sædelighed sammenfattes i den kommunikative handlen. Habermas’ politiske filosofi fører direkte over i den politiske sociologi, hvor den kan indgå i en empirisk orienteret politisk-sociologisk udforskning af det moderne samfunds institutioner. Honneth er kritisk over for Habermas’ sprogliggørelse af den politiskesociologi. Honneth ønsker at holde fast i den klassiske kritiske teoris substantielle perspektiv. Honneth lægger vægt på den unge Hegels begreb om kamp om anerkendelse, som han sætter ind i et moderne demokratisk perspektiv. Honneths politiske sociologi har vist sig empirisk relevant i udforskningen af konfliktforhold og krænkelser i samfundets institutioner.

ESSAY

Lisbeth B. Knudsen og Ole Riis

Problemet med ikke-vestlige indvandrere

Tema: Stedets og lokalsamfundets sociologi (del 2) 

Martin Severin Frandsen og Jesper Visti Hansen

Parallelsamfundspakkens genealogi

Artiklen præsenterer et genealogisk studie af spørgsmålet om udsatte byområder i Danmark fra nedsættelsen af Byudvalget i 1993 og frem til »parallelsamfundspakken« i 2018. Artiklens empiriske genstand er de skiftende forståelser af dette spørgsmål og implikationerne for periodens politiske tiltag med »parallelsamfundspakken« som det seneste eksempel. Teoretisk trækker artiklen på Foucaults begreb om problematikker samt Foucault-inspirerede studier af bypolitik i dens forskellige former i hhv. Frankrig og Storbritannien. Den empiriske analyse af den danske udvikling baserer sig på et bredt udvalg af primært nationale policy-dokumenter. Gennem læsningen af dokumenterne vises den konflikt- og modsætningsfyldte sammensathed, der kendetegner politikkerne over for udsatte byområder i perioden, samtidig med at analysen identificerer overordnede tendenser i retning af en nyliberal og autoritær drejning.

Pernille Tanggaard Andersen og Annette Aagaard Thuesen

Sundhed som løftestang for inklusion, kapacitet, trivsel og udvikling i lokalsamfundet

Artiklen undersøger, hvordan lokalsamfund skaber grobund for fællesskab og aktiv deltagelse, hvorigennem sundhed og trivsel bliver et centralt omdrejningspunkt. Diskussionerne i artiklen beskæftiger sig med forskellige former for deltagelsesforståelser og perspektiver på governance, og med hvilke positioneringer omkring lokalsamfund, empowerment, medborgerskab og sundhed, der kommer til udtryk og præger måden at deltage, udøve sundhedspraksis i hverdagslivet og gøre lokalsamfund på i tre landsbyer. Artiklen tager sit afsæt i mangel på studier, der viser, om lokalsamfundsdeltagelse kan og i givet fald hvordan det kan påvirke udførelse af sundheds – og velfærdsservices – og det endda når initiativet udgår fra lokalsamfundet. Artiklen giver ny viden om lokalsamfundet som arena for kapacitet, trivsel og inklusion.

Nis Aamand Hejlskov Sørensen

Byens grønne områder og retten til dem – en case fra Valparaíso, Chile

Med udgangspunkt i konceptet retten til byen bidrager denne artikel til at forstå lokalsamfundets forandringskapacitet i forhold til at bremse markedsstyret urbanisering. Retten til byen forstås som en kollektiv ret til indflydelse på, hvordan byen udvikler sig. Samtidig er det også en ret til at gentænke vores forhold til byen og dens landskab. På den måde handler retten til byen både om at forsvare byen mod gentrificering, men også om retten til at forestille sig en by med flere urbane og grønne fælleder. Artiklen præsenterer et case-studie fra Chile, hvor lokale borgere bekæmper gentrificeringen af et historisk kvarter i Valparaíso. Ved at frame privatejede grønne områder som urbane fælleder udfordrer beboerne det skarpe skel mellem private og offentlige rum i byen, hvilket stiller spørgsmål ved den aktuelle byudvikling i Chile. Casen viser, hvordan kampen for bevarelse af stedets natur- og kulturarv er forbundet med en stærk lokal identitet og en forståelse af byens landskab som værdifuld. Vi kan i en dansk kontekst lære af den chilenske case, at det er muligt at bremse gentrificering af byen, hvis der opbygges en bred politisk konsensus blandt borgere og lokalpolitikere for at beskytte grønne områder som urbane fælleder.

