Her er du : Dansk Sociologi : Tidsskriftet : Nyeste nummer 17. januar 2018

Nyeste nummer af Dansk Sociologi, nr. 2, årgang 28, november 2017 er udkommet. 

 

Mikkel Kronborg Jønck:
Mod en pragmatisk sociologi om fysisk vold
Denne artikel tager afsæt i en kritik af sociologiske studier af vold, der peger på kulturelle og sociale baggrundsvariable, når voldelige gerninger skal forklares. Disse studier analyserer sjældent volden som en kompleks og mangefacetteret social handling, der kalder på teoretiske forklaringer. Som et delvist svar på denne forsømmelse introduceres til den franske sociolog Luc Boltanskis »tilnærmede udkast« til en handlingsteori om vold, som er en del af en større handlingssociologi, der præsenteres i bogen Love and Justice as Competences. Der peges dog på et grundlæggende konceptuelt problem i Boltanskis udkast til en teori om vold, som forsøges afhjulpet ved at integrere en fænomenologisk distinktion mellem henholdsvis lokativ, raptiv og autotelisk vold heri. Hensigten er at rekonstruere grundlaget for en pragmatisk sociologi om vold – funderet i en distinktion mellem (først og fremmest) voldens fysiske former. Formålet med denne rekonstruktion er at gøre fransk pragmatisk sociologi anvendelig i studiet af situationer, hvor vold spiller en rolle. Herved åbnes op for sociologisk analyse af en handlingsform, som har været tildelt sparsom opmærksomhed i sociologien.

Torsten Geelan, Magnus Skovrind Pedersen og Malthe Øland Ribe:
Akademikerprekariatet
Traditionelt i klasseteori anses akademikere for en relativt privilegeret samfundsgruppe med små interne forskelle. Teorierne tager dog ikke i udpræget grad højde for udbredelsen af prekære arbejdsforhold. En række empiriske studier af det akademiske arbejdsmarked har peget på, at der er sket en udbredelse af atypisk arbejde herhjemme og i det øvrige Europa. Med inspiration fra Guy Standings nye klasseteori, forsøger denne artikel at vise, hvorvidt teorien om prekariatet er en anvendelig tilgang til at forstå forskelle mellem akademikere. Med data indsamlet fra European Social Survey (ESS) gennemføres en specifik multipel korrespondanceanalyse (SMCA), der afsøger fem af Guy Standings (2011) syv usikkerhedsformer for akademikere. Fra analysen kan vi kortlægge tre forskellige klynger af akademikere: En overvejende majoritet i et salariat og to minoritetsgrupper i henholdsvis en ’irregulære klynge’ og i et decidere ’akademisk prekariat’. Vi konkluderer, at differentieringer i arbejdsmæssig sikkerhed blandt akademikere er en valid måde at undersøge forskelle blandt gruppens medlemmer. Samtidig påpeger vi, at atypisk ansættelse generelt set kan anskues som prekære arbejdsforhold. De relativt store forskelle mellem forskellige fagfelter understøtter de forklaringsmodeller på hierarkier på arbejdsmarkedet, som man finder i mikroklasseteorien og de weberianske teorier om ’social closure’. Endelig diskuterer artiklen hvorvidt prekære bør anskues som et udpræget livsbaneforhold for yngre akademikere.

Lise Rask, Naja Poulsen og Kristian Nagel Delica:
Mobilitetskapital – hverdagsmobilitet i lyset af urban segregering
Indenfor sociologisk forskning i segregering og udsatte boligområder er der almindeligvis ikke fokus på mobilitetsressourcers betydning for urban segregering. Samtidig har store dele af den mobilitets- og trafikrelaterede forskning ikke fokus på social ulighed og eksklusion. Dette studie sammentænker teoretiske inspirationer fra hhv. den kritiske mobilitetsforskning og den ulighedsfokuserede byforskning for at undersøge relationen mellem hverdagsmobilitet og urban segregering. Empirisk kortlægger studiet mobilitetspraksis blandt kvinder med migrationsbaggrund og udlægger, hvilke ressourcer der udgør deres mobilitetskapital, samt hvordan normer og ressourcer knyttet til hverdagsmobilitet bliver genstand for sociale distinktioner. Desuden peger studiet på, hvordan mobilitetskapital bidrager til gruppens selvbillede og oplevelse af segregering i forhold til den omkringliggende by og andre befolkningsgrupper. Studiets empiri er genereret gennem et interdisciplinært forskningsdesign med hovedvægt på kvalitative etnografiske feltmetoder. Studiet bidrager således med et empirisk fundament for begrebet mobilitetskapital og peger på, hvordan ændret mobilitetskapital i praksis kan bidrage til at modvirke negative effekter af urban segregering.

ESSAY:
Sune Qvotrup Jensen: De stedfastes revolution? – refleksioner over nogle aktuelle sociale og politiske tendenser, og relaterede problemer i sociologien

Dansk Sociologi - Øster Farimagsgade 5 - 1045 København K - 35 32 35 02 Tidsskriftet udgives af Dansk Sociologforening