Her er du : Dansk Sociologi : Tidsskriftet : Nyeste nummer 19. august 2017

Nyeste nummer af Dansk Sociologi, nr. 3/4, årgang 27, december 2016 er udkommet og vil nå ud til abonnenterne i uge 9.  Temaet er: At kunne begå sig - sociale og emotionelle kompetencer.

 

Morten Kyed:
”Vi er jo en virksomhed, der er særdeles overgennemsnitlig på empati”: Rekruttering af bløde kompetencer i ambulancetjenesten
En række sociologer har de seneste år peget på, at den postindustrielle serviceøkonomi stiller stadigt større krav til servicemedarbejderes sociale og følelsesmæssige kompetencer. Eva Illouz (2008) argumenterer eksempelvis for, at vestlige samfund kendetegnes af en ”emotionel kapitalisme”, hvor følelsesmæssige kompetencer er blevet en central stratifikationsfaktor, som marginaliserer især mænd med en traditionel arbejderklasse habitus. Men få studier har undersøgt, hvordan arbejdsgivere rent faktisk vurderer ansøgernes sociale og følelsesmæssige kompetencer. Gennem interviews og observationsstudier har artiklens forfatter undersøgt, hvordan verdens største ambulanceoperatør vurderer og værdsætter ansøgeres sociale og følelsesmæssige kompetencer gennem rekrutteringsprocessen til stillingen som ambulanceredderelev. Artiklen viser med udgangspunkt i fire ansættelsessamtaler med mandlige ansøgere, hvordan ansøgerens primære følelsesmæssige habitus har betydning for samtalens udfald og de sympatirelationer, som skabes i forbindelse med samtalen. Data viser også, at selvom ledelsen fremhæver, at personlighed og empati er afgørende i screeningen af ansøgerne, så anvender virksomheden ikke personlighedstest eller andre psykologiske teknologier i rekrutteringsprocessen. Sociale og følelsesmæssige kompetencer vurderes derimod ud fra ansøgerens institutionaliserede omsorgskapital samt bedømmelsesudvalgets mavefornemmelse af ansøgerens følelsesmæssige dispositioner og evne til at passe ind både i faget og virksomhed.

Oline Pedersen og Julie Laursen:
”Stop – ro på – tænk!”. Normativitet og selvkontrol i statens
arbejde med børn og indsatte
Artiklen undersøger de krav til individet, der ligger i de adfærdsregulerende programmer, der bruges i så forskellige institutionelle kontekster som danske fængsler og danske børnehaver og børnehaveklasser. Det kendetegner begge felter, at der i stigende grad anvendes programmer, der har til formål at ændre eller bearbejde henholdsvis de indsatte og børnenes adfærd, tanker og selvforståelser. Det er disse nye krav vi gerne vil undersøge nærmere, både i forhold til at forstå hvad kravene til borgernes selv er, og i forhold til at vise, hvordan kravene realiseres, således er det både indhold og metoder, der er vores fokus. Ved at se nærmere på program-praksis får vi således et vindue ind til, hvad den decentrale aktivistiske stat kræver af borgernes sociale kompetencer. Dette subjekt har (selv)kontrol, sociale og emotionelle kompetencer, situationsfornemmelse og kan verbalisere deres følelser på en afmålt og afbalanceret facon. Disse mål risikere at ekskludere såvel børn som indsatte, der har vanskeligheder med at leve op til dem.

Merete Monrad:
Kollegialt følelsesarbejde på plejehjem og i daginstitutioner
Artiklen diskuterer kollegialt følelsesarbejde på baggrund af et studie af omsorgsarbejde i daginstitutioner for småbørn og på plejehjem. Baseret på 27 kvalitative interview med frontlinjemedarbejdere, belyser artiklen følelsesarbejdets kollektive karakter. Analysen er centreret omkring to spørgsmål: 1) På hvilken måde udgør kollegialt følelsesarbejde en ressource i omsorgsarbejdet? 2) Hvilken rolle spiller følelsesudtryk i distinktionsprocesser imellem kolleger? Artiklen viser, at de følelser, kolleger udtrykker, og de stemninger kolleger skaber, kan være en ressource i mestringen af arbejdet, og det foreslås, at denne ressource kan begrebsliggøres som en kollektiv emotionel kapital, som præger et medarbejderteam. Kollegialt følelsesarbejde spiller en rolle i distinktionsprocesser, og artiklen viser her, hvordan kolleger forholder sig til hinandens følelsesarbejde og til tider griber regulerende ind over for andres (mangelfulde) følelseshåndtering. Bestemte følelsesudtryk fremstår således implicit som forbundet med faglig status. Samspillet imellem arbejdsmiljøproblemer og den kollektive emotionelle kapital diskuteres, og der gives eksempler på, at medarbejdere oplever, at kollegiale diskussioner af arbejdsrelaterede frustrationer kan være nedbrydende for den kollektive emotionelle kapital. Det tydeliggør vigtigheden af at skabe et legitimt kollektivt rum for diskussioner af arbejdsrelaterede frustrationer, så de ikke fortrænges til individuelle og private fora af hensyn til den kollektive emotionelle kapital.