Tema: Stedets og lokalsamfundets sociologi (del 1) 

Mia Arp Fallov, Anja Jørgensen, Lene Tølbøll og Rikke Skovgaard Nielsen:

Mikropol. Eller historien om det store i det små 

I artiklen tages udgangspunkt i den rurale case om Lemvig, der nægter at være udkant. Det diskuteres, hvordan casen udfordrer gængse sociologiske forestillinger om relationen mellem center og periferi og mellem metropol og det lokale. Vi argumenterer for, at det netop er karakteren af, hvad vi til denne lejlighed betegner som »mikropol« – den internationale orientering og en lokal social kultur, som kobler sig til globale flows – der tilsammen skaber det lokales resiliens. Analysen af Lemvig begrebsliggør den modstandskræft, der er med til at sikre lokal udvikling på trods af de urbaniseringskræfter, som skaber en stærk affolkningstendens i lignende områder. Artiklen trækker på en del af det empiriske materiale fra et igangværende Horizon 2020-projekt, COHSMO – Inequality, urbanization and territorial cohesion: Developing the European social model of economic growth and democratic capacity. Projektet har omdrejningspunkt i en europæisk sammenligning af forholdet mellem urbanisering, ulighed og territoriel sammenhængskraft. Fortællingerne fra Lemvig viser, at den lokale kultur ikke kun er et spørgsmål om nødvendighedens politik i et område, der er strukturelt udfordret, men derimod, at stedskulturen er produkt af det særlige samspil mellem erhvervsstrukturen, størrelsesforholdet, historiske kulturelle stiafhængigheder og et aktivt lokalt miljø.

Anette Gravgaard Christensen, Troels Krarup, Amanda Krog Juvik og Jakob Laage-Thomsen:

Fælleshed som bynaturens sted: Metodologiske tilgange til familiært engagement i bygrønne fællesskaber

Med afsæt i den pragmatiske sociolog Laurent Thévenots begreb om »familiært engagement« præsenterer artiklen tre forskellige metodologiske tilgange til bynatur som konkrete steder for det, vi kalder »fælleshed«. Hvor begrebet om familiært engagement i sig selv kan minde om »stedstilknytning« i f.eks. psykologisk og geografisk litteratur, har teorien som sådan den fordel, at den kobler individuelle engagementer med et relateret begreb om social koordinering i form af »fællesheder«. Dermed giver den mulighed for at udpege det familiære engagements mulige samspil med andre former for engagement i byens grønne steder, navnlig et funktionelt engagement i planer og et offentligt engagement i retfærdiggørelse, indeholdt i den samme analytiske model. Spørgsmålet, som her belyses fra forskellige metodiske vinkler, er altså, hvilke former for relationer der findes mellem familiært engagement og fælleshed i bynaturens steder, og andre former for engagement og fælleshed (funktionelt, offentligt). Metodepluralismen over de tre studier resulterer i en generel pointe om forholdet mellem familiært, funktionelt og offentligt engagement i bynatur, og at man tager højde for de mange forskellige mulige sammensætninger af stedsrelationer og ikke søger at reducere disse til ét simpelt fænomen.

Karin Topsø Larsen, Rikke Brandt Broegaard og Lene Havtorn Larsen:

Translokalt engagement i landdistrikterne: Den mobile elites nye legeplads?

Denne artikel tager udgangspunkt i tidens stigende translokale tendenser, der er karakteriseret ved øget mobilitet og multiple stedsidentiteter. Udviklingen opbløder dikotomien mellem beboere og besøgende i de danske landdistrikter. Artiklen fokuserer på de deltidsbeboere, der engagerer sig aktivt i lokale udviklingsprojekter f.eks. som investorer i lokale forretninger, projektledere for kulturarvs- og kulturinstitutionsprojekter, eventmagere eller aktiehavere i lokale bæredygtighedsprojekter. Der ses en flertydig påvirkning af stedernes sociologi, ligesom stedskvaliteter, der i udgangspunktet er med til at motivere og tiltrække midlertidige aktører, påvirkes. Teoretisk bygges på en forståelse af stedsudviklingsprocesser som multiskalære, flerdimensionelle og dybt betinget af forskellige sociale aktørers differentierede kapacitet til mobilitet og stedsengagement. Empirisk er artiklen baseret på kvalitativ forskning foretaget i 2018 på fire attraktive nordiske øer. Undersøgelsens resultater peger på, at deltidsbeboerne indgår i en række translokale engagementsfælleskaber sammen med lokale kræfter, og at de motiveres af oplevede stedskvaliteter knyttet til forestillingen om det rurale såvel som af de fællesskaber, de indgår i – eventuelt med andre ressourcestærke deltidsaktører som hovedattraktionen. De translokale fællesskaber udgør et betydeligt stedsudviklingspotentiale, men rummer samtidig et potentiale for social eksklusion, fordi de ressourcestærke sted-skabere, der rummer både fuldtids- og deltidsbeboere, kan risikere at understøtte økonomiske gentrificeringsprocesser såvel som fremme social displacement.

Mille Mortensen og Erik Mygind du Plessis

Mobning som (mod)magt – En foucauldiansk analyse af humoristiske krænkende handlinger i hospitalsarbejde

Denne artikel undersøger en systematisk og allestedsnærværende humoristisk og drillende omgangsform blandt læger og sygeplejersker på Rigshospitalet, der defineres som mobning. Med afsæt i Michel Foucaults konceptualiseringer af magt, modmagt og agonisme belyses, hvordan de humoristiske krænkende drillerier emergerer i mødet mellem et lægefagligt ideal om ufejlbarlighed og en formel stram styring af arbejdet med det formål, at de ansatte kan ventilere frustrationer over fejlbarlige ansatte og urimelige arbejdsvilkår på ’forbudte’, anti-autoritære måder. Vi argumenterer således for, at mobningen kan forstås som ’funktionel’, fordi den regulerer et komplekst agonistisk samspil mellem den formelle styring af hospitalsarbejde samt en udbredt lægefaglig subjektivering, hvor fejl og inkompetence betragtes som illegitimt, tabuiseret og skamfuldt.

Maja Müller

Udsat for inddragelse: Aktiv medborger eller praktisk gris? Brugerperspektiver på inddragelse i socialt arbejde

Inddragelse af borgerne i udviklingen af vores velfærdsindsatser er i dag en central værdi og tilgang i den offentlige sektors styringsform. Fra et borgerperspektiv udfolder denne artikel inddragelse som fænomen i samskabelsesprocesser med udsatte borgere på det sociale område. Med dette perspektiv bidrager artiklen til den eksisterende litteratur med en nuanceret forståelse af borgerinddragelse ud fra et bottum-up-perspektiv. Ud fra en teoretisk inddragelsestypologi tages der empirisk afsæt i tre cases på sociale væresteder, der repræsenterer tre inddragelsesformer, hvor borgernes grad af involvering og roller varierer. Analysen identificerer inddragelse ud fra borgenes perspektiv som: Indflydelse, social deltagelse og praktisk inddragelse. Disse tre dimensioner beskriver og kendetegner brugernes oplevelser, samt hvad de får ud af at deltage. Analysen peger på, at det ikke er inddragelsesformen, der har størst betydning, men derimod brugernes udsatte position, som afgør, hvorvidt de oplever og vægter at få indflydelse, udvikle sociale relationer eller udføre praktiske opgaver og udvikle praktiske kompetencer. Afslutningsvist diskuteres det, hvorledes en forståelse for borgernes udsathed og anvendelse af deres perspektiver i socialt arbejdes praksis fremadrettet kan bidrage til en differentieret form for inddragelse, der på sigt i højere grad kan inkludere udsatte borgere i udviklingen af sociale indsatser samt i samskabelses- og netværkssamfundet.