Dorte Raaby Andersen: 
”Du skal virkelig have styr på dig selv” – en analyse af fængselsbetjentes følelsesarbejde
Fængselsbetjente er med til at varetage Kriminalforsorgens hovedopgave nemlig at udøve straf og kontrol samt støtte og motivere til en kriminalitetsfri tilværelse. På baggrund af observation af arbejdet og interviews med fængselsbetjente i et dansk lukket fængsel præsenterer artiklen en analyse af følelsesmæssige krav og dilemmaer i fængselsbetjentes arbejde. Artiklen viser, hvordan betjente udtrykker følelser professionaliseret, under de rette omstændigheder og i den rette dosis for at efterleve humane og pønale hensyn. Det fremstår både nødvendigt og farligt at udtrykke både venlighed og vrede, ligesom det er afgørende at kunne undertrykke frygt. Artiklen diskuterer desuden de særlige følelsesmæssige dilemmaer, der udspringer af fængslets dobbelte funktion og selvmodsigende karakter. De modstridende rammer og opgaver betyder, at betjentene må være i stand til at kunne træde ind og ud af forskellige roller og gå ind og ud af forskellige følelser og følelsesudtryk. Betjentene må udvikle relationer til indsatte, som hverken er for fjerne eller for nære, ligesom de hverken må være for rigide eller for fleksible i forhold til regelhåndhævelse. Analysen viser desuden en stærk uformel social kontrol blandt kolleger. Betjente må ikke blot søge at kontrollere det indtryk, de giver indsatte, men også hvordan de virker på deres kolleger. Denne sociale kontrol tydeliggør det følelsesmæssig pres og dilemmaer, som betjente må håndtere for at udføre jobbet på den rette måde.

Lotte Bloksgaard og Annick Prieur: 
Den professionelt empatiske politibetjent: Politistuderendes håndtering af følelser i arbejdet
Denne artikel omhandler de personlige, sociale og følelsesmæssige krav, som stilles til politibetjente i dag. I artiklen undersøges hvilke kompetencekrav der stilles til Politiskolens ansøgere; hvordan de ønskede personlige kompetencer identificeres under optagelsen og opøves under uddannelsen, herunder hvorledes politistuderende bringer disse kompetencer i anvendelse i mødet med borgere. Videre belyser vi, hvordan kravet om empati forhandles og balanceres mod andre krav, samt hvordan belastninger i forbindelse med følelsesarbejde opleves og søges håndteret. I politiarbejdet gøres der meget ud af at skulle tage hensyn til politiets image, således at politibetjente strækker sig langt for at vise sig som tålmodige, venlige og hjælpsomme. Men hensynet til image udadtil kan blive understøttet af en vis barskhed backstage. Politibetjentene er udfordret på at være personlige i deres kommunikation (displayed emotions, med Hochschilds begreb) samtidigt med, at deres person (og felt emotions) skal holdes udenfor. Uniformen kommer til at fungere som en ”regnfrakke”, hvor forskellige typer af belastninger får lov til at prelle af. Artiklen bygger på dokumentanalyse, interviews med rekrutteringsansvarlige, undervisere og praktikkoordinatorer samt observation af studerende. Endvidere inddrages svar fra en spørgeskemaundersøgelse blandt politistuderende om disses oplevelser og håndteringer af følelsesmæssige krav og belastninger under deres praktikperioder.

Sune Qvotrup Jensen: 
Sociale kompetencer, selvarbejde og det sociale arbejdes alligevel omsorgsfulde praksis
Artiklen analyserer den stigende interesse for sociale kompetencer i lyset af et etnografisk feltarbejde på en daghøjskole i en større dansk provinsby. Den overordnede forskningsstrategi er adaptiv, idet den søger at fremanalysere såvel muligheder som problemer ved det teoretiske afsæt. Der tages udgangspunkt i teorier om governmentality, teorier om en ny form for kapitalisme samt et kritisk magtperspektiv på socialt arbejde. I tillæg hertil udfoldes begrebet om selvarbejde, som udgør et forsøg på at begribe det arbejde på og med selvet, der foregik på daghøjskolen. Analysen viser, at det er muligt at skelne mellem intrasubjektivt og intersubjektivt selvarbejde. Derpå diskuteres det empiriske materiale i forhold til artiklens teoretiske afsæt. Det vises, at selvarbejdet til en vis grad har karakter af governmental styring, men at der samtidig indgår et omsorgsmoment, som vanskelig kan begribes ud fra magtkritiske perspektiver, ligesom relationerne mellem socialarbejdere og kursister i nogen grad var præget af rummelighed og ligeværdige relationer. På denne baggrund diskuteres om selvarbejdet også kan forstås som et bidrag til kvalificering af socialt nødstedte mennesker hverdagsliv.

Therese Heltberg: 
Optegninger af følelser i det militære ledelsesrum – inddragelse og unddragelse
Denne artikel omhandler optegninger af følelser i det militære ledelsesrum. Gennem en iagttagelse af tre udvalgte, empiriske case-temaer viser artiklen en udspænding imellem fordringer om at besidde og anvende emotionelle kompetencer i det militære ledelsesvirke og muligheder for at unddrage sig disse fordringer. Artiklen undersøger blandt andet, hvordan udvalgte ledelsesteknologier indgår i og bidrager til optegningerne.

Dansk Sociologi - Øster Farimagsgade 5 - 1045 København K - 35 32 35 02 Tidsskriftet udgives af Dansk Sociologforening