ESSAY:

Katrine Maribo-Mogensen

Der er bud efter Ole Lukøje – og behov for sociologiske perspektiver på søvnen

Ann-Dorte Christensen og Sune Qvotrup Jensen

Intersektionalitet – begrebsrejse, kritik og nytænkning

Gennem de sidste 30 år har intersektionalitetsperspektivet været på en vidtforgrenet rejse på tværs af discipliner og nationale kontekster. Rejsen diskuteres i denne artikel dels på baggrund af forfatternes egen forståelse af intersektionalitet, dels i et perspektiv, som er informeret af den internationale litteratur om rejsende begreber og teorier. Denne litteratur har pointeret, at begrebsrejser ofte medfører produktiv dynamik og nytænkning, men også at begrebsrejser sjældent er konfliktfrie. Således har også den rejse som intersektionalitetsperspektivet har foretaget i høj grad afstedkommet debat og konflikt. Artiklen analyserer den seneste debat og diskuterer aktuelle konfliktpunkter. Dette gælder spørgsmål som, hvorvidt begrebet specifikt angår minoritetskvinder, hvorvidt der i den europæiske reception er sket en uhensigtsmæssig fortrængning af racebegrebet, hvorvidt mænd kan være intersektionelle subjekter, samt hvorvidt begrebet primært omhandler strukturer eller identiteter. Særligt sidstnævnte kan opfattes som en uhensigtsmæssig opposition, der strider imod intersektionalitetsbegrebets princip om at analysere, hvordan sociale differentieringsformer gensidigt former hinanden på tværs af mikro-, meso- og makroniveauer. Denne pointe illustrerer vi ved at vise, hvordan nutidige diskurser om køn, etnicitet og ligestilling på et strukturelt niveau er med til at rammesætte de subjektpositioner, som er til rådighed for etniske minoritetsmænd og dermed forme deres erfaringer på et identitets- og hverdagslivsniveau.

Hans-Peter Y. Qvist og Jakob Skjøtt-Larsen

Intersektionalitet og kvantitative metoder: Eksplorative og regressionsbaserede tilgange

En intersektionel tilgang til sociologisk analyse er baseret på en idé om, at forskellige undertrykkelsessystemer og diskriminationsformer, der knytter sig til forskellige sociale kategorier såsom køn, seksualitet, religion, race/etnicitet og social klasse/socioøkonomisk status, gensidigt konstituerer og omformer hinandens betydning på komplekse måder. Intersektionalitetsbegrebet giver således ikke umiddelbart forrang til bestemte sociologiske metoder. I praksis er det dog de kvalitative metoder, der dominerer intersektionalitetsforskningen. Denne metodiske ensidighed har den uhensigtsmæssige konsekvens, at omfanget og stabiliteten af strukturelle ulighedsforhold kommer til at fremstå som præmisser, som ikke i sig selv gøres til genstand for empirisk analyse i den kvalitativt dominerede intersektionalitetsforskning. Der udestår således et væsentligt arbejde med at få kvantitative metoder integreret i den danske såvel som internationale intersektionalitetsforskning, hvis de uhensigtsmæssige konsekvenser af et ensidigt fokus på kvalitative metoder skal undgås. Vores formål med denne artikel er derfor ved hjælp af to empiriske eksempler – et baseret på regressionsanalyse og et baseret på korrespondanceanalyse – at illustrere, hvordan kvantitative metoder frugtbart kan benyttes i intersektionalitetsforskning.

Yvonne Mørck

Minoritetsetniske lesbiske i et intersektionelt intimt medborgerskabsperspektiv

Da studier viser, at der er mere viden om minoritetsetniske homoseksuelle mænd end kvinder, fokuserer artiklen især på muslimske minoritetsetniske lesbiske og udforsker, hvilke identitetsmæssige udfordringer disse står over for i forbindelse med selvbestemmelse over deres seksuelle og romantiske liv. Den analytiske ramme består af begreberne intersektionalitet, intimt medborgerskab og patriarkalsk forbundethed. Det viser sig, at minoritetsetniske lesbiske navigerer i forhold til en vifte af intersektioner af kategorier og ulighedssystemer, der involverer sexisme, homofobi og racisme/racialisering i såvel deres familiemæssige, etnisk-religiøse baglande som i majoritetssamfundet, herunder i LGBT-miljøer. Artiklen diskuterer de forskelligartede intersektioner af kategorier, der kommer til udtryk som henholdsvis undertrykkende og ekskluderende magthierarkier og identitetsskabende processer, der involverer individuelle strategier til håndtering af deres multiple identiteter. På denne baggrund diskuteres fire strategier: fuld åbenhed, dobbeltliv, selektiv åbenhed og brud med familien. Set fra minoritetsetniske lesbiskes perspektiv er det ikke altid hverken hensigtsmæssigt eller ønskværdigt at vælge en åben strategi, som har været udbredt i den vestlige verden især siden 1970’erne. Forandringsprocesser i forhold til intimitetsformer, som påvirker bl.a. køn, seksualitet og etnisk-religiøse dimensioner, indebærer imidlertid øgede muligheder for at udvikle nye hybride former for seksuelle/romantiske relationer og identitet(er) og dermed for udfoldelse af et mere selvvalgt intimt medborgerskab.

Marie Benkert Holtet

Inddragende behandling? Intersektionalitet og affekt i rusmiddelbehandling til unge

Artiklen undersøger, hvordan et socialt behandlingstilbud til unge med rusmiddelproblemer arbejder med det pædagogiske redskab ”inddragelse”. Via analyser af et empirisk materiale produceret gennem et feltarbejde på stedet med fokus på de ansatte undersøges det, hvordan inddragende behandling trækker på sociale kategorier. Intersektionalitet anvendes som et analyseblik til at udforske, hvad der bliver mødt som relevant adfærd i behandlingstilbuddet, og hvordan dette knytter sig til sociale kategorier. Her benyttes desuden et affektteoretisk perspektiv til at diskutere, hvordan vrede og modstand interagerer med graden af inddragelse. Gennem to empiriske eksempler illustreres artiklens analytiske pointer.

Artiklen tilbyder en empirisk analyse af de kommunikative praksisser, der udspiller sig i behandlingen, og peger på, at graden af inddragelse i vid udstrækning er afhængig af, hvilke sammenvævninger af kategorier der bliver betydningsfulde i de ansattes vurderinger af de unge.

Anne-Lene Sand

Skal fritiden være i faste rammer? Fritidsorganisatoriske potentialer mellem planlægning og planløshed

Artiklen indskriver sig som en nutidig og kritisk refleksion over en mangeårig tradition for at etablere fritidsrum for unge i Danmark, som i høj grad har været betonet af, at voksne har defineret unges fritidsrum. De seneste årtier er alternativt organiserede fritidsformer imidlertid begyndt at finde uformelt og formelt fodfæste i Danmark. Artiklen omhandler fænomenet semiorganiseret gadeidræt. På baggrund af et etnografisk feltarbejde analyserer artiklen, hvordan unge gadeidrætsudøverne ikke blot ønsker at praktisere en bevægelsespraksis, som skateboarding eller klatring, men at etablere fundamentet for den. Gennem begrebet institutionslogikker viser artiklens analyse, hvordan semiorganiseret gadeidræt beror på institutionslogikker, som differentierer sig fra hidtil etablerede fritidsorganiseringer i Danmark. Disse fritidsrum er sensitive over for gadeidrætspraksisser, som opstår in situ, og hvor unge kan være med til at definere deltagelsesformen, bl.a. ved at udforske og lege med stedslige, materielle og sociale potentialer. I denne proces er de unge ikke afvisende overfor dialog med eksterne parter som kommune, fonde og andre interessenter, men efterspørger et samarbejde, såfremt det ikke er på bekostning af centrale institutionslogikker, som de organiserer sig på baggrund af. Artiklen diskuterer fritidsorganisatoriske potentialer mellem planlægning og planløshed og rejser nogle aktuelle spørgsmål, som angår kriterier for samarbejde og bevillinger fra eksterne institutioner og fonde.

Noemi Katznelson, Anne Görlich og Luna Christensen

Handlestrategier blandt udsatte unge på kanten af det danske samfund

Stigningen i antallet af unge, som er udsatte, kalder ikke blot på flere politiske initiativer, men også på mere forskningsmæssig viden. Meget af den eksisterende viden om udsatte unge er præget af, at der igennem længere tid har været fokus på risikofaktorer og tiltag, der kan afhjælpe eller virke forebyggende for udsathed blandt børn og unge. Det har som konsekvens, at vi ved noget om de unge i forhold til misbrug, hjemløshed, psykisk mistrivsel etc., mens der mangler viden om, hvordan de unge skaber sammenhæng og mening i deres liv med og på tværs af disse faktorer. Ungdomsforskningen tilbyder tværgående teoretisk, metodisk og analytisk tilgang til unge, ungdom og ungdomsliv med fokus på de unges perspektiver. I denne artikel vil vi præsentere en analyse af udsatte unge og deres hverdagsliv på kanten af det danske samfund. Til dette vil vi benytte et analytisk begreb om handlestrategier, som muliggør analyser, der undersøger de unges individuelle handlemønstre og samtidig indtænker en bredere forståelse af deres livssituation. I analysen fremkommer tre overordnede strategityper: Mistillidsstrategien, Isolationsstrategien og Værdistrategien. Således har ungdomsforskningens tilgang til analyser af udsatte unge til formål at nuancere og differentiere billedet af unge på kanten af det danske samfund.

Catharina Juul Kristensen:

Komplekse hensyn – mesoetiske udfordringer og håndteringer

I denne artikel introduceres det forskningsetiske begreb mesoetik, der omhandler hensynet til de involverede organisationer og fag- og professionsgruppers omdømme, interesser og fremtidige virke. Begrebet er centralt ift. sociologisk og socialvidenskabelig forskning, da denne ofte fokuserer på organisationer og professioners virke. Det argumenteres, at inddragelse af et mesoetisk perspektiv kan bidrage til en mere detaljeret forståelse af de etiske hensyns kompleksitet ift. de berørte organisationer og professioner. Mesoetik supplerer de forskningsetiske begreber mikroetik (hensynet til de involverede enkeltpersoner) og makroetik (opmærksomheden omkring forskningens samfundsmæssige konsekvenser). Artiklen tager afsæt i det centrale og fortsat udbredte forskningsetiske princip »hensynet til de berørte parter«, samt idealet om uvildig og kritisk forskning. Begrebet og fænomenet mesoetik udfoldes gennem en kvalitativ analyse af socialvidenskabelige forskerstuderendes forskningsetiske praksis. Artiklen bidrager med ny viden ved at definere og analysere mesoetik i kvalitativ forskning, samt give indblik i socialvidenskabelige forskerstuderendes forskningsetiske praksis.

Kirsten Elisa Petersen:

Farlige unge eller farlig forskning: Om udviklingen af strategier for etiske situationer og dilemmaer i forskning sammen med unge mænd i bandegrupperinger

Denne artikel udforsker, hvordan forskning sammen med unge mænd i bandegrupperinger udfordrer de traditionelle moralske, juridiske og professionelle retningslinjer inden for etik i social forskning, særligt i relation til beskyttelse, fortrolighed og anonymisering, når der udføres såkaldt farlig forskning. Med afsæt i et igangværende forskningsprojekt, der involverer 15 unge bandemedlemmers egne fortællinger om opvækst, hverdagsliv og socialpædagogiske indsatser, udforskes og diskuteres en række etiske situationer og dilemmaer, der er vokset frem gennem forskningsprojektets empiriske forløb. Artiklen fokuserer på, hvorledes det farlige aspekt i forskningen med de unge bandemedlemmer, dvs. forskning, der på en og samme tid kan være farlig for de unge bandemedlemmer at deltage i og farlig for forskeren at udføre, intensiverer de etisk-moralske overvejelser og kalder på fortsat udforskning og diskussion af videnskabelige metodologiske retningslinjer inden for etikken i det sociale forskningsfelt. Der argumenteres i artiklen for at gøre farligheden tydelig og forbinde den til etikken og for at inddrage begrebet subjektorienteret etik, et begreb, der i langt højere grad kan både rumme og overskride en række af de etiske dilemmaer og situationer, der opstår i den farlige forskning sammen med de unge bandemedlemmer, særligt gennem udviklingen af en række etiske strategier sammen med de unge.

Rasmus Rask Jepsen:

Fanget i fantasien om kærlighed

Vi lever i dag i, hvad den slovenske filosof Slavoj Žižek har diagnosticeret som et nydelsessamfund. Vi stræber efter at være lykkelige, glade og succesfulde, men uanset hvor hårdt vi anstrenger os, er det, som om vi altid kan nyde lidt mere og lidt bedre. Et af de domæner, hvor denne diagnose viser sig tydeligt, er i kærlighedens. Temaet for artiklen er den nydelse, som kan opstå, når kærlighed og seksualitet fører mennesker sammen, men også især hvilke nye udfordringer vi står overfor i dag, når vi deltager i jagten på netop denne nydelse. Mødet ansigt til ansigt med en anden person i en date kan for eksempel være forbundet med stor ængstelighed og frygt for at gøre eller sige noget forkert. Vi er i dag som aldrig før frie til at nyde og realisere vores seksualitet på et utal af måder. Men sammen med denne frihed ser vi i dag også fremkomsten af nye patologiske former for selvregulering. Med hjælp fra fransk filosofi (Alain Badiou) og fransk psykoanalyse (Jacques Lacan) bidrager artiklen med en teoretisk diskussion af moderne kærlighed. Artiklen tager afsæt i en kritisk diskussion af Anthony Giddens’ begreb om »det rene forhold« og bevæger sig derfra over i en samtidsdiagnostisk analyse af den måde, hvorpå datingapplikationer og -bureauer bruges i dag.

Jacob Didia Jensen:

Fordelingspolitikkens nye ånd – om mulighederne for kritik i konkurrencestaten

Med sin introduktion af begrebet ’konkurrencestat’ i en dansk kontekst tilbød Ove Kaj Pedersen et nyt teoretisk perspektiv på, hvordan den universelle danske velfærdsstat i et vist omfang er blevet erstattet af en neoliberal konkurrencestat baseret på markedstænkning. I denne artikel forsøger jeg at udbygge denne forståelse af konkurrencestaten ved at analysere udviklingen i Danmark fra velfærdsstat til konkurrencestat ved hjælp af Boltanski og Chiapellos teori om kapitalismens nye ånd. Igennem denne analyse søger jeg for det første at vise, at de værdier, som konkurrencestaten henviser til, når den retfærdiggør sin fordelingspolitik, ikke kun kan forstås som udtryk for markedstænkning. De må også i høj grad forstås som udtryk for idealiseringen af fleksibilitet, kreativitet og inklusion i arbejdsnetværk, som Boltanski og Chiapello identificerer som centrale i kapitalismens nye ånd, og som har rødder i venstrefløjens kapitalismekritik. For det andet er formålet med artiklen at diskutere, hvilke negative konsekvenser idealiseringen af fleksibilitet og omstillingsparathed samt det store fokus på kontinuerligt at opkvalificere borgere kan risikere at have for borgere og offentligt ansattes mulighed for at forholde sig kritisk til konkurrencestatens moralske legitimitet.

Eivind Grip Fjær:

Til forsvar for kvalitative intervju

To kritikker fra prominente sosiologer har de siste årene dratt i tvil nytten av kvalitative intervjudata for å si noe pålitelig om sosiale praksiser utenfor intervjusituasjonen. Den ene tar utgangspunkt i at folk ikke alltid handler slik de sier at de gjør, den andre kritikken i at folk ikke har diskursiv tilgang til sin praktiske kunnskap. Kritikkene impliserer at alt av intervjudata må behandles som fordreide av informantenes holdninger eller misoppfatninger. Kritikkene innebærer også en antakelse om at intervjudata ikke blir analysert med noen distanse til informantenes holdninger. Jeg mener at både implikasjonen og antakelsen er urimelige, og vil svare på dem med å dra fram tre teknikker som forskere som benytter seg av intervju ofte bruker: sammenligning, leting etter flere indikatorer og vurderinger av sammenheng med tidligere forskning. Ved blant annet å bruke disse teknikkene i analysen av intervjudata kan forskere dra valide konklusjoner også om forhold utenfor intervjusituasjonen.

Verena Lenneis & Sine Agergaard:

Tilhørsforhold og danskhed. Debatten om kønsopdelt svømning

I 2016 og 2017 skabte kvindesvømning – et tilbud, der tiltrækker mest, men ikke udelukkende etniske minoritetskvinder – intens debat i hele Danmark. Denne artikel fokuserer på den politiske debat i Aarhus Byråd, der førte til en beslutning om, at der i kommunens svømmehaller ikke må være kønsopdelt svømning i den offentlige åbningstid. Formålet med artiklen er at undersøge, hvordan en fritidsaktivitet som kvindesvømning blev til et problem i 2016, som krævede en langvarig debat og et politisk indgreb. Med udgangspunkt i Nira Yuval-Davis’ begreber om politisering af tilhørsforhold viser vores analyse, hvordan forestillinger om danskhed og dertilhørende danske værdier gøres til centrale argumenter i den politiske debat, som fører til politisk regulering af en velbesøgt sundhedsfremmende fritidsaktivitet. Debatten om kønsopdelt svømning understreger, at værdier såsom individuel valgfrihed eller religionsfrihed, som indtil for nyligt prægede den politiske praksis i nordiske velfærdsregimer, afløses af danskhed som den altoverskyggende værdiramme.

Vivi Friis Søgaard:

Babysimulator som pædagogisk styringsteknik – om magt og den frie vilje i sociale indsatser for marginaliserede unge

Artiklen bygger på et kvalitativt studie af babysimulatorforløb i Danmark og belyser, hvordan de fagprofessionelle forsøger at balancere mellem idealet om borgerens frie vilje og den magt, som uvilkårligt ligger i skulle prøve at påvirke marginaliserede borgere til at træffe bestemte valg om forældreskab. Artiklen tydeliggør også, hvordan de fagprofessionelle i deres ageren ikke blot er styret af det socialpædagogiske felts idéer om det rigtige forældreskab, men også forholder sig kritisk og refleksiv til egen praksis. I dette komplekse arbejde bliver babysimulatoren et kraftfuldt styringsredskab, der gennem simuleret rollespil og »objektive« vidensdata leder deltagerne til (frivilligt) at træffe ansvarsfulde valg om et fremtidigt forældreskab, hvorfor en mere brutal og direkte magtanvendelse kan undgås.

Kristian Kongshøj:

Republikaneren, multikulturalisten og de to nationalister: National identitet samt social og politisk sammenhængskraft i Danmark

Denne artikel undersøger på basis af en ny spørgeskemaundersøgelse fra 2014 danskernes forestillinger om de værdier, der bør kendetegne et nationalt fællesskab. Vha. faktoranalyse og latent class analysis knyttes de empiriske skillelinjer og positioner efterfølgende an til forskellige indikatorer for social tillid, solidaritet, »politisk kultur«, samt national stolthed og opfattelsen af at dele værdier med andre danskere (foruden typiske socioøkonomiske variable). Resultaterne indikerer blandt andet, at national stolthed eller opfattelsen af at dele værdier ikke hænger positivt sammen med tillid og solidaritet, idet dette i den danske kontekst er forbundet med en mere nationalistisk orientering. Den latente klasseanalyse understreger, at konservativ nationalisme og multikulturalisme kun kunne beskrive omkring halvdelen af den danske befolkning på undersøgelsestidspunktet. I tilgift ser vi også liberal nationalisme og republikanisme. I denne analyse ser vi blandt andet forskellige varianter af høj national stolthed, som tenderer til at være enten republikansk eller konservativ nationalistisk. Den ene er forbundet positivt med tillid og solidaritet, mens den anden er negativt forbundet. Ligeledes er den konservative nationalisme forbundet med en utilfredshed med demokratiet i forhold til alle de tre andre grupper.

Mikkel Dehlholm og Ove K. Pedersen:

Succes eller fiasko? – Et komparativt blik på den danske konkurrencestat

Artiklen belyser den danske konkurrencestat sammenlignet med andre vestlige lande. I analysen fokuseres på fire dimensioner: 2. Ulighed, fattigdom og skat, 2. Social mobilitet, 3. Økonomisk vækst, konkurrenceevne og økonomisk holdbarhed, og 4. Beskæftigelse, arbejdsløshed og arbejdsmarkedspolitik. Sideløbende analyseres sammenhænge mellem dimensionerne, eksempelvis ligheds betydning for social mobilitet, vækst mv. På baggrund af den komparative analyse argumenterer vi for, at Danmark overordnet set kan karakteriseres som en universalistisk konkurrencestat med en lav grad af ulighed (om end den er steget) og fattigdom kombineret med en konkurrencedygtig og holdbar økonomi, der fastholder den traditionelle velfærdsstats fokus på social sikring og lige adgang til velfærdsservice, om end reformer af dagpenge og kontanthjælp har mindsket graden af sikring i forbindelse med arbejdsløshed. Som den største udfordring for den danske konkurrencestat peger vi på, at Danmark på trods af et stærkt fokus på området stadig er udfordret af, at erhvervsdeltagelsen blandt 25-54 årige mænd er væsentligt lavere, end den var før 1973 og end i de lande, der klarer sig bedst på dette parameter (Schweiz, Japan, Island). På denne baggrund diskuteres, hvad der skal til for at øge beskæftigelsesfrekvensen.